16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Skattekroner til syriske jihadister

Danmark har støttet terrorgruppe

Skattekroner til syriske jihadister

Udenrigsministeriet har udbetalt millioner af kroner til Det Frie Syriske Politi, der samarbejder med en domstol, der har stenet to kvinder til døde, og har videregivet penge til syriske jihadister.

Udenrigsminister Anders Samuelsen har nu foreløbig stoppet støtten til Det Frie Syriske Politi efter BBC's afsløring af, at politiet har samarbejdet med jihadister i Syrien.
FOTO: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix
1 af 1

Danske støttekroner til Det Frie Syriske Politi er sandsynligvis havnet hos terrorgrupper som Jabhat al-Nusra. Det afslører den britiske tv-kanal BBC i dokumentaren Jihadis You Pay For, der blev sendt i mandags.

Det er helt vanvittigt, hvis vi har givet støtte til undertrykkelse af menneskerettighederne og støtte til jihadister.
Nick Hækkerup, Socialdemokratiet

BBC har gransket det flerårige Access to Justice and Community Security Programme (AJACS), som Danmark  støtter sammen med  Storbritannien, USA, Tyskland, Holland og Canada.

AJACS-programmet har til formål at støtte opbygningen af lov og orden i de områder i Syrien, som er kontrolleret af oprørerne. En central del af programmet er at støtte politienheden Det Frie Syriske Politi, der angiveligt skal sikre lov og orden i de områder, der er kontrolleret af oppositionsgrupper.

Ifølge BBC har Det Frie Syriske Politi samarbejdet med en shariadomstol, der bliver drevet af den syriske gren af al-Qaeda, Jabhat al-Nusra. Domstolen har blandt andet dømt to kvinder til døden ved stening og gennemført systematiske henrettelser.

Herudover har Jabhat al-Nusra håndplukket flere politiofficerer, som er blevet indsat på to politistationer i Idlib-provinsen.

BBC har også fået indsigt i, hvordan Det Frie Syriske Politi har givet penge til ekstremistiske grupper. Pengene er blandt andet givet til Nour al-Din al-Zinki – en terroristgruppe i Aleppoprovinsen – som sidste år filmede, da dets medlemmer skar halsen over på en palæstinensisk dreng.

>> LÆS OGSÅ: Højspændt spil i Syrien

54 millioner

De danske støttekroner er givet via Adam Smith International (ASI). Det er via interne dokumenter fra ASI, at BBC er kommet på sporet af skandalen.

Danmark har fra 2014 til juli 2017 sendt 54 millioner til Det Frie Syriske Politi. Yderligere 22,2 millioner kroner skulle have været sendt afsted i december. Men efter afsløringerne bliver pengene nu holdt tilbage.

Udenrigsministeriet kan ikke afvise, at danske støttekroner er endt i de forkerte hænder.

"Støtten til AJACS blev suspenderet, så snart vi blev bekendt med beskyldningerne. Sammen med øvrige donorer til programmet foretager vi en grundig undersøgelse af påstandene. Situationen på jorden i Syrien er ekstremt vanskelig, og det er ikke uden risiko at støtte stabiliseringsindsatser der", skriver udenrigsminister Anders Samuelsen i en mail til Arbejderen.

Kræver undersøgelse

Flere partier kræver nu at sagen bliver undersøgt.

– Det er helt vanvittigt, hvis vi har givet støtte til, hvad vi troede var en politienhed, der skulle sikre et minimum af lov og orden i et krigshærget område – og pengene i stedet er gået til præcis det modsatte: Nemlig til undertrykkelse af menneskerettighederne og støtte til jihadister, siger Socialdemokratiets udenrigsordfører Nick Hækkerup til Arbejderen.

Han er dog klar til fortsat at støtte oppositionen.

– Bare fordi det måske er gået galt her, skal vi ikke afholde os fra at støtte andre projekter til oppositionen. Vi må vurdere støtten fra projekt til projekt. 

Kan du konkret nævne, hvilke organisationer i oppositionen, som Danmark fremover roligt kan give penge, som ikke samarbejder med jihadister?

– Det ville være halsløs gerning. Jeg ved ikke, hvem i oppositionen, der har hvilke relationer. Jeg må læne mig op af vurderingerne fra vores internationale partnere og fra Udenrigsministeriet, lyder det fra Nick Hækkerup.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. dec. 2017 - 10:58   06. dec. 2017 - 09:42

Udenrigspolitik

ml@arbejderen.dk
Krigen i Syrien
  • Siden 2011 har der været væbnet opstand mod styret i Damaskus.
  • Over 250.000 er blevet dræbt.
  • 7,6 millioner syrere er interne flygtninge.
  • 4,8 millioner syrere er flygtet ud af landet. Heraf befinder 2,7 millioner sig i Tyrkiet, godt én million i Libanon og over 600.000 i Jordan.
  • USA, Qatar, Saudi-Arabien og en række vestlige lande har fra krigens start støttet den væbnede opposition.
  • Siden 22. september 2014 har USA og allierede gennemført luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Tyrkiet invaderede 24. august 2016 Syrien og begyndte at oprette en "humanitær korridor" ved grænsen.
  • Syriske regeringsstyrker kontrollerer 85 procent af landets befolkede områder.
  • 13.-14. december 2016 opnåede regeringsstyrker støttet af russiske fly og libanesiske allierede en total sejr i Syriens næststørste by, Aleppo.
  • 29. december 2016 blev en våbenhvileaftale fremlagt, foreslået af Rusland, Iran og Tyrkiet.
  • I februar 2017 startede fredsforhandlinger i Astana, Kasakhstan, der efterfulgtes af møder i Genève, Schweiz. 
  • 17. marts 2017 ruller tyrkiske tanks ind i den nordvestlige syriske Idlib-provins.
  • I marts 2019 er det meddelt, at Islamisk Stat kun besidder et mindre område i Syrien.
  • I februar 2020 kæmper jihadistiske grupper og tyrkiske soldater i den nordvestlige Idlib-provins mod syriske regeringsstyrker.

Kilder: CNN, FN, The Guardian, SANA, UNHCR