Forældre, elever, lærere og skoleledere har delte meninger om det skoleudspil, som statsministeren og undervisningsministeren fremlagde tirsdag.

Udspillet har ikke været diskuteret med fagfolk, forskere eller forligskredsen bag reformen, før det blev fremlagt.
Claus Hjortdal, Skolelederforeningen

Regeringen lægger op til at ændre på centrale elementer i den folkeskolereform, der trådte i kraft for fire år siden.

Skoledagene forkortes med i gennemsnit 1,8 time om ugen. Elever på de yngste klassetrin får godt to færre timer om ugen, mens de ælste klasser skal være halvanden time mindre i skole.

Derudover vil regeringen begrænse antallet af timer med såkaldt understøttende undervisning, hvor der er lagt op en anderledes form for undervisning med for eksempel udflugter, projektundervisning, virksomhedsbesøg eller lignende. I stedet vil regeringen indføre flere fagtimer først og fremmest i naturfag. 

Mangler evaluering

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, mener, at udspillet kommer på det forkerte tidspunkt og på den forkerte baggrund.

– Der er nærmest tale om et politisk valgoplæg, som ikke har været diskuteret med hverken fagfolk, forskere eller forligskredsen bag folkeskolereformen, før det blev fremlagt, siger Claus Hjortdal.

Han mener, at ændringerne skulle have ventet på den evaluering af folkeskolereformen, der er planlagt til at komme i 2020. Samme holdning har Danske Skoleelever og foreningen Skole og Forældre. 

– Vi har endnu ikke det fulde overblik over, hvad der er godt og skidt, siger Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre.

Modsat er formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, positiv overfor justeringer af reformen her og nu.

– Folkeskolen har åbenlyse udfordringer, hvor både mange forældre og mange lærere vælger den fra. Derfor skal vi ikke vente tre år med at gøre noget, siger lærerformanden.

Han understreger, at ændringerne skal besluttes efter en grundig debat mellem politikere og fagfolk og med en erkendelse af, at en styrkelse af fagligheden ikke nødvendigvis handler om flere fagtimer, men om kvaliteten i undervisningen. 

Alternative timer

På lignende vis argumenterer formanden for Danske Skolelever Sarah Gruszow Bærentzen med, at det ikke altid er antallet af timer, der afgør om en undervisningsdag føles lang. Det handler meget om indholdet. 

– Derfor mener vi, at det er en fejl at skære i den understøttende undervisning, der er noget af det eneste, som vi med sikkerhed ved, får undervisningsdagen til at virke kortere. Her kommer klassen ud i virkeligheden og virkeligheden ind i klasselokalet. I stedet for at skære antallet af timer skulle man få bredt erfaringerne fra de skoler, hvor det fungerer rigtig godt, ud alle steder, siger elevformanden, der er meget kritisk overfor regeringens udspil og efterlyser ro omkring folkeskolen. 

Forældreforeningen mener, at der er brug for flere ressourcer til at få den understøttede undervisning til at fungere, som den var tiltænkt. 

Der er elementer i udspillet som forældrene tager godt imod, som for eksempel at skolebestyrelserne skal have en repræsentant i ansættelsesudvalget, når der skal ansættes ny skoleleder, og at regeringen vil sætte ind overfor den udbredte brug af vikarer. 

– I forhold til problemet med vikarer lægger regeringen op til optælling af vikartimerne og afrapportering af dem, men det ændrer jo ikke noget. Vi er nødt til at undersøge, hvad årsagerne er, siger Claus Hjortdal.

Selvstyrende skoler

Skoleledere, forældre og elever er skeptiske overfor regeringens forslag om at lave en helt ny skoleform med selvstyrende skoler og opfordrer i stedet på at bruge kræfterne på at styrke folkeskolen.

Regeringen vil over de næste 10 år køre forsøg, hvor hver kommune kan have en selvstyrende skole, der ikke er underlagt andre krav end at leve op til folkeskolens formålsbestemmelse, de faglige krav i hver enkelt fag samt gennemførsel af nationale test og obligatoriske prøver.

– Det er en mærkelig hybrid mellem folkeskolen og friskolerne. En ny skoleform er med til at skabe usikkerhed omkring folkeskolen, siger Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre.

– I forbindelse med den nye skoleform italesætter regeringen folkeskolen som et problem, mener også Claus Hjortdal. Han opfordrer i stedet for en ny skoleform til bedre vilkår og mindre kontrol af alle folkeskoler i Danmark.

Anders Bondo er derimod åben overfor et forsøg med selvstyrende skoler, hvis initiativretten og initiativpligten bliver lagt ud på skolerne i stedet for som i dag, hvor alt besluttes ovenfra og ned. 

Han opfordrer samtidig til en debat om hele finansieringen af folkeskolen, der efter hans mening er endt i et magttomrum.

– Der var ikke en krone til folkeskolen i finanslovsudspillet og mange kommuner sparer på skoleområdet. Alle udtrykker ambitiøse mål for folkeskolen, men ingen tager ansvar for, at de nødvendige ressourcer er tilstede, siger lærerformanden.