18 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Slutspurt for underskrifter mod ghettoloven

Protesterne mod ghettolisterne har aldrig været større

Slutspurt for underskrifter mod ghettoloven

Modstanden mod regeringens ghettolov og ghettolister har aldrig været større. Der bliver lavet aktioner, afholdt fakkeloptog og demonstrationer og indsamlet underskrifter for at kæmpe imod tvangsudsmidninger, salg og nedrivning af almene boliger.

Almen Modstand siger nej tak til tvangsudsmidninger, salg og nedrivning af almene boliger. De har brug for din underskrift til at få ghettolovgivningen taget op i Folketinget igen.
FOTO: Arne Lennartz
1 af 1

Boligminister Kaare Dybvad offentliggjorde i dag sine årlige lister over udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder.

Samtidig bliver der sat turbo på protesterne.

Politikerne hævder, at kun få mennesker er imod tvangsflytning og nedrivning. Men vi er rigtig mange, og det skal vi vise. 
Fatma Tounsi, Almen Modstand

Almen Modstand håber på en stærk slutspurt for deres indsamling af underskrifter for borgerforslaget om at afskaffe ghettolovgivningen og ghettolisterne.

– Politikerne hævder, at det er kun få mennesker, der står imod tvangsflytning og nedrivning. Men vi er rigtig mange, og det skal vi vise. Det gør vi blandt andet ved at skrive under på borgerforslaget og ved at dukke op til demonstrationerne på lørdag i København og Aarhus, siger aktiv i Almen Modstand Fatma Tounsi til Arbejderen.

I skrivende stund har næsten 24.000 skrevet under. Der er 12 dage tilbage, og forslaget mangler 26.000 underskrifter fra de nødvendige 50.000, som det kræver at få et borgerforslag taget op i Folketinget.

Spred videoer

Almen Modstand har lavet en stribe videoer, hvor beboere i almene boliger opfordrer til at skrive under på borgerforslaget. Videoerne er lige til at dele på Facebook.

Du kan blandt andet dele en video med ægteparret Carsten Larsen og Linda Villadsen.

– Ghettoloven ændrede vores mulighed for at få en almen bolig. Mennesker som min mand og jeg, der er blevet ramt af sygdom eller handicap, er ikke længere velkomne i dele af den almene sektor.

Du kan også dele en video Elsebeth Frederiksen, der har boet i Gellerupparken i 16 år. Det er hun glad for. Her er nemlig en god atmosfære og et godt naboskab, som hun beskriver det. Men idyllen er truet, hvis Elsebeth Frederiksen bliver tvunget til at flytte.

– På grund af ghettopakken og ghettolisterne er der mange stedet i Aarhus, hvor jeg ikke kan flytte hen. Mange boligområder er bange for at komme på den hårde ghettoliste og blive nødt til at rive blokke ned. I Aarhus er der en regel om, at man skal have 25 timers arbejde om ugen. Jeg har kun 20 timers arbejde om ugen og er derfor udelukket fra cirka 30 procent af alle almene boliger i Aarhus, fortæller Elsebeth Frederiksen.

Vil du hjælpe med at samle underskrifter mod ghettoloven, kan du også rekvirere flyers og plakater og hænge op i dit boligområde. Kontakt Almen modstand via hjemmesiden almenmodstand.dk

Kom til demonstrationer

Almen Modstand kalder også til demonstrationer i København og Aarhus.

På lørdag den 5. december klokken 16 inviterer Almen Modstand, Næstehjælperne, Center for Dansk-Muslimske Relationer (CEDAR), Amnesty og Mellemfolkeligt Samvirke til demonstration foran Boligministeriet. 

Blandt talerne er Per Aabel, der er aktiv i Almen Modstand i København. Han er også aktiv i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København og medlem af Kommunistisk Parti.

– Boligpolitik er klassekamp. Ghettoloven er et angreb på arbejdernes fælles ejendom: Den almene boligsektor er fri for boligspekulation. Den verdensomspændende kapitalfond Blackstone ser derfor med glubende appetit på nedbrydningen af den almen bolig som fælles ejendom. Den Danske Bank ser med glæde på, at den almene sektor privatiseres. Jo højere boligpriser, jo større lån, siger Per Aabel til Arbejderen.

– Den politiske elite er stor og overvældende. Fra Nye Borgerlige, DF, Venstre, Radikale, Konservative, Socialdemokratiet og SF. Der bruges den meget gamle og kendte metode: Del og hersk. Arbejderen med tyrkiske eller indiske rødder sættes op mod dem, som har såkaldt vestlige rødder. Det er set før i historien med katastrofale konsekvenser.

I Aarhus arrangerer Almen Modstand en fakkelmarkering på lørdag klokken 15 med taler og sang.

I Aarhus holder de vejret i Skovgårdsparken. Det almene boligområder har været på Boligministeriets årlige ghettoliste siden 2016. Hvis Skovgårdsparken kommer på listen igen i år, bliver boligområdet stemplet som en ”hård ghetto”, der skal skære andelen af sine almene familieboliger ned med 60 procent.

Aarhus Byråd har allerede vedtaget en helhedsplan, der tager højde for, at Skovgårdsparken kan havne på ghettolisten. I planen er der blandt andet lagt op til nedrivning af boligblokke, der for få år siden er renoveret for over 300 millioner kroner.

Modstanden har aldrig været større

I København, Odense, Aarhus, Helsingør og Slagelse er beboere gået sammen mod de planlagte tvangsflytninger, nedrivning og salg af deres hjem, som er fulgt i kølvandet på ghettolovgivningen.

– Jeg bruger mit sabbatår her efter gymnasiet på at kæmpe for mit hjem, selvom jeg hellere ville bruge min tid på mine interesser. Jeg har ikke selv valgt den her kamp, jeg er blevet tvunget ud i den af vores politikere, fordi den netop omhandler min og mine naboers fremtid. Alle har brug for et hjem, og mit hjem er her i Vollsmose. Det er her, jeg er født og opvokset, og det er her, jeg har været/og er engageret i en masse sociale indsatser, som netop arbejder på at løfte området, fortæller 19-årige Ibrahim El-Hassan, der er opvokset i Vollsmose og aktiv i Almen Modstand.

– Det er uretfærdigt, at jeg skal straffes og smides ud af mit hjem på grund af en lovgivning, som selv FN siger er diskriminerende. Hvordan kan ghettoloven overhovedet blive implementeret, når den er diskriminerende? Jeg er dansk statsborger, hvorfor skal jeg behandles anderledes? Og hvor skal vi bo, spørger han.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. dec. 2020 - 10:30   02. dec. 2020 - 10:32

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite