Når EU's stats- og regeringschefer i dag samles i Gøteborg til et såkaldt socialt topmøde, vil der givet blive holdt skåltaler for EU's nye såkaldte "søjle for sociale rettigheder".

Det er er et dokument, der beskriver 20  principper på social- og arbejdsmarkedsområdet, som EU-landene skal forpligte sig til at overholde.

Hovedsigtet med EU-søjlen for sociale rettigheder ser ud til at være en hjælp til at færdiggøre den Økonomiske og Monetære Union.

Og det er et dokument, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen på vegne af den danske regering nikkede ja til på et møde for EU's beskæftigelsesministre den 23. oktober - selv om "søjlen" kun er obligatorisk for eurolandene.

En søjle for kapitalen

Umiddelbart synes der med "søjlen" at være tale om helt selvfølgelige principper, for eksempel om ligestilling mellem kønnene, unges ret til uddannelse og børns ret til "beskyttelse mod fattigdom". Alt sammen holdt i temmelig uforpligtende vendinger.

Men skindet bedrager, vurderer to jurister fra European Trade Union Institute, ETUI, der har set på EU-kommissionens udkast til "social søjle".

"Hovedsigtet med EU-søjlen for sociale rettigheder ser ud til at være en hjælp til at færdiggøre den Økonomiske og Monetære Union og det indre marked, hvor socialpolitik og velfærdssystemer også skal opfattes som produktionsfaktorer," konkluderer de to ETUI-jurister i deres rapport.

Det er altså kapitalens interesser, søjlen skal varetage. De to jurister har i øvrigt svært ved at se, at der overhovedet er nogen "social dimension" i søjlen.

"Søjlen for sociale rettigheder er spundet ind i en dyb og gennemgående økonomisk retorik, hvor økonomisk vækst synes af være det overordnede mål. Formålet er at gøre arbejdsmarkederne mere fleksible for at øge beskæftigelsens følsomhed i den økonomiske cyklus" (altså gøre det lettere for virksomhederne at fyre og hyre, red.), skriver ETUI's juridiske eksperter.

Med begrebet "social søjle" understreger EU-kommissionen, at hensigten er at gøre social- og arbejdsmarkedspolitikken til en del af fundamentet – en "søjle" – for Den Økonomiske og Monetære Union og EU's indre marked.

Søjlens 20 principper er da også blevet forsynet med et langt forord, som også blev vedtaget på ministerrådsmødet den 23. oktober, og som EU's stats- og regeringschefer sammen med arbejdsmarkedets parter på EU-plan vil underskrive på topmødet i Gøteborg.

Forordet nævner en lang række paragraffer, som skal give "søjlen" en vis juridisk gyldighed.

Det gælder for eksempel paragraffer om arbejdskraftens frie bevægelighed, og om virksomhedernes ret til at etablere deres hovedkvarter og datterselskaber i det unionsland, de ønsker. Det gælder også paragraffer om samordning af unionslandenes socialpolitikker, om retningslinjer for beskæftigelsespolitikken, og paragraffer med krav om stadig tættere tilmærmelse mellem unionslandenes lovgivning.

"Søjlen" er allerede i brug

EU-kommissionen beskriver selv, at hensigten med den "sociale dimension" er, at ensrette social- og arbejdsmarkedspolitikken i EU-landene:

"Selv om tyngdepunktet for indsatsen på det sociale område fortsat bør og vil ligge hos de nationale og lokale myndigheder, vil EU undersøge mulighederne for yderligere støtte til EU-landenes indsats og gøre fuld brug af alle redskaber i sin værktøjskasse. Lovgivningen vil ikke kun fastsætte mindstestandarder, men kan på bestemte områder harmonisere borgernes rettigheder i hele EU, så der kommer fokus på den sociale konvergens i de sociale resultater".

For at understrege, at der er handling bag ordene, offentliggjorde EU-kommissionen samtidig med "søjlen" også et forslag til et nyt direktiv, der udvider EU's bestemmelser om barselsorlov og forældreorlov. Direktivet vil, hvis det vedtages, gribe direkte ind i danske overenskomster.

Med "søjlen" følger også en såkaldt resultattavle, som EU-kommissionen vil bruge til at overvåge, hvorvidt EU-landene opfylder deres politiske forpligtelse til at overholde de 20 principper. Resultattavlen vil blive taget i brug, når EU-kommissionen kommer med sine årlige henstillinger til EU-landenes økonomiske politik - det såkaldte Europæiske Semester.

Resultattavlen indeholder for eksempel mål for, hvor stor en andel af landets arbejdsløse der er i aktiveringsprojekter. Her er Danmark med 44 procent nummer to efter Belgien. Derimod er der ingen mål for udbredelsen af kollektive overenskomster.