En række sociale og faglige organisationer udtrykker bekymring i forhold til det lovforslag om en social investeringsfond, som Folketinget førstebehandler i dag. 

Man må ikke forfalde til en urimelig forestilling om, at en markedsmodel vil være stærkere.
Majbrit Berlau, Socialrådgiverne

Investeringsfonden skal udvikle og udbrede sociale indsatser på større velfærdsområder. Det skal blandt andet ske gennem en ny slags partnerskab mellem det offentlige, private og den frivillige sektor. 

I sit høringssvar advarer Rådet for Socialt Udsatte mod at gøre sociale indsatser til forretninger for investorer, der skal sikre et markedsmæssigt afkast.

"Sociale indsatser som investeringsforretninger kan være uforenelig med socialområdets grundlæggende værdi: Mennesker, der har brug for hjælp, skal have hjælp, uanset om det kan betale sig", skriver formand Jann Sjursen i rådets høringssvar.

Penge fra satspuljen

Alle Folketingets partier på nær Enhedslisten blev for et år siden enige om at danne en social investeringsfond. Det skete i forbindelse med aftalen om satspuljen på socialområdet for 2018-2021.

Her var der enighed om at afsætte penge til at etablere en social investeringsfond, der skal understøtte en tidligere og mere forebyggende indsats på de større velfærdsområder. Det skal blandt andet ske ved at få private aktører til at investere i velfærdsindsatser. Det kan for eksempel være pensionskasser, fonde eller private firmaer. 

I juni sendte innovationsminister Sophie Løhde et udkast til lovforslag til høring blandt en lang række organisationer. Blandt de faglige og sociale organisationer, der har deltaget i høringen, er der bred opbakning til ideen om at gennemføre investeringer i sociale indsatser med fokus på forebyggelse.

Bekymringerne retter sig imod at gøre sociale indsatser til en forretning, hvor der fokuseres på, om det økonomisk kan betale sig. Lovforslaget understreger meget klart, at de investeringer, fonden skal stå for, skal mindske de offentlige udgifter. 

Kritik af snævre rammer

Dansk Socialrådgiverforening henviser til, at flere kommuner har opnået gode resultater ved at investere i børneområdet eller beskæftigelsesområdet. Men at et-årige budgetter og budgetlovens stramme rammer gør det svært for kommunerne at gennemfører investeringer, hvor afkastet først kommer mange år efter.

"Man må ikke forfalde til en urimelig forestilling om, at en markedsmodel vil være stærkere både med hensyn til drift og udvikling, en forståelse der anes bag lovforslaget", skriver socialrådgiverformand Majbrit Berlau i foreningens høringssvar.

Hun opfordrer i stedet til at der skabes økonomisk mulighed for kommuner og regioner i at kunne gennemføre langsigtede sociale investeringer. Også BUPL peger på problemerne med et-årige budgetter og stram økonomisk styring af kommunerne.

>> LÆS OGSÅ: Vi kunne vælge en anden vej

De faglige og sociale organisationer er også bekymrede for, at investeringsfonden kan betyde en skævvridning af den sociale indsats, hvor de mest udsatte grupper bliver taberne, og at beslutningerne om hvilke områder, der skal prioriteres, reelt bliver taget af de private investorer. 

I strid med velfærdsmodel

Knud Aarup, tidligere formand for Socialpolitisk Forening og Socialstyrelsen, advarer mod at Den Sociale Investeringsfond kan blive endnu et led i nedbrydningen af den danske velfærdsmodel.

Det her må ikke føre til, at man kan tjene profit på sociale institutioner.
Knud Aarup

Han henviser til, at hele tankegangen bag investeringsfonden stammer fra USA, hvor investeringsbanken Goldman Sachs har været pioner i udviklingen af de såkaldte social impact bonds (sociale obligationer), der står for forskellige sociale hjælpeprogrammer.

– Det her må ikke føre til, at man kan tjene profit på sociale institutioner. Det hører ikke hjemme i den danske velfærdsmodel, der bygger på ideen om, at ved at lægge alle æg i den offentlige kurv, kan vi løfte alle dem, der har særlige behov, siger han. 

Knud Aarup mener, at lovforslaget lægger op til for små og for kortsigtede sociale investeringer og understreger, at for at skabe virkelig forandring skal der tænkes stort og i et 20-25 år langt perspektiv. Konkret foreslår han, at der gennemføres en massiv investering i indsatsen overfor mennesker der er ordblinde eller har ADHD eller autisme, hvor for eksempel pensionskasser og fonde kan være med til at sikre finansieringen.

>> LÆS OGSÅ: Velfærdssamfund på vej ind i dødsspiral

I dag ender mange i disse grupper udenfor arbejdsmarkedet, men med en massiv mangesidig indsats vil det kunne ændres, påpeger Knud Aarup. Han mener, at det vil koste en engangsinvestering på godt 3,5 milliarder kroner og derefter to milliarder ekstra om året. Efter syv år vil investeringen være tilbagebetalt og på langt sigt vil det give offentlige besparelser.