07 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Socialrådgiver retter skarp kritik af nyt arbejdskrav

Uforståeligt brev sendt ud

Socialrådgiver retter skarp kritik af nyt arbejdskrav

Det er i strid mod grundlæggende socialpolitiske principper og et retsikkerhedsmæssigt problem, at regeringen nu indfører 225-timers-reglen, mener socialrådgiver Bettina Post.

Bettina Post.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

"Forestil dig, at du pludselig får et tre sider langt brev fra din arbejdsgiver med den foruroligende overskrift: Varslingsbrev. Brevet indledes med en oplysning om, at du nok snart går mere eller mindre ned i løn, men der står ikke præcis hvor meget og fra hvornår.

Det her brev har skabt stor usikkerhed og nervøsitet.
Bettina Post, socialrådgiver

Til gengæld er de tre sider spækket med datoer, beregninger, beløb, krav, undtagelser, lovhenvisninger og formuleringer som; ”under forudsætning af”, ”med mindre du” og ”vær opmærksom på”.

Få dage efter kommer et nyt brev med samme overskrift, hvor der står, at det første brev er ugyldigt, fordi det nu er det nye brev, der gælder. Det bliver ikke forklaret, hvad der var i vejen med det første brev, det må du selv finde ud af."

Sådan lyder socialrådgiver Bettina Posts beskrivelse af det, der lige nu overgår mange af landets kontanthjælpsmodtagere. Bettina Post er borgerrådgiver i Høje-Taastrup Kommune og socialpolitisk debattør. Ovenstående er et udpluk fra en blog i Jyllands-Posten.

It-virsomheden KMD har på vegne af landets kommuner i denne måned udsendt tusinder af breve til kontanthjælpsmodtagere landet over om den nye 225-timers-regel. Reglen betyder, at de skal have mindst 225 timers ordinært arbejde i løbet af et år for at bevare retten til fuld kontanthjælp.

I det første brev var der en graverende fejl. Derfor blev der kort efter sendt en nyt brev afsted.

Økonomisk lussing

Opfyldes kravet om 225 timers arbejde ikke, kan det for et ægtepar, hvor den ene eller begge er på kontanthjælp, koste den enes hjælp, mens enlige over 30 år kan miste 1000 kroner om måneden.

– Det her brev har skabt stor usikkerhed og nervøsitet. Mange har fået det, selvom de faktisk er undtaget fra 225-timers-reglen, fordi de ikke er i stand til at arbejde, siger Bettina Post. 

Hun finder det uanstændigt at sende et så uforståeligt brev til socialt udsatte mennesker.

– Jeg viste brevet til min søn, der læser statskundskab. Han kunne sådan lige forstå det med det yderste af neglene, konstaterer Bettina Post.

Hun mener helt grundlæggende, at 225-timers-reglen strider mod tankegangen om, at du har ret til forsørgelse af det offentlige, hvis du ikke kan forsørge dig selv.

– For at få kontanthjælp, skal du kunne dokumentere, at du ikke kan skaffe dig et arbejde. Det er da mærkeligt, at man så bagefter kommer og kræver, at de her mennesker skal arbejde for at få deres hjælp, siger Bettina Post.

Loven om 225-timers-reglen blev vedtaget i Folketinget den 17. marts i år og trådte i kraft allerede den 1. april. I første omgang skal alle på kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp, der ikke bliver undtaget fra reglen, arbejde 113 timer i perioden 1. april til 1. oktober, hvis de vil bevare deres fulde hjælp. Regeringen forventer, at omkring 8000 vil miste penge på grund af reglen.

Lov hastes igennem

Hastværket har gjort det umuligt at sikre en ordentlig information af dem, reglen rammer, konstaterer Bettina Post.

Den kritik deler hendes fagforening, Dansk Socialrådgiverforening.

En konsekvens af, at det hele skal gå så stærkt, er, at vi kommer til at se en meget forskellig praksis fra kommune til kommune, forklarer socialrådgiverformand Majbrit Berlau.

– De fleste kommuner er godt i gang med at vurdere, hvem der skal undtages fra reglen. En del kommuner undtager alle, der ikke er erklæret jobparate, mens andre laver en strammere visitation. Der er en vis vilkårlighed i, hvordan reglerne fortolkes. Det er et retsikkerhedsmæssigt problem, som vi har oplevet før i den reformtsunami, beskæftigelsesområdet har været udsat for de sidste fire års tid, siger Majbrit Berlau. 

Hun oplyser, at arbejdspresset har været enormt de seneste måneder i kommunernes ydelsescentre, der skal føre ændringerne ud i livet. Ferier er blevet aflyst, fridage inddraget, og der har været masser af overarbejde. 

Der er ikke kommet ekstra ressourcer i kommunerne til at klare de mange ekstra opgaver i forhold til 225-timers-regel samt kontanthjælpsloft og udvidet integrationsydelse, der også er lige på trapperne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. jun. 2016 - 07:17   30. jun. 2016 - 09:36

Velfærd

ur@arbejderen.dk
225-timers-reglen
  • Mennesker på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse skal have 225 timers ustøttet arbejde om året. Opfyldes kravet ikke, skæres der i hjælpen.
  • Ægtefæller, hvor den ene eller begge er på en af de tre nævnte ydelser, mister, hvad der svarer til den enes ydelse.
  • Enlige over 30 år vil få reduceret hjælpen med 1000 kroner om måneden. Unge på de lavere satser mister 500 kroner om måneden. Dem på den laveste uddannelsesydelse mister ikke penge.
  • Mennesker med begrænset arbejdsevne kan undtages fra reglen.