Socialrådgivere over hele landet frygter for konsekvenserne af flygtningestramningerne i finansloven. Siden regeringen og Dansk Folkeparti offentliggjorde deres finanslovsaftale, har formand for Socialrådgiverforeningen, Mads Bilstrup, været i kontakt med mange bekymrede kollegaer.

Kollegaerne er rystede over det menneskesyn og den mangel på medmenneskelighed, som finansloven er udtryk for. 
Tania Kvist, socialrådgiver

– De spørger, hvad de dog skal gøre, nu hvor integrationsydelsen bliver sat ned. De sidder med mennesker, der må undvære medicin for at få råd til husleje eller ordentlig kost til deres børn. Nu skal de leve for endnu mindre, det hænger simpelthen ikke sammen, siger Mads Bilstrup.

Nedsættelsen af integrationsydelsen rammer børnefamilierne. I dag får en enlig forælder 11.993 kroner før skat i integrationsydelse. Det beløb sættes ned med 2000 kroner til 9993 kroner før skat. For det beløb skal en enlig mor eller far med et eller flere børn klare skat, husleje, mad og alle andre udgifter. 

For gifte forsørgere nedsættes den månedlige ydelse med 1000 kroner fra 8393 kroner til 7393 kroner per voksen før skat.

De nye nedsætte ydelser træder i kraft, når familierne har opnået ret til halv børnecheck efter tre års ophold i Danmark. Samtidig skifter integrationsydelsen navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen.

Må sælge sig selv

Mads Bilstrup peger på, at fattigdommen allerede i dag har alvorlige konsekvenser.

– Jeg har kollegaer, der beretter om enlige mødre, som prostituerer sig for at få råd til vintertøj til børnene. Og vi hører om desperate mennesker, der låner penge til skyhøje renter af private på Facebook. Det er meget længe siden, vi sidst har set så brutale konsekvenser af fattigdom i Danmark, siger Mads Bilstrup.

Tania Kvist er fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Aalborg Kommune og oplever kollegaerne store frustration over stramningerne i finansloven.

– De er rystede over det menneskesyn og den mangel på medmenneskelighed, som finansloven er udtryk for. Nu skal det hele handle om, hvor hurtigt vi kan få de her mennesker ud af landet i stedet for at gøre dem til en integreret del af vores samfund, siger Tania Kvist.

>> LÆS OGSÅ: Finanslov sikrer ikke løft af kollektiv velfærd

– Men den lavere ydelse tager vi penge fra nogle familier, der i forvejen er meget sårbare og pressede på alle områder. Mange af dem har helbredsproblemer, både psykiske og fysiske. Det vil gå ud over børnene og gøre det endnu sværere at hjælpe disse mennesker i beskæftigelse. Når den største bekymring er penge til det næste måltid mad, er det svært at komme videre, tilføjer hun. 

Udsatte er mere udsatte

Der er i dag 64.500 fattige børn i Danmark. Alene sidste år steg antallet med 12.000 børn, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De nye ekstra lave ydelser vil få det tal til at stige yderligere, advarer Dansk Socialrådgiverforening.

>> LÆS OGSÅ: Reformer gør flere fattige

En ny analyse fra VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, viser, at de mest udsatte børnefamilier har fået det endnu sværere i perioden fra 2009 til 2017.

– Vi ser en række tegn på, at de børnefamilier, der har det svært og har få ressourcer, er mere belastede i dag, end de var for otte år siden. Og vores undersøgelse tyder på, at det ikke kun påvirker børnenes materielle vilkår, men også deres mulighed for eksempelvis at gå til sport eller andre fritidsaktiviteter, siger seniorforsker fra VIVE Mai Heide Ottosen i en pressemeddelelse.