Forud for operation Green Desert i november 2004 var cheftolken for de danske styrker, Kristian Kolding, i tvivl om, hvorvidt man kunne stole på de informationer, som danskerne modtog fra de irakiske styrker.

Der var skjulte dagsordner ved alle møder. Vi blev brugt i et spil om lokale magtkampe og konflikter, som vi forstod i større eller mindre grad.
Kristian Kolding, cheftolk i Irak i november 2004

Det forklarede cheftolken onsdag i Østre Landsret, der er igang med at behandle erstatningssagen mod den danske stat, anlagt af 23 irakiske torturofre, der blev taget til fange under den danskledede operation Green Desert.

>> LÆS OGSÅ: Vidner bekymrede for irakisk fangebehandling

Irakerne kræver en symbolsk erstatning for den tortur, som irakiske sikkerhedsstyrker udsatte dem for, efter at de var blevet tilbageholdt under operation Green Desert.

Skjulte dagsordener

Sammen med efterretningsofficer Anders Kærgaard, som tidligere har afgivet vidneforklaring i retten, mødtes cheftolken et par dage før Green Desert med en ung irakisk officer, der gav dem de oplysninger, der førte til, at operationen blev iværksat. Det skete  angiveligt, fordi der skulle befinde sig oprørere og Al-Qaeda-folk i et bestemt område.

– Der var skjulte dagsordner ved alle møder. Hver eneste gang vi talte med en sheik, en politichef, en borgmester og andre, vi samarbejdede med, så var der tit skjulte dagsordner. Vi blev brugt i et spil om lokale magtkampe og konflikter, som vi forstod i større eller mindre grad, forklarede Kristian Kolding i retten.

– Irak var et komplekst samfund. Der var mange brudflader, vi ikke forstod. Der var historiske, økonomiske, stammemæssige, etniske og sekteriske konflikter. Når nogen kom til os, var det ofte fordi, de havde nogle lokale konflikter.

Anders Kærgaard var skeptisk

Også Anders Kærgaard, der deltog på mødet med irakeren, var skeptisk.

– Jeg vurderede, at oplysningerne var utroværdige, forklarede efterretningsofficer, Anders Kærgaard til Østre Landsret den 1. marts. 

Kærgaard besluttede at teste den irakiske efterretningsofficers troværdighed.

– Jeg præsenterede irakeren for nogle forkerte oplysninger om, at der lå en våbenfabrik i en bygning. Det bekræftede han. Det understregede, at han ikke var troværdig. Jeg tjekkede også oplysningerne hos min britiske kollega. Han kunne heller ikke bekræfte oplysningerne. 

Efterfølgende skrev Anders Kærgaard en såkaldt Target Folder, hvor han redegjorde for, at det mest sandsynlige scenarie ved samtlige mål var, at soldaterne ville møde civile. Han advarede om, at de mange familier, der boede på gårdene, kunne betyde et stort antalt tilbageholdte, inklusive mange kvinder og børn.

Target Folderen fastslog også, at oplysningerne om målene kun stammede fra en enkelt kilde, og at oplysningerne ikke havde kunnet bekræftes af andre kilder. 

Træningsudbytte

På trods af advarslerne valgte den danske militære ledelse alligevel at iværksætte operationen med henvisning til træningsudbyttet for den irakiske bataljon.

Tidligt om morgen den 25. november 2004 satte danske, britiske og irakiske soldater kurs mod fire mål, som blev omringet og ransaget. Mål for mål viste det sig, at de irakiske efterretninger ikke holdt stik.

De civile irakere, der opholdt sig i husene, blev vækket, slæbt uden for, bagbundet, sparket og slået og kørt til Shaiba Log basen. Her blev de afhørt og overladt til de irakiske sikkerhedsstyrker, som kørte dem til al Jamiat-politistationen i Basra, hvor de blev tilbageholdt i op til 70 dage, før de alle blev løsladt uden at være blevet sigtet. 

I den periode blev de irakiske fanger udsat for tortur, og det er den behandling, som de nu kræver en symbolsk erstatning for. 

Retssagen mod den danske stat startede i december sidste år og nærmer sig sin afslutning. I Østre Landsret er der nu fire retsdage tilbage med vidneafhøringer. Herefter får kammeradvokaten og irakernes to advokater Christian Harlang og Christian Jensen ordet til deres afsluttende procedurer. Sidste retsmøde er 8. maj. Der ventes dom i midten af juni.