Regeringen og udlændingeminister Inger Støjberg vil gøre det sværere for visse grupper i Danmark at få familiesammenføring. Samtidig skal udlandsdanskere have lettere ved at få en udenlandsk ægtefælle med til Danmark.

Modviljen opstår, når der i bybilledet midt på dagen optræder tørklædeklædte kvinder og andre i gadebilledet, som helt tydeligt ikke arbejder.
Bertel Haarder, Venstre

Sådan hedder det i et nyt forslag, som Inge Støjberg har offentliggjort i Jyllands-Posten den 15. januar. Ministeren vil helt udelukke familiesammenføring for borgere, som bor i bestemte boligområder.

Forslaget indeholder desuden krav til danskkundskaber på et niveau, så man er rustet til landets videreuddannelser for voksne, samt, at man har fem års uddannelse og arbejde i Danmark bag sig.

Formålet er at gøre det lettere for udlandsdanskere at få en ægtefælle med til landet samtidigt med, at herboende udlændinge skal have sværere ved at få familiesamføring. Forslaget gælder ikke for flygtninge eller EU-borgere.

>> LÆS OGSÅ: Finanslov rammer flygtninge hårdt

– Vi skal sikre, at de personer, der bliver familiesammenført til Danmark, reelt bliver integreret og kommer til at bidrage til samfundet, siger Inger Støjberg til Jyllands-Posten.

S er positive

Folketingsmedlem for Venstre, Bertel Haarder, forklarer til Altinget, at forslaget skal øge motivationen hos ansøgeren for at finde arbejde og lære dansk. Han forklarer at modviljen mod udlændinge ikke skyldes flittige indvandrere og flygtninge. 

– Modviljen opstår, når der i bybilledet midt på dagen optræder tørklædeklædte kvinder og andre i gadebilledet, som helt tydeligt ikke arbejder, og som ofte får kontanthjælp eller dagpenge uden at være til rådighed for arbejdsmarkedet, siger Bertel Haarder.

Socialdemokratiet er positivt indstillet overfor regeringens forslag.

– Grundlæggende er det et skridt i den rigtige retning. Det er nogle klare, kontante, men også gennemskuelige og rimelige krav. Derfor er vi positive før kommende forhandlinger, siger Mattias Tesfaye, Socialdemokratiets integrationsordfører til Ritzau.

– Danmark burde for længst have forbudt familiesammenføring i ghettoer. Der skal tales dansk i sandkassen på legepladsen og i køen i Netto. Man skal ikke opleve at flytte til et samfund, hvor det er normalt at fungere på arabisk, urdu eller et andet sprog, tilføjer han.

DF vil stramme yderligere

Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører Martin Henriksen kritiserer forslaget for ikke også at skulle gælde for flygtninge.

– Det er helt uholdbart, at udspillet slet ikke adresserer den største udfordring om familiesammenføring: At det er meget nemt for flygtninge at hente deres familie til Danmark, siger han til Ritzau.

De Radikale kalder i Jyllands-Posten forslaget for "uddannelsessnopperi" og forskningsdirektør i VIVE, det tidligere SFI, Torben Tranæs, vurderer, at ikke mindst de nye krav til danskkundskaber er "relativt høje."

Forslaget skal afløse en tidligere lov om "tilknytningskrav", som regeringen måtte suspendere efter en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 24. maj 2016.

Menneskerettighedsdomstolen fandt, at et krav om 26 års tilknytning var diskriminerende mod folk, der var født uden for Danmark og først havde opnået dansk statsborgerskab senere i livet.