– Vi kommer ikke til at løse det hele, men vi kan sætte en retning.

Det var budskabet fra finansminister Nicolai Wammen, da han ondag fremlagde S-regeringens første udkast til finanslov.

I går hørte vi statsministeren tale om ’velfærden først’ og om ’et grønnere Danmark’. I dag ser vi så et forslag til finanslov, hvor der slet ikke er penge nok til begge dele.
Pernille Skipper, Enhedslisten

På trods af at finansministeren samtidig slog fast, at dansk økonomi står stærkt, og at regeringen forventer, at bruttonationalproduktet BNP vil vokse i et pænt tempo, så understregede Nicolai Wammen samtidig, at det er nødvendigt at prioritere.

– Man kan ikke få det hele på en gang. Pengene kan kun bruges en gang, sagde han.

Regeringen er klar over, at støttepartierne også har en række ønsker til finansloven og har derfor afsat en forhandlingspulje.

– Vi er en mindretalsregering, og derfor har vi afsat en forhandlingsreserve på 2,1 milliarder kroner. Den er ganske pæn, men vi er klar over, at den ikke kan ikke levere på alle de ønsker, som partierne har, lød det fra Nicolai Wammen.

>> LÆS OGSÅ: Statsminister vil skabe mere tillid

Vil have flere penge

At det er for få penge, er begge de to støttepartier, Enhedslisten og SF, enige i.

– Der skal findes flere penge, hvis vi for alvor skal kunne imødekomme folkekravet om minimumsnormeringer og i gang med at nå vores ambitiøse klimamålsætning allerede fra næste år. SF vil finde en socialt retfærdig finansiering til at øge ambitionsniveauet endnu mere. Det er klart, vi kan ikke nå hele vejen allerede næste år, men vi skal godt i gang, siger SF’s formand Pia Olsen Dyhr.

– Vi skal i gang allerede med denne her finanslov. Det er godt, at regeringen lægger op til at bruge en del af forhandlingsreserven til børnene, men vi mener, at vi skal gøre kagen, vi forhandler om, større, siger hun.

Også Enhedslistens politisk ordfører, Pernille Skipper, efterlyser flere penge.

– I går hørte vi statsministeren tale om ’velfærden først’ og om ’et grønnere Danmark’. I dag ser vi så et forslag til finanslov, hvor der slet ikke er penge nok til begge dele. Det er simpelthen uacceptabelt, siger hun.

– Den første finanslov skal kunne mærkes på velfærden og måles på klimaregnskabet. Der skal være penge til minimumsnormeringer, sengepladser i psykiatrien og den grønne omstilling. Det vil ikke blive virkeligheden med det forslag, regeringen har fremlagt.

Hun understreger, at Enhedslisten har en masse ideer til, hvordan de kan få skruet op for ambitionerne.

– Vi går konstruktivt til forhandlingerne, også med finansieringsforslag, lyder det fra Pernille Skipper.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten vil skaffe flere penge til finanslov

Forventninger

Udenfor Christiansborg er der også store forventninger til, hvad de tre støttepartier kan få gennemført ved forhandlingsbordet.

– Regeringen afsætter i finanslovsforslaget en forhandlingsreserve på 2,1 milliard i 2020. Her forventer vi selvfølgelig, at regeringen efterkommer støttepartiernes krav om et milliardløft af folkeskolen, siger formand i Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

Formanden for BUPL, Elisa Rimpler, er skuffet over regeringens udspil til en ny finanslov. I aftalepapiret mellem regeringen og de tre støttepartier blev der lovet lovbundne minimumsnormeringer og en ambitiøs børneplan.

– Regeringen blev stemt til magten på to klare vælgerdagsordener: Bedre normeringer i daginstitutionerne og klimaet. Nu skal børnene og klimaet så slås om en beskeden pengepulje, der i hvert fald ikke rækker til ambitiøse minimumsnormeringer, som for alvor kan mærkes, hverken næste år eller videre frem mod 2023, siger Elisa Rimpler.

BUPL-formanden har dog stor tillid til, at regeringens tre støttepartier i forbindelse med de kommende forhandlinger vil sikre, at der både kommer en lov om minimumsnormeringer, og at pengene følger med.

– Både SF, Enhedslisten og R er gået til valg på flere pædagoger og en ambitiøs lov om minimumsnormeringer. Og det var et meget markant krav fra vælgerne under valgkampen. Derfor har vi en rimelig forventning om, at vi får en lov, der gør en reel forskel, siger Elisa Rimpler.

>> LÆS OGSÅ: Jesper Jespersen: Afskaf budgetloven og hæv skatten

Arbejdstilsyn og ledige

Ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation øger regeringen det offentlige forbrug med 1,3 procent i 2020. Til sammenligning havde den tidligere regering ambitioner om en vækst på kun 0,4 procent. 

Selv om FH har mange roser til finanslovsudspillet, er der også ønsker til forhandlingsreserven. FH foreslår, at Arbejdstilsynet bliver styrket, og at indsatsen mod social dumping gøres permanent. 

– Efter mange års massive besparelser vil det koste 100 millioner kroner årligt at genoprette Arbejdstilsynets kontrol med arbejdsmiljø for effektivt at kunne værne om lønmodtagernes arbejdsliv og helbred. Den opgave skal løses, siger Lizette Risgaard.

Hun peger også på, at regeringens positive udmeldinger om, at endnu flere skal få fodfæste på arbejdsmarkedet, ikke for alvor slår igennem i finanslovforslaget.

– Vi skal investere i opkvalificering af ledige og udsatte, så endnu flere kan blive en del af arbejdsfællesskabet, lyder det fra FH-formanden.

3F's forbundsformand Per Christensen savner tilkendegivelser fra regeringen i forhold til til dagpenge:

– Partierne bag dagpengeaftalen fra 2015 har aftalt en evaluering, og vi har længe været mere end klar i 3F til at bidrage med dokumentation og løsningsforslag, så vi kan genopbygge tryghed for de ledige.

– Regeringens vilje til at gøre en ekstra indsats for de mest sårbare på arbejdsmarkedet bør også slå igennem i forhold til dagpengeordningen, siger Per Christensen.

>> LÆS OGSÅ: Aftale vil stadig give kommuner stram økonomi

Budgetlovens grænse

Mona Striib, formand for FOA, mener, at udspillet til finanslov har flere positive elementer, men der er stadig et godt stykke vej, før regeringen får fuld plade.

– Vi bevæger os i den rigtige retning. Ikke nødvendigvis i det tempo, som FOA kunne ønske. Men vi bevæger os i en god retning. Men når det er sagt, så håber jeg, at støttepartierne også er i stand til at presse regeringen til at gå endnu længere i den rigtige retning, siger Mona Striib.

FOA peger på, at hvis den økonomiske ramme skal udvides, kan det ske ved at hæve udgiftslofterne for 2020, så de går op til budgetlovens grænse på 0,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP. Det vil i 2020 give cirka 11 milliarder kroner ekstra.