25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stadig uklarheder i medieterrorlov

Venstre indrømmer:

Stadig uklarheder i medieterrorlov

Selvom Venstre vil stemme for kulturministerens nye terrorparagraf for radio- og tvkanaler, er der brug for at få præciseret uklarheder, mener partiet.

Venstres kulturordfører Ellen Trane Nørby vil spørge ind til, hvad der ligger i begrebet "fremme af terrorisme" i kulturministerens nye terrorparagraf for radio- og fjernsynskanaler.
FOTO: www.folketinget.dk
1 af 1

Langt ind i de borgerlige rækker er der betænkeligheder ved den nye terrorparagraf for medier, som kulturminister Marianne Jelved har fremsat.

Vi har i forbindelse med høringerne om lovforslaget modtaget en del kritiske høringssvar i forhold til pressefriheden og ytringsfriheden generelt.
Marianne Jelved

- Det er ingen hemmelighed, at vi i Venstre er skeptiske overfor lovforslaget. Der er en række forhold, som vi nu vil spørge ind til, så ministeren får lov til præcist at svare på de bekymringer, som har været fremme i flere høringssvar - herunder om begrebet "fremme af terrorisme", lød medlingen fra Venstres kulturordfører Ellen Trane Nørby, da Folketinget tirsdag førstebehandlede forslaget om terrorparagraffen.

Venstre vil dog stemme for forslaget.

Konkret vil kulturminister Marianne Jelved underlægge alle danske radio- og fjernsynskanaler en terrorparagraf, der regulerer hvordan deres programmer skal udformes. Trods en række dybt kritiske høringssvar fastholder ministeren sit lovforslag, der gør det muligt at lukke ned for radio- og tvkanaler, der "fremmer terrorisme".

Venstre frygter blandt andet, at den nye paragraf, der forbyder medier at "fremme af terrorisme" kan blive tillagt mange nye, brede fortolkninger. Mens den hidtidige lovgivning - der via straffeloven forbyder medier at opfordre til had har en så lang historie, at der ikke hersker uklarhed om tolkningen.

Til sidst i debatten måtte selveste kulturminister Marianne Jelved gå på talerstolen og forsikre, at: 

- Vi har i forbindelse med høringerne om lovforslaget modtaget en del kritiske høringssvar i forhold til pressefriheden og ytringsfriheden generelt. Det er vigtigt for regeringen at sikre, at relevante spørgsmål til forslaget bliver besvaret, og der har været en del spørgsmål i dag, som jeg vil anbefale at medlemmerne af Folketinget stiller under udvalgsbehandlingen. Så jeg ser frem til at få besvaret disse vigtige spørgsmål gennem en konstruktiv behandling af forslaget i Kulturudvalget.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. apr. 2013 - 12:42   05. apr. 2013 - 12:45

medier

ml@arbejderen.dk
Mediernes terrorparagraf
  •  Kulturminister Marianne Jelved fastholder forgængeren Uffe Elbæks planer om at indføre en terrorparagraf for medier i radio- og fjernsynsloven.
  • Ifølge lovforslaget skal Radio- og tv-nævnet kunne fratage sendetilladelser fra medier, der “groft eller gentagne gange har udøvet programvirksomhed, der fremmer terrorisme”. Som eksempel på fremme af terrorisme nævner kulturministeren “gentagne visninger af en terrorleders video” eller en “forherligende dækning af terrorisme”.
  • Lovforslaget blev bebudet i kølvandet på byretsdommen over den kurdiske tv-station Roj TV, som sender fra Danmark. Roj TV blev i januar sidste år blev dømt for at lade den kurdiske oprørsbevægelse PKK komme ukritisk til orde. Regeringen ønsker at fratage Roj TV sendetilladelsen, men da det er Radio- og tvnævnet, der bestemmer hvilke medier der kan få sendetilladelse, kunne dommen ikke bruges til det.