De 980.000 danskere, der bor i en almen lejebolig, kan se frem til at skulle betale dobbelt for regeringens ghettopakke via huslejestigninger – og samtidig leve med skimmelsvamp, dårligt isolerede eller totalt nedslidte boliger mange år frem.

Hvis Landsbyggefonden skal finansiere hele ydelsesstøtten til den almene sektor i de mange kommende år, kan det kun betyde huslejestigninger.
Bent Madsen, direktør i BL

Regeringen vil nemlig ikke blot finansiere ghettopakken ved frem til 2026 at hente 12 milliarder kroner i Landsbyggefonden, som er de almene lejeres opsparingsfond til renovering af deres boliger.

Regeringen vil også hente yderligere mindst 13 milliarder kroner fra fonden frem til 2045. Gemt i ghettopakken er der nemlig også et forslag om, at staten afskaffer sin støtte til nybyggeri af almene boliger, den såkaldte ydelsesstøtte, som gives til terminsydelser på realkreditlån.

I stedet skal Landsbyggefonden finansiere hele den statslige ydelsesstøtte i årene 2018-2026, samt med tilbagevirkende kraft den støtte givet til nybyggeri i årene 2007-2014.

>> LÆS OGSÅ: Landsbyggefonden betaler til statens boligbyggeri

– I dag finansierer Landsbyggefonden 25 procent af ydelsesstøtten, så det er en voldsom ekstraregning i milliardklassen. Og så oven i købet med tilbagevirkende kraft, lyder det fra Bent Madsen, administrerende direktør i BL Danmarks Almene Boliger.

Skjult angreb

Ekstraregningen fremgår af et lovudkast fra boligminister Ole Birk Olesen.

Landsbyggefondens 100 procent finansiering af ydelsesstøtten skal gælde tilsagn til alment nybyggeri frem til og med 2026. Men da ydelsestøtten strækker sig over det meste af de 40 år, et realkreditlån typisk afdrages over, kommer landets almene lejere af med i alt 13 milliarder kroner frem mod 2045, lyder regeringens egne beregninger.

– Men det beløb kan sagtens blive meget større. Det er beregnet ud fra en meget lav kvote af nybyggeri i den almene sektor. Og ud fra et meget lavt renteniveau. Så der er tale om mindst 13 milliarder kroner – sandsynligvis meget mere, understreger Bent Madsen.

Regeringens lovudkast har undertitlen "Initiativer der modvirker parallelsamfund". Men i realiteten er det en "sangskjuler" for et angreb mod hele den almene boligsektor, skriver BL i sit høringssvar til lovudkastet.

"Konsekvensen er huslejestigninger for almene beboere, som fremover via huslejeforhøjelser må finde mulige og måske ofte nødtørftige løsninger på fx alvorlige skimmelproblemer, som der ellers var sparet op til via Landsbyggefonden," konkluderer BL i høringssvaret.

En forgældet fond

Regeringen retfærdiggør sit indhug i Landsbyggefonden med, at der vil komme øgede indbetalinger fra lejerne til fonden i de kommende år, hvor lånene på det almene boligbyggeri fra 60'erne og 70'erne er betalt ud. men hvor lejerne i stedet for en nedsat husleje fremover betaler det, der svarer til en fortsat ydelse på lånet, til Landsbyggefonden. Dermed vil fonden i 2050 have en nettoformue på hele 60 milliarder kroner, hævder regeringen.

– Men det er en beregning, der forudsætter, at Landsbyggefonden overhovedet ikke afholder udgifter til hverken renoveringer, nedrivninger eller boligsocialt arbejde med mere. Og det er jo totalt urealistisk, understreger Bent Madsen.

I forvejen er Landsbyggefonden tom for penge og har faktisk en gæld på omkring syv milliarder kroner til staten, forklarer BL-direktøren, der også er direktør i Landsbyggefonden.

– Alene de 12 milliarder kroner, som vi skal betale til de 57 udsatte boligområder i regeringens plan, betyder, at mange planlagte renoveringsprojekter i den almene sektor uden for disse områder må sættes i stå i de kommende år. Skal Landsbyggefonden også finansiere hele ydelsesstøtten til den almene sektor i de mange kommende år, kan det kun betyde huslejestigninger, siger Bent Madsen til Arbejderen.

Alternativt kan Landsbyggefonden optage flere lån og sætte sig i endnu større gæld. Og det er faktisk hvad regeringen selv foreslår:

"…forøgelsen af Landsbyggefondens refusion (vil) medføre et forøget behov for låntagning til dækning af forskellen mellem fondens udgifter og de løbende indbetalinger," hedder det i lovudkastet.

– Men lån skal jo betales tilbage. Og det er lejerne, der i sidste ende kommer til at betale, lyder svaret fra BL-direktøren.