Hvis Danmark skal være med i bankunion, så bør danskerne spørges først ved en folkeafstemning. 

Sådan lyder udmeldingen fra statsminister Mette Frederiksen i et interview til Jyllands-Posten torsdag.

Hvis vi ender med at anbefale, at vi bør tiltræde, bør det følges af en folkeafstemning.
Mette Frederiksen, statsminister

Netop nu er et ekspertudvalg ved at overveje fordele og ulemper ved dansk medlemskab af bankunionen. Først når udvalgets konklusioner er klar, vil regeringen beslutte sig for, om Danmark bør gå med.

– Hvis vi ender med at anbefale, at vi bør tiltræde, bør det følges af en folkeafstemning, siger Mette Frederiksen til Jyllands-Posten.

>> LÆS OGSÅ: Det handler bankunionen om

EU's bankunion omfatter alle eurolande. Øvrige EU-lande kan tilslutter sig. I bankunionen er kontrollen med medlemslandenes banker overladt til EU's centralbank, ECB.

Hvis Danmark bliver medlem af bankunionen, vil det være banktilsynet i ECB, der bestemmer, om der skal oprettes eller nedlægges banker i Danmark, og om de, hvis de bliver "nødlidende", er så vigtige, at de skal reddes via kapitaltilførsel fra EU's rednings/afviklingsfond for banker.

Politik og jura

I et  juridisk notat, udarbejdet af Justitsministeriet under Thorning-regeringen i 2015, slår ministeriets jurister fast, at dansk deltagelse i bankunionen ikke betyder afgivelse af suverænitet i "juridisk" forstand. Danmark kan nemlig forlade bankunionen igen – dog først efter tre års medlemskab. Og hvis danske banker ikke retter sig efter ECB, er konsekvensen kun, at ECB meddeler, at Danmark ikke længere kan være med i bankunionen.

Men selvom justitsministeriets jurister ikke mener, at en folkeafstemning er juridisk nødvendig, er meldingen fra Mette Frederiksen nu, at vi alligevel skal have en folkeafstemning om bankunionen.

– Det bunder vel i samme syn, som jeg har på forbeholdene: at politik er ikke jura. Selv om du kan have juridisk ret i noget, har du ikke nødvendigvis legitimitet omkring din beslutning, siger statsministeren til Jyllands-Posten.

– Det er også et spørgsmål om at fornemme som statsminister, hvad man vurderer er det rigtige at gøre. Hvis vi skal tage et yderligere skridt her på noget essentielt – vores banker og vores realkreditsystem, som vi skal sikre os kan leve i en bankunion – så vil jeg synes, det vil være godt at spørge danskerne.

Socialdemokratiet har ellers tidligere nedstemt et forslag fra Enhedslisten om at sende bankunionen til folkeafstemning. 

>> LÆS OGSÅ: Folkebevægelse beklager nej til folkeafstemning om bankunion

Et dyrt bekendskab

Hvis Danmark går med i EU's bankunion, kan det få store konsekvenser for den danske statskasse.

I år skal eurolandene nemlig træffe endelig beslutning om en statslig finansieret  "bagstopper", der skal træde til i tilfælde af en ny finanskrise, som tømmer bankernes egen rednings- og afviklingsfond på 55 milliarder euro. Denne bagstopperordning skal den danske statskasse også bidrage til ved en eventuel dansk deltagelse i bankunionen.