10 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stejlepladsen fortsætter kampen

Folketingsflertal vil ophæve fredninger

Stejlepladsen fortsætter kampen

Cement og byggeri rykker tættere på de fredede områder Stejlepladsen og Lærkesletten. Folketingsdebatten tirsdag viste, at der er flertal for at ophæve fredningerne.

Forud for folketingsdebatten fik boligminister Ole Birk Olesen overrakt 17.500 underskrifter fra lokale, der kæmper for at bevare Stejlepladsen som fredet område.
FOTO: Jan Mathisen
1 af 1

De aktive, der kæmper for at bevare Stejlepladsen og Lærkesletten som fredede områder i København, lader sig ikke slå ud af, at der tirsdag tegnede sig et flertal i Folketinget for at ophæve fredningen af de to grønne områder.

Hvorfor skal København selv stå for at betale så stor en regning - mens der kastes penge efter motorveje uden at afkræve lokal medfinansiering?
Øjvind Vilsholm, Enhedslisten

– Vi fortsætter kampen. Nu har Folketinget førstebehandlet boligministerens forslag om at ophæve fredningerne. Men intet er vedtaget endnu. Derfor bliver vi selvfølgelig ved med kæmpe for de fredede områder. Vi vil forsat forsøge at påvirke politikerne, siger Jan Mathisen til Arbejderen.

Han er aktiv i Fiskerhavnens Venner, der kæmper for at bevare Stejlepladsen som fredet område. 

På søndag arrangerer de aktive en folkering omkring Folketinget mod at ophæve fredningerne. Og få timer før folketingsdebatten i tirsdags afleverede aktivister 17.500 underskrifter mod planerne om at bygge på de fredede områder.

Efter Folketingets debat stod det klart, at et flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale, Socialdemokratiet og SF er klar til at ophæve fredningen af Stejlepladsen og Lærkesletten, så kommunen kan sælge de to områder.

Der skal penge i kassen

Det er Københavns Kommune, der har bedt Folketinget ophæve fredningerne ved lov – udenom fredningssystemet – så der kan blive bygget på de fredede områder. De to områder skal sælges for at skaffe 1,9 milliarder kroner til metrobyggeriet.

Kun Enhedslisten og Alternativet er imod at ophæve fredningerne.

– Hvorfor skal København selv stå for at betale så stor en regning - mens der kastes penge efter motorveje uden at afkræve lokal medfinansiering? Det virker ikke rimeligt, sagde Enhedslistens ordfører, Øjvind Vilsholm, under folketingsdebatten.

Han vil nu stille en række spørgsmål til boligministeren for at afsøge, om lånet kan forlænges, så kommunen har længere tid til at betale metrogælden tilbage og dermed kan undgå at sælge de fredede områder.

Socialdemokratiet vil stemme for at ophæve fredningerne af de grønne områder.

– Hvis man vil have en metro, så kræver det penge. Dem har vi nu fundet. Det siger sig selv, at der er mange forskellige måder at finde de her penge på. Men hvis vi skal sikre et flertal, så må vi sælge nogle arealer. Vi er godt klar over, at man plejer at have en mere omstændig procedure i forhold til fredningssager, og at det her ikke er normal procedure, lød det fra Rasmus Prehn.

Kortslutter fredningsproces

Alternativet frygter, at beslutningen åbner op for, at det i fremtiden vil være nemmere – af økonomiske hensyn – at overtrumfe Fredningsnævnet og affrede områder.

– Vi bryder med en 100 år gammel proces, hvor det er Naturfredningsnævnet, der freder områder og ophæver fredninger i Danmark. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det uden fortilfælde. Det er uhørt, at eksisterende fredninger ophæves ved lov for at imødekomme en kommunes nødlidende økonomi.

Men boligministeren mener ikke, at Fredningsnævne er i stand til at træffe beslutning om vigtige prioriteringer i samfundet.

– Folketinget kan ved lov affrede områder, hvis det ønsker det. Fredningsnævnet består af tre medlemmer, hvoraf to af medlemmerne er udpeget af miljøministeren og den sidste er udpeget af kommunen. Dette organ skulle angiveligt være mere demokratisk end Folketinget, sagde boligminister Ole Birk Olesen.

– Fredningsnævnet kan ikke vurdere på en demokratisk måde, om det er vigtigere at have en fredning af en tidligere lossepladsgrund, end det er at få en metro til Sydhavnen. Det kan Fredningsnævnet ikke vurdere. Fordi Fredningsnævnet på det spørgsmål ikke er eksperter. Derimod er vi i Folketinget valgte eksperter i forhold til, hvad der er vigtigt i det her samfund.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. feb. 2019 - 07:00   21. feb. 2019 - 07:10

Fredning

ml@arbejderen.dk
Fredningsnævn
  • Fredninger har i mere end 100 år været et vigtigt redskab til at beskytte den danske natur. Siden 1917 – hvor den første danske naturfredningslov blev vedtaget – er der gennemført omkring 4000 fredninger. Miljø- og fødevareministeren, en kommunalbestyrelse og Danmarks Naturfredningsforening kan foreslå at et område bliver fredet. Fredningerne bliver vedtaget i fredningsnævn.

  • Fredningsnævn er uafhængige domstolslignende organer, der kan gennemføre fredninger og tage stilling til ansøgninger om dispensationer fra fredninger. Der er 13 fredningsnævn fordelt med to fredningsnævn i Region Nordjylland og i region Midtjylland samt tre fredningsnævn i hver af de øvrige regioner.

  • Fredningsnævnene består af en formand, der er dommer, samt et medlem udpeget af ministeren og et medlem valgt af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er beliggende. Fredningsnævnene ydes efter anmodning teknisk bistand af Miljøstyrelsen.

  • Når fredningsnævnet modtager et fredningsforslag, annoncerer fredningsnævnet forslaget på denne hjemmeside og i Statstidende. Annoncen fortæller, at der er rejst et fredningsforslag, og hvornår der holdes offentligt møde om forslaget. Desuden sender fredningsnævnet forslaget til berørte lodsejere og andre involverede parter. På det offentlige møde kan man fremsætte sine synspunkter.

  • Hvis fredningsnævnet beslutter, at området skal fredes, træffe fredningsnævnet overordnede beslutninger om fredningens indhold og omfang, og fredningsnævnet beder ejerne af de berørte ejendomme om at fremsætte eventuelle erstatningskrav. Herefter træffer nævnet afgørelse om fredning og erstatning samt eventuelle godtgørelser for sagkyndig bistand. Behandling af et fredningsforslag varer typisk op til to år.

  • Kilde: Fredningsnaevn.dk