Studerende med børn får svært ved at få studier, praktik og familieliv til at gå op, hvis regeringen får flertal for at sænke SU'en og presse de studerende til at arbejde mere ved siden af.
Det er vanvittigt hyklerisk, at man på den ene side ønsker en veluddannet befolkning og på den anden side skærer i SU’en.
Thomas Borge, lærerstuderende
Det kan 41-årige – forhenværende pædagogmedhjælper og nu lærerstuderende – Thomas Borge nikke genkendende til. Med en berammet studietid på 42 timer om ugen, to børn og en husholdning er der ikke plads til deltidsjob ved siden af.
– Det er klart, at jeg ikke kan arbejde deltid ved siden af mit studie. Jeg kan ikke både blive pissedygtig til min uddannelse og når man samtidig godt vil være forældre for sine børn og deltage i deres liv, så er der ikke tid til bi-jobs ved siden af studierne, siger han til Arbejderen.
Fuldtidspraktik og ekstra-jobs
Forhandlingerne om regeringens 2025-plan – herunder den nye SU-reform – er sat midlertidig i bero på Christiansborg.
Men hvis planen bliver en realitet, skal de studerende fortsat være fuldtidsstuderende, samtidig med at regeringen skærer 20 procent af stipendiedelen på uddannelsesstøtten. De studerende kan så arbejde mere ved siden af eller optage større studielån, foreslår regeringen.
– Det er vanvittigt hyklerisk, at man på den ene side ønsker en veluddannet befolkning, og på den anden side skærer i SU’en, siger Thomas Borge.
Han vil efter endt uddannelse stå med en gæld på 200.000 kroner. Og den vil vokse med 70.000 kroner, hvis regeringens SU-forslag går igennem.
– Jeg kører i forvejen fuldt ud både med SU og SU-lån, og arbejder lidt ved siden af for at få det til at køre rundt, siger han og forklarer, at praktik ude på en skole både er mentalt krævende og tidskrævende.
– Det er klart, at man i de perioder, hvor man er i praktik, ikke kan tage mere arbejde ved siden af. Jeg tvivler på, at der er nogle, der kan gå direkte fra en 35 timers praktik over og tage en fem timers vagt på en anden skole – som i øvrigt vil være lukket, når man har fri fra praktikstedet, påpeger han.
Fordybelse – ja tak
Et af regeringens argumenter for at skære i SU'en har været, at udgifterne til uddannelsesstøtten er steget de seneste år.
– Det er klart, at når der er flere, der uddanner sig, så stiger udgifterne til SU. Det er et godt tegn. Og pengene kommer jo ind igen, vi kommer jo ud på den anden side som skolelærere, siger Thomas Borge.
Men hvis der ikke er tid til fordybelse, mister samfundet gode og motiverede lærere påpeger han.
– Lærerstudiet er ikke for sjov. Vi skal kunne forstå, hvad god læring er – og kunne formidle det. Samtidig skal vi kunne møde alle slags børn, det er krævende. Uddannelse kræver fordybelse – sådan er det med alle studier, og hvis vi ikke har tid til at fordybe os, fordi vi skal arbejde ekstra meget ved siden af, så bliver vi ikke dygtige lærere, siger han og tilføjer:
– Og hvis vi ender med, at blive sådan nogle halv-fesne lærere, så får vi heller ikke nogle dygtige børn i sidste ende.
Langsom afvikling af SU
For Thomas Borge er udsigterne til øget selvbetalt uddannelsestøtte ikke noget, der hindrer ham i at uddanne sig til lærer.
– Det handler ikke kun om mig. Mine børn skal nok få tøj på kroppen, siger han og tilføjer:
– Det handler om, at man giver folk lov og ret til at studere. At man giver dem nogle rammer, hvor de ikke skal arbejde 30 timer om ugen ved siden af deres fuldtids studie og praktik, for at de kan få råd til et sted at bo og være forældre.
Han frygter, at forslagene er begyndelsen på en fuldstændig afviklingen af SU'en – hvilket vil skabe massiv ulighed i samfundet.
– Så vil du få dem igennem, som kan låne af deres forældre, eller dem igennem hvis forældre kan lave et forældrekøb, og dem som har råd til at betale deres kæmpe gæld tilbage. Og det bliver svært på en lærer- eller sygeplejerskeløn, lyder det fraThomas Borge.
p.p1 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; font: 12.0px Helvetica}
p.p1 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; font: 13.0px Helvetica; color: #323333}
span.s1 {font-kerning: none}
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278