3F's medlemsskare er blandt dem, der er hårdest ramt af social dumping som følge af EU's indre marked. 59 procent af 3F'erne er helt eller delvist enige i, at EU er en trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel, viser en ny undersøgelse, Analyse Danmark har lavet for 3F.

EU kan i den grad den danske model. Der er ingen angreb på den danske model.
Margrete Auken, SF

Hele 62 procent er helt eller delvist uenige i, at EU beskytter de danske arbejdere mod social dumping.

Da 3F i mandags holdt EU-valgmøde i Fællessalen på Christiansborg, var der da også fokus på kampen mod social dumping.

3F's ledelse mener, at løsningen er at skabe det nuværende EU om til et EU, der er fair for lønmodtagerne og bekæmper social dumping.

>> LÆS OGSÅ: Langt fra top til bund i synet på EU

– Vi vil et EU, der er fair for den danske arbejdsmarkedsmodel. Et EU, der er fair for alle. Men det kan vi ikke løse alene. Vi har brug for rigtig stærke politikere i Bruxelles. I politikere, der sidder her, skal huske de 200 millioner lønmodtagere, når I kommer til Bruxelles. De skal mærke, at EU arbejder for dem og ikke imod dem, sagde Tina Christensen, næstformand og EU-ansvarlig i 3F i sin velkomst til valgmødet.

Spidskandidaterne fra alle partier var inviteret, kun Liberal Alliance havde valgt ikke at deltage. 

Kommissær på besøg

Inden politikerne fik ordet, var der en særligt inviteret gæst, EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager fra Radikale Venstre.

Hun erklærede sig som tilhænger af den danske arbejdsmarkedsmodel og velfærdssamfundet og afviste tanken om en lovbestemt mindsteløn på EU-plan.

På spørgsmålet om den nuværende EU-kommission havde gennemført noget, som skadede lønmodtagerne, svarede Margrethe Vestager benægtende.

– Jeg synes, at det hele faktisk er til fordel for lønmodtagerne. Det er ikke perfekt, men vi har et indre marked, der tjener os godt. Vi kan arbejde i forskellige lande, og Danmark har et økonomisk overskud på de mennesker, der kommer her og arbejder, sagde den danske EU-kommissær og fremhævede særligt arbejdet med at få en EU-arbejdsmarkedsmyndighed, indsatsen for ordnede forhold på transportområdet og indsatsen mod kræftfremkaldende stoffer som positive skridt.

Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytiker, der var mødeleder, spurgte, om noget af det, Kommissionen har gjort, har været til skade for den danske model. Om der er en trussel fra EU mod den danske model. 

– Reglerne er sådan, at alle løsninger i EU skal passes ind med, at den danske model kan udvikle sig. Det betyder ikke, at vi ikke skal være opmærksomme. Uden at ville det kan der blive lagt noget på bordet, der ikke er gennemtænkt. Men der er stor respekt for, at vi gør tingene på forskellige måder i de forskellige lande, erklærede Margrethe Vestager.

Fri bevægelighed

Derefter var der lagt op til tre hurtige paneldebatter med hver tre spidskandidater. De to af debatterne havde fokus på social dumping og den danske model. Her havde alle politikerne travlt med at erklære deres støtte til den danske model og villighed til at bekæmpe social dumping.

Spidskandidaterne fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre startede med at diskutere fri bevægelighed for arbejdskraft.

Jeppe Kofod lagde ud med at lancere Socialdemokratiets plan for at omdanne EU til en social union, hvor fri bevægelighed bliver til fair bevægelighed.

– Vi har ikke de nødvendige regler til at beskytte lønmodtagerne og deres rettigheder. Vi ønsker på den lange bane en social protokol, hvor arbejdernes ret til at organisere sig bliver slået fast i traktaten, sagde Jeppe Kofod og henviste til, at der er blevet gennemført en forbedring af udstationeringsdirektivet, en vejpakke og et ansættelsesdirektiv. Derudover vil Socialdemokratiet også godt have et id-kort for vandrende arbejdere.

– Med østudvidelsen, carbotagereglerne, udstationeringsreglerne og den fri etableringsret har EU skabt en cocktail, der udfordrer den danske model, sagde Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti.

– De direkte ulovligheder skal vi bekæmpe med øget kontrol, men den virkelige udfordring er der, hvor EU-retten kommer ind over. Vi vil godt have bedre regler, men løsningen på et problem, EU har skabt, er ikke at give EU mere magt, tilføjede han.

Jeppe Kofod og en godschauffør i salen rettede en skarp kritik af Dansk Folkeparti for ikke at have stemt ja til vejpakken, der har til formål at bekæmpe social dumping på chaufførområdet.

– Det kompromis, der blev stemt igennem, var fuldt af huller, lød Anders Vistisens argument for ikke at stemme ja.

Morten Løkkegaard fra Venstre kritiserede Jeppe Kofod og Anders Vistisen for endnu engang at tale EU's indre marked helt i bund.

– Jeg vil godt minde om, at det indre marked har skaffet velstand ved at sikre 100 milliarder kroner ekstra i den danske statskasse hvert år. Hver LO-familie har fået 65.000 kroner ekstra ind på lønchecken hvert år på grund af det indre marked, erklærede Venstre-politikeren.

Den danske model

Debatten mellem spidskandidaterne fra Folkebevægelsen mod EU, SF og Radikale havde den danske model som tema.

Her startede mødeleder Thomas Lauritzen med at gribe fat i EU's nye fælles regler for øremærket barsel til fædre.

– Det mener du vist ikke er en god ide. Hvorfor må mænd som mig ikke få lov til at få mere barsel, spurgte han Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU.

– Nu handler truslen fra EU i forhold til den danske model om meget, meget mere end barselsdirektivet. Det er kun en lille bitte del af det. Der er gode argumenter for øremærket barsel, men det er ikke noget, EU skal blande sig i, sagde Rina Ronja Kari.

– Men når EU er en trussel mod den danske model, er det fordi, EU undergraver mulighederne for at sikre samme løn- og arbejdsvilkår som danske kollegaer. EU tillader, at lastbilchauffører kører rundt på de danske veje til helt urimelige løn- og arbejdsforhold. Vi mister mulighederne for at beskytte arbejdere og sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår, når de kommer til Danmark. Det er der, den store trussel ligger, tilføjede hun.

Både Margrete Auken fra SF og Morten Helveg Petersen fra Radikale erklærede sig som varme tilhængere af EU's øremærkede barsel til mænd.

– EU kan i den grad den danske model. Der er ingen angreb på den danske model, understregede Margrete Auken.

Skattepolitik

De sidste tre politikere var Nikolai Villumsen fra Enhedslisten, Pernille Weiss fra Konservative og Rasmus Nordqvist fra Alternativet. Deres tema var skattely og skattesvindel. Et af emnerne i denne del af debatten var holdningen til selskabsskatten.

Rasmus Nordqvist slog fast, at Alternativet går ind for en fælles selskabsskat i EU.

– Her er en grundlæggende forskel på Alternativet og Enhedslisten. I Enhedslisten mener vi, at vi skal lave en minimumsaftale med en fælles bund under selskabsskatten på 22 procent. Det svarer til gennemsnittet i dag, det skal vi ikke konkurrere under. Men Alternativet mener, at vi skal lave en standard one size fits all, sagde Nikolai Villumsen fra Enhedslisten.

– Skattepolitik er et nationalt anliggende. Vi går ikke ind for en fælles bund under selskabsskatten, sagde den konservative kandidat Pernille Weiss, der støttes af både Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Metals formand, der ser det som yderst vigtigt, at Danmark får valgt en repræsentant ind i den store konservative gruppe i EU-parlamentet.

Omkring 70 deltog i 3F's debatmøde, der varede i to timer.