Evindelige stramninger på indvandrer- og flygtningeområdet har længe været en fast ingrediens i dansk politik. Ofte begrundet med stereotype forestillinger om flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande som mangler vilje og evner til at arbejde og leve op til danske normer.

Men er det sådan, virkeligheden ser ud? Arbejderen har mødt Tooba og Shogofa; to kvinder som begge er familiesammenførte fra Afghanistan, og som begge er brugere af integrationshuset Kringlebakken.

Huset ligger i en såkaldt ghetto i Københavns Nordvestkvarter og henvender sig til socialt udsatte ikke-vestlige kvinder.

Tooba og Shogofa, som redaktionen af hensyn til deres privatliv har valgt kun at bringe fornavnene på, repræsenterer en gruppe mennesker, som mange har meninger om, men som sjældent selv bliver hørt i debatten.

"Her arbejder alle kvinder"

Tooba og Shogofa er begge mødre og i tyverne, men har ellers vidt forskellig baggrund. Tooba har langt, sort hår og går i tøj i vestlig stil. Shogofa har omhyggeligt gemt sit hår og sin krop i en spraglet dragt i et bemærkelsesværdigt, smukt stof.

Begge er de dog glade for at komme i integrationshuset Kringlebakken, fordi de her får muligheden for at lære dansk sammen med kvinder fra mange forskellige lande. Og det er godt, mener kvinderne, for det at lære mange forskellige kulturer at kende, og det, at man er mange kulturer sammen, gør det lettere at forstå den danske kultur, forklarer de.

Shogofa har boet fire år og otte måneder i Danmark. Hun funderer over de store forskelle, som er mellem det danske og afghanske samfund:

– Mange i Danmark arbejder frivilligt. Her i Kringlebakken kommer vi frivilligt. På den måde lærer man at blive aktiv i samfundet. I Afghanistan arbejder kvinderne ikke. Her arbejder alle kvinder, eller de går i skole. Det er godt, siger hun.

Shogofa tilbragte det meste af de første år i Danmark isoleret i hjemmet. Hendes mand var stort set den eneste voksne, hun havde kontakt med. På et tidspunkt blev hun anbefalet at komme i Kringlebakken med sine to børn, og hun har nu brugt tilbuddet i et år.

Shogofa er hurtig til at lære og taler allerede et godt dansk. Også med forventningerne til fremtiden er hun nu et helt andet sted end for et år siden. Drømmen er en karriere som advokat.

Når alt bliver svært

Den drøm var der ikke megen plads til, da Shogofa første gang kom til Danmark. Selv små, banale ting viste sig svære, når man hverken forstod dansk eller engelsk. For eksempel ser mange af varerne i et supermarked helt anderledes ud i Danmark, end de gør i Afghanistan.

– Jeg har prøvet at skulle købe sukker og mel og stå i en butik og ikke kunne finde det, fordi jeg ikke vidste, hvordan en pakke sukker eller mel ser ud i Danmark. Jeg kunne ikke læse mig frem og kunne ikke spørge nogen, for vi forstod ikke hinanden, forklarer hun.

En af de antagelser, som ofte høres i debatten, er, at kvinder fra ikke-vestlige lande mangler vilje til at få lært det danske sprog. Det er imidlertid ikke den oplevelse, man har på Kringlebakken, som rummer en tryg og fleksibel mulighed for børnepasning.

Det betyder, at kvinder med også helt små børn kan koncentrere sig om at lære det danske sprog at kende, mens ungerne er i gode hænder. Både Shogofa og Tooba har haft brug for den ordning, og begge er kommet langt med at lære dansk.

Tooba har boet i Danmark i to et halvt år. Kringlebakkens børnestue giver hende mulighed for at kunne lære dansk tre gange om ugen, at komme til svømning og også prøve mange andre forskellige ting. Hun har et ønske om at blive integreret hurtigt og gør meget for at få det til at lykkes. Hun går for eksempel på sprogskole om aftenen ved siden af.

Tooba ved, at der skal meget til både sprogligt og kulturelt, hvis hun skal opnå at udleve sine drømme i Danmark. Hendes ambition er at blive klar til at tage en gymnasial uddannelse for senere at komme på universitetet. Her stopper hun dog op og tøver lidt:

– Eller måske skulle jeg tage en kortere uddannelse. Universitetet tager måske for lang tid, når man også har børn.

Integreret i et meget fremmed land

Der er blevet sagt og skrevet meget om de mange stramninger på flygtninge- og indvandrerområdet i den offentlige debat, og flere har spurgt, om stramningerne fremmer integration for de herboende flygtninge. For Tooba er der ingen tvivl:

– Jeg synes, at stramningerne i forvejen var alt for stramme. Det skal være lettere for de udlændinge, der kommer og gerne vil være en del af samfundet og gerne vil have Danmark.

– Flygtninge fra lande i krig kommer ikke hertil for at hygge sig, men fordi de er nødt til at forlade deres hjemland på grund af krig. Selvfølgelig er der nogle flygtninge og indvandrere, som laver kriminalitet, men det betyder ikke, at alle flygtninge og indvandrere skal straffes for det, mener Tooba.