Regeringens mange udlændingestramninger med den såkaldte ghettopakke som seneste eksempel gør arbejdet med at integrere flygtninge- og indvandrerkvinder og deres børn sværere.

Det, at små børn går i vuggestue, er ikke noget, der er almindeligt ude i verden, det er meget specielt for Danmark.
Lisbeth Vibe Utzon, leder af Kringlebakken

De mange og komplekse nye love og regler er vanskelige at finde rundt i. Dertil kommer vanskelige forklaringsproblemer, når man skal lære de nytilkomne kvinder om Danmarks friheds- og lighedstanker, samtidigt med at der hele tiden kommer nye love, som indskrænker netop disse kvinders muligheder for at udøve deres frihedsrettigheder. 

Sådan beskriver Lisbeth Vibe Utzon og Birgith Rasmussen situationen i dagens Danmark. De to kvinder er til dagligt henholdsvis leder og souschef for integrationshuset Kringlebakken, som retter sine aktiviteter mod socialt udsatte flygtninge- og indvandrerkvinder, hovedsageligt med ikke-vestlig baggrund.

En skole i det danske samfund

Kringlebakken har til huse i en nedlagt bagerbutik godt på vej op ad Bispebjerg Bakke i Københavns nordvestkvarter, i et boligområde som er på regeringens famøse ghettoliste. Og Lisbeth Vibe Utzon kan sagtens nikke genkendende til en del af de mål, som skitseres, når politikerne tyer til lovstramninger.

– Vi er enige i ghettopakkens mål om, at vi skal have lighed, og at kvinderne skal ud på arbejdsmarkedet. Vi er bare imod alt det, der er tvang. Vi ved, at tvang ikke er det, der virker. Vi oplever meget sjældent, at kvinderne ikke ønsker at lære dansk og blive ligestillet, men nogle har brug for støtte.

Kringlebakken har eksisteret i 19 år og er for nylig blevet et permanent integrationstilbud for Københavns Kommunes borgere. Stedet tager sig af socialt isolerede flygtninge- og indvandrerkvinder og deres børn.

– Kvinderne, som kommer her, er ofte præget af, at de længe har været isoleret i deres hjem, og de har manglende sproglige ressourcer. Børnene er tit også isolerede, forklarer Lisbeth Vibe Utzon.

Kvinderne kommer sammen med deres børn i Kringlebakkens lokaler, hvor de kan lære det danske sprog, og hvor de i teori og praksis afprøver, hvad der skal til for at klare sig ligeværdigt med alle andre i det danske samfund.

Det kan være, de har brug for viden om, hvad der skal til for at klare sig på arbejdsmarkedet, hvordan man søger job, eller hvordan man hjælper sine børn, så de klarer sig bedst muligt i en almindelig daginstitution.

Børnegruppe

Kringlebakken har en lille børnegruppe, hvor brugernes børn fra et til tre år bliver passet, mens mødrene bliver undervist, laver praktiske aktiviteter eller er "ude i samfundet".

Formået med børnegruppen er at fremme den sociale, sproglige og motoriske udvikling hos de børn, som ikke er i vuggestue. Samtidigt introducerer man både børn og mødre til netop den danske institutionskultur. Mødrene indvies i pædagogik og børneopdragelse og deltager blandt andet i morgensang sammen med børnene. Lisbeth Vibe Utzon fortæller:

– Det, at små børn går i vuggestue, er ikke noget, der er almindeligt ude i verden, det er meget specielt for Danmark. Det kan derfor være meget utrygt for mødrene at overlade deres små børn til fremmede. Normen der, hvor de kommer fra, er ofte, at det er bedst, at mødrene selv tager sig af børnene. Samtidigt er det jo ikke gratis at få sit barn passet i en vuggestue, og udgifterne til en vuggestueplads vil tit opleves som alt for dyr.

I Kringlebakken lærer kvinderne at blive en aktiv del af det danske samfund gennem husets mange aktiviteter, og de kommer helt frivilligt. Nogle yder en frivillig indsats i husets projekter. Blandt andet har kvinder fra huset lavet mad til en stor Eid- og mød din nabo-fest i Nordvest i sidste måned. De er også kommet med forslag til indretning af et grønt område lige bag Kringlebakkens lokaler i forbindelse med områdefornyelse i Nordvest.

Tvang bekymrer

Kringlebakkens personale er bekymret for, hvordan det kommer til at gå med "det obligatoriske læringstilbud" til de et-årige i udsatte boligområder, som ikke kommer i vuggestue. "Tilbuddet" indgår i regeringens "ghettopakke", som forventes at blive til lov i efteråret.

– Det obligatoriske læringstilbud går stik imod det princip om ligeværd, som vi arbejder for. Vi er enige i, at den helt tidlige indsats fra børnene er helt små  er vigtig. Men vores mangeårige erfaring er, at vi når meget længere ad frivillighedens vej.

– Det er yderst sjældent, at jeg har mødt nogen, som ikke ville være en del af det danske samfund. Nogle gange kommer vores brugere med deres spædbørn allerede fra de er få uger gamle for at lære dansk og få viden om samfundet, og efter en tid hos os får de fleste deres børn i daginstitution.

Svært at rådgive

Birgith Rasmussen er både souschef og arbejder som rådgiver for Kringlebakken. Hun synes, at det gradvist bliver sværere og sværere at rådgive brugerne om regler og love og om, hvilke ansøgningsskemaer man skal bruge, når man eksempelvis skal søge om opholdstilladelse, i takt med at der kommer nye udlændingestramninger.

– De nye stramninger gør det svært i forhold til vores rådgivningsarbejde. Kompleksiteten i lovgivningen gør, at personalet også får svært ved at følge med. Vi må henvise brugerne til at få juridisk rådgivning, så de får udfyldt de rigtige ansøgningsskemaer.

Hun finder det modsætningsfyldt at skulle lære kvinderne om ligestilling og ligeværd i det danske samfund, samtidigt med at der indføres særregler, som specielt er rettet mod flygtninge og indvandrere.

– Når stramningerne betyder, at der indføres særlige regler, som gælder for dem hele tiden, bliver det altså nogle gange svært at forklare, hvad dansk demokrati går ud på, siger hun og fortsætter:

– Men dermed ikke sagt at vi skal give op. I sådanne situationer bliver vores rolle som NGO endnu vigtigere. Vi laver helhedsindsatser og har fokus på folks ressourcer, forklarer Birgith Rasmussen.