Dansk politi har adgang til de samme data i Europol, som før danskerne stemte nej til EU's overstatslige rets- og politisamarbejde. Og den mellemstatslige aftale, som Danmark har indgået med Europol, er "generelt set operativt tilfredsstillende".

Det er Rigspolitiets vurdering, at ordningen fortsat generelt set er operativt tilfredsstillende.

Det konstaterer Justitsministeriet og Rigspolitiet i deres årlige "Status over dansk politis situation i forhold til Europol", som netop er blevet sendt til Folketinget.

"Det er Rigspolitiets vurdering, at ordningen fortsat generelt set er operativt tilfredsstillende", hedder det blandt andet i redegørelsen.

Efter det danske nej og indgåelsen af den mellemstatslige aftale besluttede Folketingets partier at "følge udviklingen nøje og årligt gøre status over dansk politis situation i forhold til Europol".

Det er nu tredje gang, at Justitsministeriet og Rigspolitiet afleverer deres redegørelse til Folketinget – og det er tredje gang, at de to myndigheder konstaterer, at samarbejdet og den mellemstatslige aftale fungerer tilfredsstillende. 

Samtidig bekræfter Rigspolitiet i en mail til Arbejderen, at "Dansk politi har adgang til de samme systemer, som vi havde før 2015".

Redegørelsen skal nu indgå i en forespørgselsdebat i Folketinget torsdag den 7. november.

Aftale kan opsiges

Få dage efter at den danske befolkning i 2015 stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet og underlægge Danmark EU's overstatslige rets- og politisamarbejde, fik den danske regering grønt lys fra samtlige partier i Folketinget til at forhandle en aftale med EU om, hvordan Danmark kunne fortsætte i Europol.

> LÆS OGSÅ: Europol bliver overstatsligt

Danmark og Europol indgik i december 2016 en mellemstatslig aftale, der sikrede, at Danmark kan fortsætte i Europol på mellemstatsligt niveau, selvom Europol blev overstatsligt 1. maj 2017.

Den mellemstatslige aftale betyder, at aftalen kan opsiges med tre måneders varsel, så Danmark kan træde ud af Europol igen, hvis politisamarbejdet udvikler sig i en retning, vi ikke ønsker at være med til.

>> Læs aftalen mellem EU og Danmark

Skræmmekampagner gjort til skamme

Op til afstemningen den 3. december 2015, der skulle gøre Danmark til en del af EU's overstatslige rets- og politisamarbejde, truede ja-partierne med, at samarbejdet ville blive svækket i tilfælde af et nej.

Socialdemokraternes kampagne havde fokus på, at et dansk politi uden for det overstatslige samarbejde ikke ville være lige så effektivt. På partiets plakater kunne man læse budskaber som: "Hjælp politiet med at stoppe kvindehandel. Stem ja" og: "Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk. Stem ja".

Partiet slog også på, at en parallelaftale ikke var en sikker mulighed efter et nej.

– Stemmer vi nej, så ryger vi ud af Europol, og så kan det godt være, at vi kan finde en løsning, men der er bare ikke nogen af modstanderne her i aften, der kan garantere danskerne, at den løsning bliver lige så god, som hvis vi fortsætter med Europol, sagde partiets formand Mette Frederiksen under valgkampen.

De Radikale advarede også vælgerne mod at stemme nej: "Det skader Danmarks kamp mod it-kriminelle", og: "Det skader Danmarks kamp mod menneskehandel", ligesom partiet fastslog, at man skulle stemme ja, "Så dansk politi fortsat kan samarbejde med resten af Europa".

Formanden for De Konservative, Søren Pape, gjorde også sit til at lægge pres på vælgerne:

– Uanset hvem man spørger, så siger alle, at man kan komme med i Europol. Altså vi er med, og hvis vi stemmer ja, så forbliver vi medlem, men hvis vi stemmer nej, så ryger vi ud, og det er fakta, sagde Søren Pape til "Demokratiets Aften".

"Hvis vi stemmer nej, ryger vi ud, og dermed har vi ikke adgang til at søge i deres registre og samarbejde om grænseoverskridende kriminalitet såsom narkohandel, børnepornoringe, indbrudskriminalitet med mere", uddybede Pape efterfølgende i debatten på dr.dk.

Også den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen blandede sig i debatten:

– Hvis vi stemmer nej, så aner vi ikke, hvad der sker – ud over at vi ryger ud af politisamarbejdet, som vi kender det i dag.

Også med i anklage-samarbejde

Aftalen om Europol er ikke den eneste mellemstatslige aftale, som Danmark har indgået med EU.

Tidligere på måneden underskrev justitsminister Nick Hækkerup en aftale med EU, der sikrer, at Danmark også fortsat kan være med i samarbejdet mellem anklagemyndighederne i EU's medlemslande (også kaldet Eurojust-samarbejdet) som tredjeland, når en ny EU-forordning den 12. december gør Eurojust overstatsligt.

Eurojust bliver beskrevet som “det andet ben” i EU's grænseoverskridende politi- og retssamarbejde.

Hvor Europol står for det praktisk politiarbejde, så bistår Eurojust de nationale anklagere og dommere med eksempelvis afhøringer, ransagninger, beslaglæggelser, telefonaflytninger i straffesager, der involverer flere medlemslande.

Eurojust blev oprettet i 2002 for at styrke EU’s samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Danmark har hidtil deltaget fuldt ud i samarbejdet sammen med de øvrige EU-lande, fordi det har været mellemstatsligt. Derfor har Danmark godt kunnet deltage i samarbejdet på trods af retsforbeholdet.

Men den 12. december træder en ny EU-forordning i kraft, der gør Eurojust overstatsligt. Derfor har den danske regering nu forhandlet en mellemstatslig aftale på plads med EU, så Danmark fortsat kan deltage i samarbejdet og fortsat har en national repræsentant i Eurojusts hovedkvarter i Haag, trods det danske retsforbehold.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her