EU-skat, fælles sundhedspolitik, fælles mindsteløn, mere fælles udenrigspolitik og flere handelsaftaler – kort sagt mere Union.

Den 1. juli overtog Tyskland formandskabet for EU. Den tyske kansler Angela Merkel har fremlagt et 28 sider langt arbejdsprogram, der udstikker den retning, som Tyskland det næste halve år vil trække EU i.

Det tyske formandskab ser en EU-minimumsløn som en central del af en såkaldt "retfærdig genopretning af EU". Det er stærkt bekymrende.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU

Tyskland har givet sit formandskab overskriften "Sammen om Europas genopretning" og bruger coronakrisen og den økonomiske krise til at sætte mere EU på dagsordenen.

"Vi vil sætte tiltag, der skal overvinde de sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien i centrum ... Det er afgørende for Europas genopretning, at Europas virksomheder bliver genoprettet. Vi ønsker at forbedre deres modstandskraft og konkurrenceevne", lover det tyske formandskab blandt andet i sit arbejdsprogram.

Hos Folkebevægelsen mod EU hæfter man sig ved det tyske formandskabs kur mod coronakrisen:

– Der er ikke den krise i EU eller verden, som EU-tilhængerne lader gå til spilde. Det gælder også for det tyske formandskab. De vil nu bruge coronakrisen til at styrke EU på en lang række områder, lyder vurderingen fra Lave Knud Broch, som er medlem af Folkebevægelsen mod EU's Forretningsudvalg.

Nyt budget, genopretningsfond og EU-skat

En af de vigtigste opgaver for det tyske formandskab bliver forhandlingerne om det 8.195 milliarder kroner store EU-budget for perioden 2021-2027. 

Ud over budgettet håber det tyske formandskab på – allerede i løbet af sommmeren – at kunne samle EU-landene bag en 5.600 milliarder kroner stor genopretningsfond.

Genopretningsfonden skal bruges til at sætte gang i økonomien i EU. Den skal finansieres af lån, som EU-kommissionen optager på de finansielle markeder. Fonden skal især hjælpe de lande, der er værst ramt af coronakrisen. Men alle lande får penge fra fonden.

Det tyske formandskab har allerede indkaldt EU's stats- og regeringschefer til ekstraordinært møde den 17. og 18. juli. På dagsordenen er to punkter: Genopretningsplanen og EU's 2021-2027-budget.

Som et led i et sikre faste og stabile indkomster til EU's nye milliardbudget vil det tyske formandskab sætte skub i skat på finansielle transaktioner.

EU-skatteopkrævning er et principielt skred i Unionens udvikling, der hurtigt kan blive en glidebane, advarer Folkebevægelsen mod EU.

– Det er en økonomisk og velfærdsmæssig trussel, hvis EU får ret til at opkræve skatter. I første omgang er der tale om en skat på finansielle transaktioner, som det tyske formandskab taler om – men det kan hurtigt udvikle sig. Danmark må fastholde, at vi selv opkræver skatter, mener Lave K. Broch.

>> LÆS OGSÅ: Regeringen klar til ekstra EU-regning på 6,7 milliarder kroner

Sundhed skal centraliseres i EU

Coronapandemien får det tyske formandskab til at foreslå fælles indkøb af sundhedsudstyr på EU-plan og oprettelse af et EU-lager med sundhedsudstyr til brug i krisesituationer.

Lave K. Broch mener, at det er farligt at lægge vores sundhedsberedskab i hænderne på EU, som mange gange har anbefalet, at medlemsstaterne skal skære inden for sundhedsområdet:

– Coronakrisen har vist, at det er vigtigt, at vi har et godt nationalt sundhedsberedskab. Hvis vi lader EU stå for et sundhedslager, er det EU, der bestemmer, hvem der skal have udstyr fra lagret og hvor meget. Det kan blive en farlig sovepude, der fører til, at vi ikke har det nødvendige nationale sundhedsberedskab. 

Ud over et fælles EU-lager vil det tyske formandskab også arbejde videre med at oprette "fælles behandlingsfaciliteter" og EU-udvikling og fremstilling af vacciner.

Minimumsløn

Coronapandemien har sat beskæftigelse og den sociale situation under pres i medlemslandene, konstaterer det tyske formandskab i sit arbejdsprogram.

"Derfor er vi forpligtet til at bevæge os videre frem mod social og økonomisk konvergens i Europa", heddet det i arbejdsprogrammet. Konkret vil det tyske formandskab sætte fart på planerne om en EU-minimumsløn.

Formanden for Folkebevægelsen mod EU, Susanna Dyre-Greensite, mener, at det er stærkt bekymrende, at det tyske formandskab lægger så stor vægt på EU-minimumslønninger:

– Det tyske formandskab ser en EU-minimumsløn som en central del af en såkaldt "retfærdig genopretning af EU". I Folkebevægelsen er vi meget uenige. En EU-minimumsløn truer den danske model. Den risikerer at underminere de kollektive overenskomster, siger hun til Arbejderen.

– Vi har samtidig respekt for, at det, der giver mening for arbejdsmarkedet i Italien og Frankrig, ikke nødvendigvis giver mening i Danmark – og omvendt. Lande med forskellige arbejdsmarkeder skal ikke underlægges den samme model. Regler om løn- og arbejdsforhold skal bestemmes demokratisk – ikke af EU.

Fælles udenrigspolitik

Det tyske formandskab vil styrke EU's talen med én stemme i verden.

Tyskland vil "styrke EU's status som global leder og dermed fremme fred, velstand og menneskerettigheder for alle". Men det kræver, at medlemslandene bliver bedre til at tilpasse sig en fælles EU-linje.

"En effektiv europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik vil kun lykkes, hvis alle medlemslande anerkendes det ansvar, de har for et stærkt Europa i verden", hedder det i arbejdsprogrammet.

"Alt for ofte blokerer individuelle medlemslande den brede konsensus mellem størstedelen af landene – og det underminerer vores union", skriver Tyskland og appellerer til, at der kommer mere vilje til samarbejde og kompromis fra medlemsstaterne, når det kommer til udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Herudover vil det tyske formandskab forsøge at udvide EU's muligheder for at vedtage sanktioner mod andre lande.

Flere handelsaftaler overalt på kloden

Frihandel og investeringsbeskyttelse er helt centralt for at for sikre EU's forsyningskæde og sikre vækst, fastslår det tyske formandskab, som derfor vil sætte skub i handels- og investeringsaftaler overalt i verden.

EU håber på at kunne afslutte handels- og investeringsaftaler med Indonesien, Australien og New Zealand til næste år samt indgå en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Thailand og associeringsaftaler med Mercosur-landene Mexico og Chile.

På programmet står også en investeringsaftale med Kina og handels- og investeringsaftale med Indien.

>> LÆS OGSÅ: Særdomstole kan tryne kamp mod social dumping

Ngo'er: Industrien sidder med ved roret

I anledning af det tyske formandskab har en række ngo'er offentliggjort rapporten "Tainted love, Corporate lobbying and the upcoming German EU Presidency", der kortlægger den tyske regerings tætte bånd og allierede i industrien.

Susanna Dyre-Greensite har læst rapporten og frygter især, at klimaet vil komme i klemme i det tyske formandskabs løfte om at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne og beskytte firmaerne mod administrative regler og økonomiske krav for at sparke gang i væksten i EU.

– Ngo'erne Corporate Europe Observatory og Lobby Control afdækker, hvordan den tyske regering historisk har ladet sig styre af industriens interesser i deres EU-politik til store skade for klimaet. I Folkebevægelsen mod EU er vi dybt bekymrede for, at EU med Tyskland i front vil glemme klimakrisen i responsen på coronakrisen. Tysklands hensyn til egen bilindustri har eksempelvis tidligere betydet, at Tyskland har støttet lave CO2-krav til biler samt klimaskadelige handelsaftaler med andre lande, lyder det fra Susanna Dyre-Greensite.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her