Den hollandske platformsvirksomhed Uber har accepteret at betale 25 millioner kroner i bøde for at have overtrådt den danske taxalov.

– Det er glædeligt, at vi nu kan sætte punktum for denne sag, og at virksomheden har indvilget i at betale den betragtelige bøde, siger advokaturchef i Københavns Politi Kristian Kirk Petersen i en pressemeddelelse.

Det bliver bedre og bedre. Det er tredje gang inden for kort tid, at social dumping på ”gummihjul” får et ordentligt klask i røven. 
Henning Hyllested, Enhedslisten

Bøden på 25 millioner kroner svarer ifølge politiet til Ubers andel af chaufførernes skønnede indtjening på det danske marked i perioden fra 2015 til april 2017, hvor Uber trak sig ud af Danmark.

– Ud fra chaufførernes skatteoplysninger er det klarlagt, at indtjeningen for samtlige chauffører i Danmark i 2015 udgjorde cirka 55 millioner kroner fordelt på 502.658 ture, uddyber Kristian Kirk Petersen.

Bøden til Uber er udstedt, fordi selskabet uden tilladelse har kørt taxakørsel i biler, der ikke er godkendt og registreret til taxakørsel – samt en række andre paragraffer i taxaloven, oplyser Københavns Politi til Arbejderen.

Tredje slag til social dumping

Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested glæder sig over, at Uber har besluttet at betale millionbøden.

– Det bliver bedre og bedre. Det er tredje gang inden for kort tid, at social dumping på ”gummihjul” får et ordentligt klask i røven. Først opstramningen af den danske godskørselslov, så EU’s vejpakke og nu Ubers bøde, som jo er en erkendelse af, at deres forretningsmodel er udtryk for social dumping, siger Henning Hyllested.

– Ubers forretningsmodel, hvor man anvendte falske selvstændige – de såkaldte arme-og-ben-selskaber – var og er gennemført social dumping. Pengene blev så og sige hevet op af lommerne på rigtige taxachauffører og -vognmænd, som har måttet betale dyrt for piraternes hærgen i taxibranchen, tilføjer han.

Henning Hyllested forklarer, at det var 3F, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti, der ved fælles hjælp fik stoppet Uber, der trak sig ud af Danmark i 2017.

– Deres modvilje mod at indgå i ordnede forhold og overholde lovgivningen var tilsyneladende større og vigtigere for dem end at konkurrere på lige vilkår med andre selskaber i taxibranchen, konstaterer han.

Ubers forretningsmodel bruges også af andre såkaldte platformsvirksomheder som eksempelvis budtjeneste Wolt.

– Så der er nok at tage fat på for fagbevægelsen, understreger Henning Hyllested.

Meldt til politiet fra dag ét

Uber startede i Danmark i 2014. Ubers kørselsordning gjorde det muligt for almindelige bilejere at køre "privat hyrevognskørsel". Det krævede blot en bil i fin stand og en bilforsikring.

>> LÆS OGSÅ: Uber-kontrakter forhindrer faglig organisering

Den etablerede taxabranche protesterede lige fra Ubers start mod transporttjenestens metoder. Det vakte især harme, at Ubers chauffører kørte taxakørsel uden de nødvendige tilladelser og uden at leve op til de krav om forsikring, sikkerhed og uddannelse, som alle andre taxachauffører skal leve op til.

Også chaufførernes manglende skattebetaling af deres indtægter blev kritiseret.

Samme dag Uber startede i Danmark, blev tjenesten meldt til politiet af Trafikstyrelsen for brud på den danske taxalov. I november 2016 fastslog landsretten, at det er ulovligt at være chauffør for Uber i Danmark. En 38-årig Uber-chauffør blev idømt 6000 kroner i bøde for ulovlig taxakørsel. 

Dermed stadfæstede landsretten den ankede dom fra byretten, hvor i alt seks chauffører blev dømt for piratkørsel.

>> LÆS OGSÅ: Ulovligt at køre Uber

Med firmaets accept af bøden på 25 millioner kroner er sagen mod selve selskabet Uber for medvirken i brud på taxaloven afsluttet i sin helhed uden at komme for retten.