05 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Udsendtes børn får medaljer for tapperhed i dag

Flagdag og krig rækker ud efter børnene

Udsendtes børn får medaljer for tapperhed i dag

700 børn får i dag overrakt medaljer ved militære parader i 20 kommuner og veterancentre rundt om i Danmark. Problematisk, mener forsker.

I ti år har det officielle Danmark fejret de soldater, politikerne har sendt i krig rundt om i verden. Selv børnene får i dag en medalje for at være tapre, mens far har været væk.
FOTO: Forsvarsgalleriet
I ti år har det officielle Danmark fejret de soldater, politikerne har sendt i krig rundt om i verden. Selv børnene får i dag en medalje for at være tapre, mens far har været væk.
FOTO: Alex K. Petersen
I ti år har det officielle Danmark fejret de soldater, politikerne har sendt i krig rundt om i verden. Selv børnene får i dag en medalje for at være tapre, mens far har været væk.
FOTO: Alex K. Petersen
I ti år har det officielle Danmark fejret de soldater, politikerne har sendt i krig rundt om i verden. Selv børnene får i dag en medalje for at være tapre, mens far har været væk.
FOTO: Alex K. Petersen

Det er ikke kun tidligere udsendte soldater, der bliver hædret ved flagdagen i dag.

700 børn af soldater får i dag tildelt særlige børnemedaljer ved parader i cirka 20 kommuner og veterancentre over hele landet. 

"Vi ved, at børnene har savnet deres soldat utrolig meget, og at mange har været bange og urolige for, om der skulle ske soldaten noget. Med medaljen vil vi gerne sige tusind tak og vise vores respekt for børnene for deres støtte til deres soldat", skriver Forsvarets Familienetværk blandt andet.

Man hiver i bogstaveligste forstand militære symboler ned over hovedet på børn.
Maj Hedegaard Heiselberg, lektor på Københavns Universitet

Børnemedaljerne bliver blandt andet uddelt i Holstebro, Randers, Sønderborg, Billund og ved det fælles flagdagsarrangement for veteraner i Esbjerg og Fanø.

>> LÆS OGSÅ: Når krigen bliver hverdag

Det er Forsvarets Familienetværk, der har taget initiativ til at indføre medaljen.

– Med medaljen vil vi gerne vise vores anerkendelse til børn, der har en far eller mor, der har været udsendt. Børnene har ofte igennem længere tid gået og været dybt bekymrede og savnet deres far eller mor helt forfærdeligt og samtidig haft ekstra pligter derhjemme. På bagsiden af medaljen står der "Tak for din indsats". Vi vil gerne sige til de her børn, at de også har ydet et bidrag for Danmark, det er ikke kun de voksne, der har været udsendt. Vi vil anerkende, at deres liv også har været påvirket, forklarer familienetværkets formand, Vinnie Højmark, til Arbejderen.

Børnemedaljen er "først og fremmest god presse", indrømmer hun: 

– Der er altid gode billeder i børn, der får medaljer. Men det er klart, at en medalje ikke hjælper de børn, der sidder og græder på sit værelse. De kommer ikke ud og får en medalje. Dem forsøger vi at hjælpe på andre måder, eksempelvis samtaler. Det giver meget mere faglig mening, forklarer Vinnie Højmark.

>> LÆS OGSÅ: Medierne bakker op om politikernes krige

– Nu får børnene en medalje, som de kan overføre direkte til Forsvaret. Børnene står ret og retter sig op, når de får medaljen. Børnene vokser lige ti centimeter, og man kan se, at de er så stolte. De tænker måske: "Far har fået en medalje – og nu får jeg også en medalje". Vi anbefaler de kommuner, der uddeler medaljen, at de får en soldat eller en anden med rang til at uddele medaljerne. For mange af de her familier er soldaterlivet ikke bare et job, men en livsstil. Barnet har måske flere gange set far trække i den fine uniform for at tage til parade. Nu er det barnet, der tager pænt tøj på for at få overrakt en medalje.

"Normalisering af krig"

Der er al mulig grund til at problematisere den militære børnemedalje, mener en forsker, der har fulgt syv familier, hvor far eller mor har været udsendt i militære missioner.

I mere end et år har hun besøgt familierne, levet med sammen med og oplevet deres hverdag og været med til at hente den udsendte i lufthavnen.

Herudover har hun interviewet 14 familier med tidligere udsendte om deres erfaringer med at få et hverdags- og familieliv til at fungere, når far eller mor er udsendt.

>> LÆS OGSÅ: Krigen om danskernes hjerner og hjerter

Feltarbejdet har hun samlet i en ph.d., som hun har fået offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Critical Military Studies.

– Man hiver i bogstaveligste forstand militære symboler ned over hovedet på børn. Det er endnu et udtryk for den militarisering, der sker af vores samfund i disse år. Normalt er militære medaljer noget, man giver soldater, der har været i krig. Nu hænger man pludselig militære medaljer om hovedet på børn, forklarer ekstern lektor i antropologi, Maj Hedegaard Heiselberg, til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Børnene forbinder medaljerne med noget godt. De har klaret sig igennem en vanskelig situation. Men som samfund bør vi ikke forbinde krig med noget positivt, men have en kritisk indstilling og stille os selv spørgsmålene: Hvad sker der, når vi sender unge mennesker i krig? Er det nødvendig at gå i krig? Medaljerne kan være med til at underminere, at vi stiller os skeptiske overfor dansk krigsdeltagelse.

>> LÆS OGSÅ: Veteraner indvaderer forsvarsudvalget

– Medaljerne er endnu et eksempel på en praksis, der forsøger at normalisere krig. Paraderne i dag og taler af offentlige personer er andre eksempler på, at man forsøger at normalisere krig og militarisere vores samfund.

– Medaljerne betyder, at det militære kryber ind i det allermest intime, vi har – nemlig vores familie og vores børn. Formålet med medaljerne er at hylde børnene og give dem et klap på skulderen og anerkende, at de har "holdt ud" og klaret det godt derhjemme, mens far eller mor har været udsendt. Familierne føler, at medaljerne skaber en fællesskabsfølelse mellem barnet og den udsendte soldat, fordi nu har både far og søn fået en medalje. Der bliver skabt en stemning af, at "vi er i samme båd", forklarer Maj Hedegaard Heiselberg.

Børnehaver og skoler på gaden

I Haderslev bliver børnehavebørn og skolebørn i dag sendt på gaden med flag og "små hilsner" for at hylde de marcherende soldater. Bagefter er der pølser og sodavand.

"Flere end 700 børn fra dagtilbud og skoler i Haderslev Kommune deltager i markeringen, og de vil stå klar til at hylde veteranerne med Dannebrogsflag og små hilsner", skriver Haderslev Kommune blandt andet i en pressemeddelelse.

"Formålet med Flagdagen for Danmarks Udsendte er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission. I Haderslev eksisterer der et særligt bånd mellem Forsvaret og befolkningen, og det er derfor meget naturligt, at flagdagen markeres ved et særligt arrangement i Haderslev Kommune".

>> LÆS OGSÅ: Danmarks krige har kostet 14,5 milliarder kroner

København omdannet til krigszone

Det er ikke kun i dag, at Københavns gader er mærket af krig.

Fra den 3. september til den 8. september lægger 40 krigsskibe og 4500 marinesoldater til i Københavns havn. Krigsskibene og soldaterne kommer fra 16 forskellige lande og skal vise "NATO's solidaritet med allierede lande i Østersøområdet", skriver Forsvarskommandoen blandt andet i en pressemeddelelse. Fra på fredag og 12 dage frem deltager krigsskibene i den store NATO-øvelse "Northern Coasts" i farvandene fra Kattegat til Bornholm.

>> LÆS OGSÅ: Veteraner kræver anerkendelse

Sideløbende med militærøvelsen finder en omfattende konference og udstilling af militært udstyr sted i Bella Centret, hvor verdens førende våbenfirmaer er samlet for at netværke og mødes med politikere, embedsfolk og militærfolk. På konferencen skal danske og internationale militærfolk blandt andet debattere missilforsvar og strategiske og operationelle og teknologiske udfordringer i Baltikum og Arktis.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. sep. 2019 - 10:31   05. sep. 2019 - 15:42

Flagdag

ml@arbejderen.dk
Krigen på hjemmefronten
  • Flagdagen for Danmarks Udsendte blev indført i 2009. Siden da har militær, politikere, soldater og pårørende hvért år æret tidligere og nuværende udsendte soldater med en flagdag den 5. september.
  • Sidste år blev der afholdt flagdag i 32 byer. I år bliver soldater og veteraner hyldet i 43 byer.
  • Flagdagen er bare en af de måder, det officielle Danmark og private foreninger de seneste år har søgt at skabe opbakning til krigene på hjemmefronten.
  • Der afholdes også hjemkomstparader i de danske kasernebyer, og der bliver solgt gule støttesløjfer, der skal vise, at danskerne støtter de danske soldater i krig og de hjemvendte sårede.
  • I 2011 blev et monument for de danske soldater på internationale missioner indviet på Kastellet i København.
 
Danmarks veteraner
  • Siden et flertal i Folketinget i 1992 sendte danske soldater til det tidligere Jugoslavien, er der kommet cirka 26.000 krigsveteraner til. 

  • 262 soldater er blevet "hårdt sårede" eller "sårede" siden 1992.

  • 67 soldater er omkommet i Danmarks krige siden 1992. Langt størstedelen (42) i Afghanistan.

Kilde: Forsvarets Personeltjeneste

Krigens propaganda
  • Flagdag: Siden 2009 er danske soldater og andre, der har været udsendt, blevet mindet og hyldet hvért år på flagdagen den 5. september.
  • Monument: Sidste år blev et monument for de danske soldater på internationale missioner inviet på Kastellet i København.
  • Den gule sløjfe: Pårørendeforeningen “Støt vores soldater” producerer den gule sløjfe med dannebrog og teksten “Støt vore soldater” til at sætte på bilen eller traileren. Man kan også købe støttearmbånd, -klistermærker, -gavebånd, -badge, -slipsenål, -halskæde, -øreringe, -krus, -keyhanger, -kuglepenne og -manchetknapper med logoet.
  • Parader: De seneste år har udsendte soldater holdt parader i en række danske provinsbyer.