Verdens allerfattigste lande betaler regningen for, at Danmark kan udbetale løn til Afghanistans frygtede politi.

Den nye Afghanistan-aftale betyder, at Danmark i perioden 2013-2017 sætter 385 millioner kroner af til løn, træning og udrustning af Afghanistans hær og politi.

Der er en risiko for, at det kan gå galt, og at der vil komme flere rapporter fra FN om menneskeretskrænkelser i afghanske fængsler.
Christian Friis Bach, udviklingsminister

Heraf bliver de 295 millioner taget fra verdens allerfattigste lande - nemlig fra den danske ulandsbistand. Ulandspengene skal især gå til at betale løn til det afghanske politi.

- Det er uholdbart at støtte det afghanske politi, der er frygtet blandt den afghanske befolkning. Vi har lige fået endnu rapport fra FN, der for andet år i træk slår fast, at der finder omfattende og systematisk mishandling sted i de afghanske fængsler. Skal vi bare fortsætte med at hælde penge i et afghansk politi, der systematisk mishandler fanger, spørger Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen til Arbejderen.

De mange penge til afghansk politi kommer samtidig med, at FN's Afghanistan-administration (UNAMA) netop har offentliggjort en rapport, der bygger på interviews med 635 fanger i de afghanske fængsler. Mere end halvdelen (326) af fangerne fortæller, at de har været udsat for mishandling (som tæsk med kabler og jernrør, elektisk chok og trusler om henrettelse) i det afghanske politis varetægt.

Men udviklingsminister Christian Friis Bach forsvarer, at der bliver taget ulandspenge fra verdens allerfattigste lande og brugt på at finansiere det kritisable afghanske politi:

- Det er rigtigt, at vi løber en risiko ved at være med til at opbygge sikkerhed i Afghanistan. Der er en risiko for at det kan gå galt, og at der vil komme flere rapporter fra FN om menneskeretskrænkelser i afghanske fængsler. Men alternativet er værre: Hvis ikke vi investerer i Afghanistans sikkerhed, vil det afghanske samfund bryde sammen i kriminalitet, kaos og international terrorisme, siger udviklingsminister Christian Friis Bach til Arbejderen.

Han uddyber:

- Det her er også en investering i os selv: Et mere sikkert Afghanistan betyder færre terrorister og færre flygtninge, som strømmer mod Europas grænser.

Han er sikker på, at der også vil være brug for dansk støtte til Afghanistans politi efter 2017.

Med den nye aftale bliver Afghanistan den største modtager af dansk ulandshjælp - med ikke mindre end 530 millioner kroner i snit per i år i perioden 2013 til 2017 - altså i alt mere end to milliarder kroner i hele perioden. Udover at betale løn til den afghanske politistyrke skal pengene på ulandskontoen også bruges til at hjemsende afghanske flygtninge.