Ungdomskriminalitetsnævnet, som blev indført for at beslutte målrettede, forebyggende indsatser i forhold til kriminalitetstruede børn, har nu virket i godt et år.

Nævnets hidtidige arbejde møder omfattende kritik fra fagkundskaben og kommunerne.

Man sætter simpelthen psykisk hæmmede børn, der nærmest ikke forstår, hvor de er, eller hvad de laver, foran en domstolslignende proces.
Karina Lorentzen, retsordfører SF

Flere af nævnets afgørelser omhandler børn på mellem 10 og 14 år, som har handicaps som for eksempel autisme, ADHD og forsinket kognitiv udvikling.

En anden gruppe børn, som nævnet dømmer, er allerede anbragt i behandlingsforanstaltninger på grund af alvorlige relationsforstyrrelser og er velplacerede og i god udvikling.

Nu har Socialistisk Folkeparti indkaldt justitsminister Nick Hækkerup (S) og socialminister Astrid Krag (S) i samråd om problemerne i nævnets arbejde.

– Man sætter simpelthen psykisk hæmmede børn, der nærmest ikke forstår, hvor de er, eller hvad de laver, foran en domstolslignende proces, hvor de skal svare på spørgsmål om bilag og stå til ansvar for ting, de måske ikke engang ved, de har gjort. Det er jo uhyrligt, udtaler Karina Lorentzen, som er retsordfører for SF, til Arbejderen.

Tre reformønsker fra SF

Karina Lorentzen fortæller, at SF tidligt har advaret imod indførelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet, og tilføjer:

– Men jeg håber, at det kun er kommet så vidt, fordi Socialdemokratiet og den daværende borgerlige regering ikke forstod, at det kunne føre til så dybt forargelige scenarier som det her.

Hun henviser til forskellige sager, som har været omtalt i medierne, og hvor børn med alvorlige funktionsnedsættelser under afhøring i nævnet for eksempel er blevet spurgt, om de har kommentarer til de vedhæftede billag eller om, hvor de ser sig selv om 10 år. 

Karina Lorentzen fortæller, at hun og SF helst så Ungdomskriminalitetsnævnet nedlagt, men ikke tror, at Socialdemokratiet er med på den ide. Hun vil derfor lægge nogle alternative ønsker frem i forbindelse med samrådet.

– Det første er indførelse af en bagatelgrænse, siger hun og nævner som eksempel sager, hvor børn er kommet op at slås i skolegården.

– Et andet ønske er, at børn med handicap ikke skal have deres sag for Ungdomskriminalitetsnævnet. Endelig har vi i SF hele tiden peget på børnenes manglende retssikkerhed, som et problem, der må løses. 

Retsordføreren henviser her til, at børn på mellem 10 og 14 år, som anklages, ikke har krav på at få belyst, om de faktisk har gjort det, som de er anklaget for, og ikke har krav på en forsvarer. 

Evaluering fra Aarhus Kommune

Også fra landets kommuner lyder der kritik af Ungdomskriminalitetsnævnets arbejde.

Aarhus Kommune har udarbejdet et 12 sider langt notat, som Arbejderen er kommet i besiddelse af. Heri gennemgår de sager, som kommunen har medvirket ved i Ungdomskriminalitetsnævnet, og skriver blandt andet, at den "vurderer, at Ungdomskriminalitetsnævnets rammer for samarbejde (med kommunen) er meget uhensigtsmæssige" og "giver faglige og styringsmæssige bekymringer."

De henviser til tidligere kritik fra advokater og kommunale repræsentanter, som i medierne har kaldt Ungdomskriminalitetsnævnets arbejde for "overflødigt" og "et overgreb på børn" og supplerer i papiret selv med sager, som lever op til denne kritik.

De nævner blandt andet sager, hvor børn med handicap i nævnet bliver stillet over for krav, som de qua deres handicap ikke kan magte, eller sager, som skal behandles, selv om det er helt overflødigt. De nævner eksempelvis sager om udadreagerende børn, som allerede er placeret på en institution og er i god udvikling, og sager, hvor et skolebarn har truet og slået et andet barn, og hvor skolen allerede har taklet miseren til alle involveredes tilfredshed.

Stort dokumentationskrav med kort tidsfrist

Anne Vang er formand for Børne- og Kulturchefforeningen og direktør i Ballerup Kommune. Hun kritiserer, at Ungdomskriminalitetsnævnet har et omfattende dokumentationskrav til kommunerne, som de skal behandle på kun tre uger. 

– Når vi får sager ind, kan de have forskellige alvorsgrader. Det er klart, at det ikke altid er de sager i Ungdomskriminalitetsnævnet, der har den største alvorsgrad i forhold til et barns sikkerhedssituation, siger hun til DR Indland.

Hårde sanktioner til de helt unge

Ungdomskriminalitetsnævnet har, siden det begyndte sit arbejde den 1. januar 2019, ført 308 sager om børn fra 10 til 14 år.

Og nævnet har fra januar '19 til 31. august sidste år idømt børn og unge i alderen 10 til 17 år sanktioner i 325 sager, viser en aktindsigt, som Arbejderen har fået.

LÆS OGSÅ: 325 børn dømt i Ungdomskriminalitetsnævns første år

I Dansk Socialrådgiverforening vækker det høje antal sager om børn og helt unge bekymring. Formand Mads Bilstrup siger på fagforbundets hjemmeside:

– For de er under den kriminelle lavalder og burde i stedet hjælpes med en socialfaglig indsats.

– Vi kan se, at der også blandt de 10- til 12-årige er flere, der har fået meget hårde sanktioner. Enkelte er røget på sikrede institutioner, hvilket kan være meget voldsomt, når man ikke er ældre.

Mange sager har fejl

De fleste sager, som er rejst i Ungdomskriminalitetsnævnet, kan ikke ankes. Dog er der en ankemulighed i sager, som medfører anbringelse. I alt 26 sager om anbringelser er blevet indbragt for Ankestyrelsen, og her har ni sager været fejlbehæftede, fremgår det af en aktindsigt i klager over nævnet, som Information og fagbladet Socialrådgiveren har fået.

Det drejer sig om tvangsanbringelser, herunder anbringelser på lukkede institutioner, sikrede institutioner eller ændring af anbringelsessted.

Mads Bilstrup, mener, at den høje omgørelsesprocent er "uacceptabel" og et udtryk for, at der mangler socialfaglig ekspertise i nævnene.

Ikke adgang til advokatbistand

Også blandt advokater er der kritik af Ungdomsnævnets arbejde. Jesper Nikolajsen er advokat med speciale i børne- og familieret. Han har to gange været forsvarer for en ung i nævnet, men har også kendskab til sager, hvor barnet må møde uden, fordi familien ikke har råd.

– Jeg er flere gange blevet kontaktet af fortvivlede familier, som ikke ved, hvad de skal stille op, siger han til Ritzau.

Jesper Nikolajsen tilføjer, at mens voksne, som er sigtede, har ret til en advokat, så har børn og unge under 15 år ikke i alle tilfælde.