De omkring ti officielle politiske konferencer, der hver dag blev holdt på Verdensungdomsfestivalen i Sochi, Rusland, der løb af stabelen fra den 14. til den 22. oktober, udgjorde kun en lille del af det politiske program.
Morgen, middag og aften mødtes solidaritetsbevægelser og politiske partier på kryds og tværs for at blive klogere på situationen i hinandens lande, udveksle erfaringer og blive klare på, hvordan de kan bakke op om hinandens kampe.
Vi opfordrer til en boykot af hele Israel og ikke kun israelske aktiviteter i de besatte områder. Det er en konkret måde at vise solidaritet på. Og det virker.
Yousif Rabeh
Sådan et møde blev der afholdt torsdag aften i receptionen på danskernes hotel Christie Prudie. Arbejderen tog med til mødet med PFLP's ungdomsorganisation, Palestinian Youth Organisation, og kvindeorganisation,
Kæmper for at bevare identitet
De unge palæstinensere er blandt andet aktive på Vestbredden og i flygtningelejrene i Libanon. De er aktive på mange fronter – både blandt unge og kvinder og socialt med kultur og uddannelse. De gør et stort arbejde for at holde sammen på det palæstinensiske folk, der er spredt og ofte lever i flygtningelejre langt fra deres hjemland.
De unge palæstinensere citerer ofte Israels første premierminister, Ben Gurion, der sagde: "De gamle vil dø, og de unge vil glemme".
– Det må ikke ske. Derfor arbejder vi meget med at bevare vores kultur og identitet, selvom vi har boet i flygtningelejre i årtier, og selvom vi unge er født og opvokset i lejrene, siger Yousif Rabeh.
Han er en ung palæstinenser, der bor i en flygtningelejr i Libanon, hvor han er aktiv i Palestinian Youth Organisation.
– Selvom vi har boet i en flygtningelejr i Libanon i årevis, er vi ikke libanesere, vi er palæstinensiske flygtninge, der har ret til at vende hjem, understreger han.
Der bor over 400.000 palæstinensiske flygtninge i Libanon. De første kom allerede i 1948, da palæstinenserne blev fordrevet fra Israel.
– Selvom vi bor i Libanon, så er hele vores hverdag og liv jo præget af, vi er palæstinensere, der bor i flygtningelejre, fordi vi ikke kan vende hjem. Men derudover så bliver der jævnligt arrangeret demonstrationer, hvor vi tager til grænsen for at vise, at vi stadig er her og kræver vores land tilbage, fortæller Yousif Rabeh.
Vil ikke lade sig splitte
I dag lever palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden reelt under en slags dobbelt besættelse – dels under Israel og dels under den palæstinensiske selvstyremyndighed, som i hverdagen udøver den israelske besættelse.
Men de unge palæstinensere holder fast i, at kampen står mellem den israelske besættelsesmagt og den palæstinenske befolkning.
– Vi må ikke lade os splitte. Israels del og hersk politik må ikke lykkes. Vi kæmper for at samle hele det palæstinensiske folk til kamp mod den israelske besættelsesmagt, siger Yousif Rabeh.
Han mener, at det bedste, danskerne kan gøre i solidaritetsbevægelsen, er at bakke op om boykot Israel-bevægelsen.
– Vi opfordrer til en boykot af hele Israel og ikke kun israelske aktiviteter i de besatte områder. Det er en konkret måde at vise solidaritet på. Og det virker. Israel er sårbar, når det gælder økonomi og sit image overfor resten af verden. Og de udenlandske selskaber er følsomme overfor at blive kædet sammen med en besættelsesmagt.
– Vi har et godt samarbejde med den internationale boykot-bevægelse, og vi holder hele tiden øje med, om internationale firmaer tager del i besættelsen. Disse oplysninger giver vi videre til boykot-bevægelsen, som rejser debatten i firmaernes hjemlande. Der er flere gode eksempler på, at firmaer har trukket sig ud igen, efter at der er kommet fokus på deres forretninger i Israel. Det er med til at isolere Israel og skabe bevidsthed om besættelsesmagten, fortæller Yousif Rabeh.
Og de unge danskere er enige om, at det er fedt at få at vide, at boykotten af Israel virker. En af dem foreslår, at de skal overveje at besøge de palæstinensiske flygtninge i Libanon og invitere dem til Danmark for at fortælle om deres forhold.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278