Langt færre unge har i dag foden på eget gulv. I 1980'erne købte 58 procent af de 25-29-årige deres første bolig. I 2015 var tallet faldet til 28 procent. Altså mere end en halvering. Det viser tal, som Berlingske Research har gravet frem.
De unge generationer vil for første gang i næsten 80 år ikke være bedre stillet end deres forældre.
Daniel Tomlinson, senioranalytiker
Arbejderens egen research viser, at udviklingen hænger sammen med en voldsom stigning i boligpriserne, samtidig med at unges realindkomst har stået i stampe.
I løbet af de sidste 25 år er prisen på enfamiliehuse mere end tredoblet, mens ejerlejligheder i dag koster fire en halv gang så meget som i 1992. Men de unges gennemsnitsindtægt er ikke steget i de sidste 25 år, når der tages højde for prisstigningerne. De 25-29-årige unge skal altså i dag bruge langt mere af deres indtægt på boligudgifter, end de skulle for 25 år siden.
Færre penge til mad og tøj
Fra 1992 til i dag er gennemsnitsindtægten for 25-29-årige kun steget med omkring 67 procent – temmelig nøjagtig det samme, som forbrugerpriserne er steget. Rekordstigningerne i boligpriserne, herunder også huslejen i lejeboliger, betyder, at de unge i dag har langt mindre til rådighed til mad, tøj med mere end for 25 år siden.
Eksplosionen i boligpriserne, sammen med stilstanden i de unges realløn, er en væsentlig årsag til, at andelen af unge, der i dag ejer deres egen bolig, i løbet af blot en enkelt generation er blevet halveret.
>>LÆS OGSÅ: Private boligudlejere scorer kassen
I dag begynder andelen af ejere først at overstige andelen af lejere, når årstallet på fødselsattesten viser 1982 eller senere, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Først blandt 35-årige udgør boligejerne altså flertallet. Men også her er ejerandelen gået tilbage. I 1980'erne boede 71 procent af danskere i 30-erne i ejerbolig. I dag er det kun halvdelen.
Unge er lavtlønnede
Den lave lønudvikling blandt unge har ført til, at andelen af unge lønmodtagere, der opfylder den internationale definition på en lavtlønnet, i dag er helt oppe på 27,3 procent, ifølge tal fra Danmarks Statistik.
Den store andel skyldes ikke, at der er tale om studerende på SU, der arbejder deltids ved siden af studierne. Den største andel af lavtlønnede unge mellem 18 og 29 år, der arbejder på deltid, findes blandt dem, der kun har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Her er andelen for kvindernes vedkommende helt oppe på 75 procent, for mænd omkring 65 procent.
– Siden 1940'erne er hver ny generation blevet bedre stillet økonomisk end den forrige. Det har nærmest været en naturlov, siger Daniel Tomlinson, senioranalytiker ved den britiske Intergenerational Commission, som forsker i ulighederne mellem generationerne, til Berlingske.
– Men den tendens er nu i store dele af den højtudviklede verden vendt eller helt forsvundet. De unge generationer vil for første gang i næsten 80 år ikke være bedre stillet end deres forældre.
Usikker fremtid
Mange unge går i dag en usikker fremtid i møde på arbejdsmarkedet. Over halvdelen af de nye job, der er kommet til i de senere år, er deltidsjob. Heraf er mange job på korttidskontrakter eller vikarjob. Det er især unge, der havner i sådanne usikre job.
>>LÆS OGSÅ: Deltidsjob og usikre job er i vækst.
Et boligkøb er en langtidsinvestering, der harmonerer dårligt med en lønindtægt, der kan ændre sig med kort varsel. Da boligudgifterne i dag sluger en langt større andel af unges indtægt, betyder det, at mange unge derfor i dag fravælger ejerboligen. Men også for unge lejere sluger boligudgifterne i dag så stor en andel, at de har mindre til forbrug end deres forældre havde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278