Jeg er på ingen måde modstander af vaccine, som har bragt store sundhedsmæssige fremskridt for os mennesker.

Som borgere har vi et skæbnefællesskab med medicinalindustrien, men hvor ville jeg ønske, at den var offentlig ejet og under demokratisk kontrol. 

Men alligevel har jeg en lille vaccineskepsis siddende i baghovedet, som er blevet aktiveret her under coronapandemien. Først og fremmest fordi jeg har en stor skepsis mod medicinalindustrien, hvor der er alt for mange penge på spil, og hvor profitten styrer alt for meget.

En medicinalindustri, som på den ene side har leveret gigantiske fremskridt for menneskeheden, men også har mange skandaler med i bagagen, som bliver fortiet eller fejet ind under gulvtæppet.

Som borgere har vi et skæbnefællesskab med medicinalindustrien, men hvor ville jeg ønske, at den var offentlig ejet og under demokratisk kontrol. Hvor ville jeg ønske, at det ikke var profitmotivet, som drev forskningen, men ønsket om at sikre sundhed til alle mennesker.

>> LÆS OGSÅ: EU og USA obstruerer covid-19-vaccine til fattige lande

Sundhed eller profit

Generaldirektøren for det cubanske Vaccine Institut, Vicente Vérez Bencomo, sagde for nylig på en pressekonference om coronavaccine: 

– Cubas strategi for at markedsføre vaccinen har et kombineret mål om at tjene menneskeheden og påvirke den globale sundhed. Vi er ikke en multinational virksomhed med det økonomiske resultat som den vigtigste motivation. Vores mål er at skabe mere sundhed.

>> LÆS OGSÅ:  Cubas vacciner mod corona

Udsagnet står i skarp kontrast til udmeldingen fra medicinalgiganten Pfizer, som CNN Business omtalte i tirsdags:

Her lægges vægt på, hvad man kan tjene på coronavaccinerne. Pfizer forventer indtægter på cirka 15 milliarder dollars i år. Og forventningerne vil blive opdateret, når nye kontrakter underskrives.

Pfizer forklarer også, at patienter sandsynligvis bliver nødt til at modtage regelmæssig boost af vaccinen for at "opretholde immunrespons og modvirke nye variantstammer"...

Kort sagt, Pfizer, som allerede har fået sin vaccine godkendt, ser frem til store indtægter de kommende år.

Det er i sandhed to systemer sat over for hinanden.

Al verdens konflikter

En anden problemstilling i forhold til coronavaccine er, at der lige nu slet ikke er vacciner nok til at tilfredsstille efterspørgslen.

Denne "mangelsituation" har udløst en veritabel krig om de gyldne dråber, som på den ene eller anden måde afspejler alle verdens aktuelle konflikter.

Vaccinekrigen er både uskøn og brutal og viser noget om kapitalismens ubehagelige logik: Alt kan købes for penge. Og rige lande såvel som rige mennesker betragter det som en selvfølge, at de skal foran i køen. 

FN's Verdenssundhedsorganisation (WHO) har advaret om, at rige landes opkøb kan skade vaccinationsindsatsen i den fattige del af verden. Og mange eksperter påpeger, at pandemien først er slået tilbage, når den er slået globalt.

Sålænge der eksisterer øer af sygdommen, vil den nemlig kunne mutere og blusse op igen. Vaccinekapløbet har altså kun vindere på kort sigt.

Det anfægter dog ikke den rige verden, som lige nu hamstrer løs af vaccinerne.

>> LÆS OGSÅ: Rige lande hamstrer corona-vacciner

Vi slæber os af sted...

I Danmark arbejder sundhedsmyndighederne på, at vi alle skal være vaccineret inden sommeren. Men det går for langsomt, mener mange. Kritikken af, at det ikke er lykkedes for Danmark at få vaccinen hurtigere, er ganske omfattende.

"Vi kan ganske enkelt ikke stille os tilfredse med, at Europa, som er en økonomisk supermagt og hjemsted for nogle af verdens førende medicinalvirksomheder, skal slæbe sig efter Storbritannien, USA og Israel i kampen om at skaffe vacciner mod coronavirus", skrev Berlingskes lederskribent den 29. januar...

Israel fremhæves igen og igen som det gode eksempel. Her gik premierminister Benjamin Netanyahu personligt ind i forhandlingerne om at købe vaccinen og sikrede, at landet kom foran i køen. Det skete ved at betale overpris og tilbyde at dele alle data med Pfizer/Biontech samt fritage dem fra ansvar, hvis det skulle vise sig, at der var noget galt med vaccinen.

Israel har nu vaccineret en tredjedel af sin befolkning. Men de fem millioner palæstinensere, der bor i de besatte områder på Vestbredden og i Gaza, er ikke blevet vaccineret og bliver det heller ikke foreløbigt. Et spørgsmål, som der ikke gøres det store væsen af i de danske medier.

>> LÆS OGSÅ: Israel tillader ikke coronavaccine til palæstinensere i besatte områder

EU – fælles indkøb

Danmark har valgt at indkøbe sine vacciner gennem EU.

Sundhed er ellers et område, som normalt hører under de enkelte medlemslande, men EU-systemet så en gylden mulighed for bringe sig på banen som en handlekraftig aktør.

Den 17. juni sidste år fremlagde EU-kommissionen en vaccinestrategi, og efterfølgende blev der indgået en aftale om fælles indkøb til alle EU-lande.

Da det ikke var noget, EU tidligere havde beskæftiget sig med, skulle der både vedtages en strategi for indkøb og skabes en struktur til at håndtere indkøbene.

I strategien er det aftalt, at EU skal indgå aftaler på vegne af landene om købs-optioner, som de derefter kan vælge at sige ja eller nej til. Først derefter laves der købsaftaler.

For at gøre det attraktivt for medicinalvirksomhederne at indgå aftaler, tilbød EU at betale en del af prisen på forhånd, hvis pengene blev brugt til at forøge produktionskapaciteten. Ligeledes blev vaccineproducenterne tilbudt billige lån i EU's investeringsbank EIB.

Resultatet udeblev ikke. Allerede i august var der indgået aftaler med medicinalvirksomheden AstraZeneca om at købe 300 millioner doser. Siden er fulgt aftaler med andre firmaer. Midt i januar havde EU således reserveret 2,3 milliarder doser til EU's næsten 450 millioner mennesker fra seks forskellige medicinalvirksomheder.

EU spiller helst med de store medicinalgiganter, derfor er det naturligvis også med dem, aftalerne er lavet. Der argumenteres med, at da man ikke vidste, hvilken vaccine som kom først, har man valgt at reservere et bredt udvalg. Og alle vaccinerne skal produceres i Europa.

>> LÆS OGSÅ: EU og USA obstruerer covid-19-vaccine til fattige lande

Hvem kommer først

Kapløbet om, hvem der kom først med en vaccine, har stået på gennem hele 2020. Allerede tre måneder efter, at den nye coronavirus blev opdaget i Kina, var den første vaccine klar til at blive testet på mennesker.

Det er uhørt hurtigt. Hidtil har en vaccine mod fåresyge, der tog fire år at udvikle, haft rekorden. 

I tidsskriftet Science hædres coronavaccinen som det største videnskabelige gennembrud i 2020. Succesen skyldes blandt andet, at konkurrerende forskere besluttede sig for at dele deres resultater med hinanden, at tidsskrifterne peer-reviewede (fagfæller bedømte resultaterne) på rekordtid. Og regeringer og erhvervsliv skød enorme pengesummer i forskernes forsøg, mens de sideløbende arbejdede på at undersøge og godkende deres resultater.

På trods af denne positive proces er der dog ikke ændret noget ved ejerskabet af vaccinerne. De store medicinalfirmaer har taget patenter på deres vacciner og kan se frem til gigantiske indtægter.

I Europa gik Storbritannien i spidsen med at godkende den første vaccine allerede den 2. december. Det var vaccinen Comirnaty fra amerikanske Pfizer og tyske Biontech, som blev godkendt med en nødautorisation.

Hurtigheden fik dog ikke ros fra den danske Lægemiddelstyrelse.

– Englænderne har udstedt en nødautorisation. Det er ikke en rigtig godkendelse, mens vi i EU vil få en rigtig godkendelse – omend en betinget. Det betyder, at der er større grundighed i den europæiske procedure – alt andet lige, sagde Thomas Senderovitz, direktør for Lægemiddelstyrelsen, til Ritzau.

Han understregede også, at Lægemiddelstyrelsen aldrig ville udstede en godkendelse til nødbrug, som man har set i Storbritannien.

– Det ville aldrig ske med mig som direktør for Lægemiddelstyrelsen. Jeg vil have grundighed. Det må ikke gå for hurtigt, sagde Thomas Senderovitz.

Det lyder rigtigt, men er det rigtigt? Gambler man virkelig med borgernes sikkerhed i Storbritannien? Eller har det måske noget at gøre med, at landet er trådt ud af EU?

>> LÆS OGSÅ: Folkepatent på covid-vaccine

Godkendte vacciner

I EU vurderer Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, ny medicin. Efter anbefaling fra EMA godkendte EU-kommissionen vaccinen fra Pfizer/Biontech den 21. december. Dermed var den også godkendt i Danmark.

Derefter fulgte en vaccine fra det amerikanske firma Moderna. Og den tredje vaccine, som blev godkendt sidst i januar, er udviklet af det svenske firma AstraZeneca i samarbejde med det britiske Oxford University. 

De to første vacciner bygger på en helt ny såkaldt RNA-teknologi. De adskiller sig fra traditionelle vacciner, fordi de ikke indeholder levende eller svækket virus, men består af en kopi af den del af coronavirussens arvemateriale, der kaldes messenger-RNA.

Vaccinen fra AstraZeneca benytter sig af en mere traditionel teknologi. Ved hjælp af et modificeret forkølelsesvirus lærer immunsystemet at bekæmpe coronavirusset.

Pfizer/Biontechs vaccine skal produceres på fabrikker i Tyskland og Belgien. Modernas vaccine skal produceres på fabrikker i Schweiz og Spanien. AstraZeneca har to fabrikker i England, en i Holland og en i Belgien.

EU har derudover indgået kontrakter med det franske firma Sanofi-GSK, amerikanske Johnson & Johnson og tyske CureVac. Disse vacciner mangler dog at blive godkendt.

En ny Sputnik

Men der er faktisk også andre spillere på markedet, som vi her i Danmark hører meget lidt om.

Som vi har skrevet om flere gange i Arbejderen, har Cuba et omfattende vaccinationsprogram, som omfatter fire vacciner. Kina har to vacciner, og Rusland har udviklet en vaccine, Sputnik V, som allerede blev taget i brug i august sidste år.

>> LÆS OGSÅ: Cubas vacciner mod corona

Den russiske vaccine er nærmest blevet latterliggjort i Vesten. Dette ændrede sig dog, da russerne for nylig fik udgivet resultaterne fra deres fase 3-forsøg med vaccinen i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Det viser sig, at vaccinen med en effektivitet på 91,6 procent er næsten lige så god som vaccinerne fra Pfizer/Biontech og Moderna. 

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, tror dog ikke, at vi skal regne med, at den russiske vaccine kommer til Danmark foreløbig.

– Rusland er kendt for at feje ulykker ind under gulvtæppet i stedet for at dele dem med resten af verden. Tænk bare på Tjernobyl eller Kursk-ulykken. Det forsøgte de at holde hemmeligt længe, så kan man på sigt stole på, at de vacciner, vi får, er i orden? siger han til dr.dk.

Det er unægtelig en lang tidshorisont. Tjernobyl-ulykken foregik i 1986 og Kursk-ulykken i 2000...

Udskydelse af leverancer

At det er lykkedes for Storbritannien at komme foran EU i vaccinationshastighed, huer ikke EU. Især ikke efter, at AstraZeneca meddelte, at de ikke kunne overholde de indgåede kontrakter.

Ifølge EU-kommissionen har AstraZeneca fået 336 millioner euro fra EU til produktionen af de lovede coronavacciner, så derfor var kravet umiddelbart, at de skulle overholde de indgåede aftaler.

EU mistænkte også det britisk-svenske firma for at have sendt vacciner, der er produceret på fabrikker i EU, til Storbritannien. Og det fik ligefrem de belgiske myndigheder til at gennemføre kontrolinspektion på AstraZenecas fabrik i Belgien.

Slagsmålet førte til, at EU-kommissionen den 29. januar valgte at stramme kontrollen med de medicinalfirmaer, som producerer coronavaccine inden for Unionens grænser.

Fremover skal producenterne søge om eksporttilladelse hos de nationale myndigheder, inden de kan få lov til at sælge deres vacciner til lande uden for EU. Det sker angiveligt for at sikre, at der ikke bliver solgt vacciner, som medlemslandene allerede har reserveret igennem de forhåndskøbsaftaler, de har indgået med seks firmaer.

Det må siges at være et ret vidtgående skridt, i betragtning af at EU altid hylder markedskræfternes frie spil.

>> LÆS OGSÅ: WHO-rapport: Corona rammer flygtninge særligt hårdt

EU-bureaukrati eller...

I EU's medlemslande har der været omfattende kritik af EU's indkøb af vacciner.

EU er ikke lykkedes godt nok med at indkøbe nok vacciner hurtigt nok. Og i en leder i Jyllands-Posten kaldes det "tåkrummende pinligt", at "EU’s svulstige bureaukrati ikke har evnet at løfte denne opgave".

I tyske Der Spiegel spekuleres i, om EU bevidst har ønsket at beskytte franske interesser ved ikke udelukkende at købe den tyske vaccine fra Pfizer/Biontech. EU har nemlig spredt sine indkøb på seks forskellige firmaer, heriblandt franske Sanofi.

At der er mange interesser interesser på spil, viser også de seneste dages debat om AstraZeneca-vaccinen, som er udviklet i samarbejde med britiske Oxford University. 

Lige nu mangler der data på, hvordan vaccinen virker på personer over 65 år, og Frankrig har  sammen med andre EU-lande valgt ikke at tilbyde vaccinerne til denne aldersgruppe. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som næppe ved meget om vacciner, udtaler ligefrem: "Den ser ud til at være mere eller mindre ineffektiv".

Chefudvikleren af vaccinen, professor Andrew Pollard fra Oxford University, forstår ikke, hvad Macron mener.

– Vores vaccine er godkendt til alle aldersgrupper af myndigheder over hele verden inklusive EMA. Det er rigtigt, at der endnu ikke er fyldestgørende data på alle aldersgrupper, men alle tal peger på, at vaccinen er fuldt ud lige så god til ældre som til unge, siger han.

Den globale konkurrence

I slagsmålet om fordeling af de knappe vaccinedoser er der imidlertid også en verden uden for EU og de rige vestlige lande.

I Politiken påpeger epidemiolog Catherine Kyobutungi, der er administrerende direktør for The African Population and Health Research Center, at de rige lande har raget så mange vacciner til sig i kampen mod covid-19, at de nu sidder på stort set alt, hvad der produceres over de næste måneder.

– Manglen på solidaritet i indkøbene af vaccine er det mest skuffende, der er sket under pandemien. Der er intet galt med, at et land ønsker at vaccinere sin befolkning. Men når man køber langt flere vacciner, end man har brug for, betyder det, at andre lande ikke kan få nogen. Og det er moralsk forkasteligt, siger Catherine Kyobutungi.

>> LÆS OGSÅ: 250 sundheds- og ulandsorganisationer kræver corona-vaccine for alle

Samme budskab kommer fra Læger Uden Grænser:

– Rige lande som Danmark opkøber og forhåndsreserverer alt, hvad der findes af vacciner på markedet for at hjælpe deres egne borgere gennem pandemien. Det er en trist form for vaccinenationalisme, siger Heidi Christensen, formand for den danske afdeling af Læger Uden Grænser.

Organisationen har for flere uger siden opfordret til, at vaccineproducenterne deler deres opskrifter, så flere kan være med til at øge verdens vaccinebeholdning.

Det er ikke kun en diskussion, som foregår i ngo'er men også i Verdenshandelsorganisationen WTO. Her har Indien og Sydafrika foreslået, at man skal undtage patenter og dele "opskrifterne" på vaccinerne, så de kan blive produceret mange flere steder. 99 lande bakker op om forslaget, men de rige lande – herunder USA og EU inklusiv Danmark – siger nej.

>> LÆS OGSÅ: Danmark står i vejen for vacciner

Men ingen tvivl om, at debatten vil fortsætte. Blandt andet fordi mange gode kræfter har kastet sig ind i en kampagne for en mere retfærdig fordeling af de dyre vaccinedråber.

Organisationen Oxfam Ibis har nu startet en underskriftsindsamling for kravet. Jeg har skrevet under.

National vaccineproduktion

Og selv om mange eksperter skyder forslaget ned med forklaringer om, at det ikke kan lade sig gøre, er det faktisk et synspunkt, som vinder frem. Ligesom en diskussion om en statslig vaccineproduktion også gør.

Danmark har som bekendt tidligere haft egen vaccineproduktion hos Statens Serum Institut, men den blev solgt i 2016 til Saudi-Arabien efter et skandaløst forløb.

>> LÆS OGSÅ: Professor i sundhedsret: Er vi trygge ved at vaccineproduktion er ude af vores hænder?

Men nu har statsminister Mette Frederiksen meddelt, at Danmark skal i gang med at genopbygge en national vaccineproduktion:

– Jeg mener ikke, at vaccine skal ses som et sundhedstilbud, men som en del af et nationalt beredskab. Her synes jeg, at vi lige nu er alt for afhængige af nogle enkelte firmaer.

– Vi ved ikke, om der kommer en ny pandemi, vi ved heller ikke, om vi bliver ved med at genvaccinere i forhold til covid-19 og fremtidige mutationer. Derfor bliver vi nødt til at begynde at overveje en national vaccinesatsning, gerne sammen med andre lande, sagde Mette Frederiksen til Politiken midt i januar.

Dansk Industri hilser forslaget velkomment, men understreger, at en fremtidig produktion skal ske i et samarbejde mellem offentlige og private producenter...

>> LÆS OGSÅ: Behov for offentlig vaccineproduktion

På den lange bane

Lige nu er det store aktuelle spørgsmål imidlertid, om vi overhovedet kan slå covid-19 ned på den korte bane. Og hvad gør vi så som samfund på den lange bane?

Professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitet og medlem af regeringens såkaldte referencegruppe, Lone Simonsen, siger, at hendes syn på pandemien i disse dage er under kraftig forandring.

– Havde du spurgt mig for to måneder siden, var jeg ikke så bekymret. Det er jeg nu. Det står klart for mig, at den her virus har utrolige evner til at lave flugtvarianter, der kan overvinde immuniteten og udfordre vaccinerne, sagde hun til Berlingske i sidste uge.

Hun stiller også spørgsmålet, om det overhovedet er nødvendigt at vaccinere alle aldersgrupper, eller om man skulle nøjes med dem over 40-50 år. Yngre mennesker har nemlig mindre risiko for et farligt forløb, og dermed kan man overveje at dele de overskydende vaccinedoser med andre lande, mener pandemiforskeren.

Hvad sker der i Indien

Mens bekymringen breder sig i vores del af verden, sker der noget interessant i Indien, som endnu ikke kan forklares. 

Her er smittetallet begyndt at falde, efter at landet har været meget hårdt ramt i efteråret. 

Mandag 1. februar var antallet af nye daglige smittede i Indien nede på 8587 – altså i et land med næsten 1,4 milliarder indbyggere. Hvis man skal sammenligne med danske forhold, vil det svare til, at antallet af nye daglige smittede i Danmark var nede på 35, skriver TV2.

Indien har udviklet sin egen vaccine og har travlt med at vaccinere. Men det er endnu ikke vaccinen, som kan tilskrives faldet i smittede. Blandt forskere diskuteres nu, om der i virkeligheden har været så mange smittede, at man nu er begyndt at opnå flokimmunitet.

Sker det, tegnes jo et helt nyt perspektiv for vaccineproducenterne. Tænk hvis de lige pludselig ikke kan sælge deres vaccine. Men det er måske alt for optimistisk. Og hvad er prisen for at opnå flokimmunitet?

Så ja, selvfølgelig skal jeg vaccineres...