De kommende år vil byde på mangel på arbejdskraft. Det forventer Det Økonomiske Råds formandskab, de såkaldte vismænd, som offentliggjorde deres halvårlige rapport i går. 

Det er derfor ikke et problem, hvis et stigende pres på arbejdsmarkedet  fører til lidt højere lønstigninger.
Vismandsrapporten

Det vil lede til større lønstigninger – men det er ikke noget problem, understreger vismændene.

"Højere lønstigninger kan i sig selv bidrage til at lette presset på arbejdsmarkedet, blandt andet fordi eksportvæksten dæmpes. Virksomhederne lønkonkurrenceevne er i udgangspunktet god, og det er derfor ikke et problem, hvis et stigende pres på arbejdsmarkedet  fører til lidt højere lønstigninger," skriver vismændene.

Selv hvis manglen på arbejdskraft skulle blive større end ventet, er det ikke noget problem:

"Skulle presset på arbejdsmarkedet stige mere end ventet, vurderes der i lyset af Danmarks gode konkurrenceevne også at være plads til lidt højere lønstigninger end forudsat i prognosen, uden at det udvikler sig til en uholdbar situation," kan man læse i rapporten.

Faktisk vil højere lønstigninger være en fordel for samfundsøkonomien, vurderer vismændene. For det kan bidrage til, at den nuværende højkonjunktur med godt gang i de økonomiske hjul får en "blød landing", i modsætning til den hårde landing, der skete med finanskrisens udbrud i 2008.

Ufinansierede skattelettelser

Vismændene advarer dog i samme åndedrag mod ufinansierede skattelettelser eller offentlig udgifter, da det kan forrykke balancen, så vi får en "hård landing".

– Det er vigtigt, at den økonomiske politik ikke bidrager til at øge efterspørgslen yderligere. Skattelettelser eller forøgede offentlige udgifter bør i den nuværende situation som minimum være fuldt og konkret finansierede, siger overvismand Michael Svarer.

Advarslen kommer for sent til finansminister Kristian Jensen, der mandag var ude med løfter om både mere velfærd og skattelettelser. Løfterne blev givet ved regeringens præsentation af Økonomisk Redegørelse.

Trods løfterne nedjusterer den økonomiske redegørelse udgifterne til velfærd med i alt 7,5 milliarder kroner i år og næste år, fremgår det af side 160 i redegørelsen. Årsag: Regeringens skatteaftale med Dansk Folkeparti fra februar i år, hvor det ellers fremgår, at skattelettelserne var fuldt finansieret, og "kun" ville koste 1,8 milliarder kroner af råderummet til offentligt forbrug i de to år. 

Lønkvoten er historisk lav

Når vismændene siger "ro på" i forhold til udsigten til lønstigninger, skyldes det også, at den relative lønkvote er historisk lav i Danmark. Den relative lønkvote viser, hvor stor en andel af værditilvæksten, der går til aflønning af ansatte, sat i relation til hvor stor andelen er i de danske virksomheders konkurrentlande.

Vismandsrapportens seneste tal er fra 2016 og viser, at lønkvoten i Danmark kun er på godt 87 procent af udlandets. Den har ligget under 100 procent siden 2012. I denne periode har danske virksomhedsejere altså tilegnet sig en relativt højere andel af overskuddet end konkurrenterne i udlandet. Det afspejles også i de meget lave lønstigninger i samme periode.

Der er altså ved de kommende lokalforhandlinger om lønnen på det private arbejdsmarked plads til omfordeling fra profit til løn, uden at danske virksomheder mister konkurrencefordele, hvad lønnen angår.