Den aftale om kommunernes økonomi i 2019, som regeringen og KL indgik i sidste uge, sikrer ikke det "klare løft i den kommunale kernevelfærd", som finansminister Kristian Jensen forsøger at sælge aftalen på.

Der er allerhøjst tale om at holde skindet på næsen. Aftalen kan ikke sælges som forbedringer.
Lars Andersen, AE-rådet

Det vurderer Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han peger på, at de offentlige udgifter til velfærdsordningerne hvert år skal stige med 0,6 procent, blot for at følge med befolkningsudviklingen.

– Aftalen sikrer kun et løft på omkring 0,5 procent. Så der er allerhøjst tale om at holde skindet på næsen. Aftalen kan ikke sælges som forbedringer, for det er der ikke tale om, siger Lars Andersen til Arbejderen.

Velfærd på skrump

Skindet på næsen er dog allerede rimeligt tyndslidt.

Ifølge beregninger, lavet af AE-rådet på basis af tal fra Finansministeriet og offentliggjort på FTF's hjemmeside, er det offentlige forbrug kun steget med 4,75 milliarder kroner fra 2010 til 2017. Hvis det skulle have fulgt med befolkningsudviklingen, skulle det være steget med lidt over 20 milliarder kroner. Tallet ville være endnu højere, hvis det også skulle have taget højde for velstandsstigningen generelt i samfundet, samt midler til ny teknologi og ny medicin.

– Der er ingen tvivl om, at den offentlige service virkelig har været sat på skrump her efter krisen. Hvis den udvikling fortsætter, betyder det dårligere offentlig service. Og det kan føre til, at de ressourcestærke vælger andre, private løsninger, som man for eksempel ser det med privatskoler, påpeger Lars Andersen.

I sidste ende kan udhulingen af den offentlige velfærd betyde, at tilslutningen i hele befolkningen falder, advarer AE-direktøren

– Amerikanerne kan jo ikke forstå, hvorfor danskerne er villige til at betale den forholdsvis høje skat. Men det er jo fordi, vi får noget for pengene, forklarer Lars Andersen.

Hvis man ikke gør det, kan det føre til stigende krav om skattenedsættelser og dermed udløse en nedadgående spiral, hvad angår kollektive velfærdsordninger.

Tvivlsom privatisering

I aftalen står der, at regeringen og KL "er enige om, at konkurrenceudsættelse er en vej til fortsat kvalitetsudvikling, innovation og effektivisering af den kommunale opgaveløsning".

Den opfattelse stiller Lars Andersen spørgsmålstegn ved. Undersøgelser viser, at der er meget blandede erfaringer med at lade private overtage kommunale opgaver. Og de "lavthængende frugter" er allerede høstet, vurderer AE-rådets direktør.

– Hvis man tror, at man kan spare en masse penge og vel at mærke få den samme service, så er man naiv, siger Lars Andersen.

>>LÆS OGSÅ: Fejl i regeringens udbudstal

Lille anlægsstigning

Kommunerne får lov til at have anlægsinvesteringer for 17,8 milliarder kroner i 2019. Det er en lille stigning i forhold til i år, men flere milliarder under de 21 millarder kroner, KL har beregnet som nødvendige anlægsinvesteringer.

Regeringen havde desuden lagt op til, at kommunernes medfinansiering af alment nybyggeri skulle stige med 40 procent, fra 10 til 14 procent af byggesummen. I stedet er det nu aftalt, at regeringen vil søge folketingflertal til en differentieret kommunal medfinansiering, så den til mindre boliger bliver på otte procent, og for boliger over 90 kvadratmeter på 12 procent. For ungdoms- og ældreboliger fastholdes ti procent.