Siden danske kamptropper blev sendt i krig i det tidligere Jugoslavien i 1992 har Danmark næsten uafbrudt været indvolveret i krige et eller andet sted i verden, og hyppigheden af krige med danske kamptropper stiger kontinuerligt. Krigen er blevet en normaltilstand.

Det har sat klare aftryk på det danske samfund og den hjemlige debat, vurderer Kristian Søby Kristensen. Han er seniorforsker ved Københavns Universitet, og har fulgt den danske krigsdeltagelse og udgivet bogen »Danmark i krig«.

I dag er det stort set kun Fredsvagten ved Christiansborg, der stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er legitimt at bruge væbnet magt.
Kristian Søby Kristensen

- Det, at vi har været konstant i krig siden 1990’erne, har betydet at politikernes, befolkningens og mediernes forståelse af at bruge militær magt i udenrigspolitikken har ændret sig, så det i dag er blevet et mere legitimt redskab at anvende militær magt, siger han.

Krig ændrer debatten

Op til beslutningen om at sende danske soldater i krig i det tidligere Jugoslavien i 1992 var der en ivrig, helt grundlæggende debat af, om det overhovedet var legitimt at bruge sende danske soldater i krig og bruge militær magt mod andre lande, selvom Danmark ikke var blevet angrebet.

Men i dag er den slags argumenter stort set forsvundet fra den offentlige debat. Da Folketinget besluttede at sende danske soldater til Afghanistan og Libyen, var den grundlæggende debat stort set ikke-eksisterende, vurderer Kristian Søby Kristensen. 

- I dag er det er stort set kun Fredsvagten ved Christiansborg, der stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er legitimt at bruge væbnet magt som en del af udenrigspolitikken. Det bedste eksempel på dette er, at det var et enigt Folketing, der besluttede at indlede en luftkrig mod Libyen, forklarer forskeren.

Ingen spørgsmålstegn

Dét at vi har været i krig i 15-20 år har betydet, at der i den offentlige debat stort set aldrig i dag bliver sat spørgsmålstegn ved det grundlæggende moralske i at bruge væbnet magt, vurderer Kristian Søby Kristensen.

- I stedet går debatten på selve strategien i de militær missioner - eksempelvis blev vi i Afghanistan for længe? Gjorde vi det godt nok?, menerhan.

Kristian Søby Kristensen mener, at debatten om den danske krigsdeltagelse har en tendens til at lukke sig om sig selv.

- Når Folketinget beslutter at sende Danmark i krig, påtager staten sig ansvaret for, at dræbe borgere i andre lande - og man påtager sig risikoen for at danske borgere kan blive dræbt. Derfor er dét at gå i krig er en meget alvorlig politisk beslutning, der ikke kan sammenlignes med en politisk debat om uddannelser eller om kontanthjælp.Det bliver det vigtigt for politikerne at bakke op om den beslutning, de selv har taget.

- Politikerne mener, at når de har sagt A, må de også sige B. Derfor lægger de bånd på sig selv, og er meget tilbageholdende med at kritisere krigsindsatsen. Den massive politiske konsensus om at bruge krig som middel i udenrigspolitikken smitter af på både befolknigen og i medierne, forklarer Kristian Søby Kristensen.

I dag starter debatten et helt andet sted, mener forskeren:

-  Vores forsvarsminister har sagt, at det ikke er et spørgsmål »om« Danmark sender soldater afsted, men »hvor og hvornår«. Og skiftende regeringer har gjort det til en fast bestanddel af deres udenrigspolitik, at Danmark skal føre en »aktivistisk« udenrigspolitik og »være med«. Derfor er jeg sikker på, at forsvarsministeren nok skal få ret, når han svarer at det ikke er et spørgsmål »om«, men »hvor og hvornår« Folketinget igen sender danske soldater i krig.

Hemmeligholdelse

Debatten bliver ikke nemmere af, at en lang række oplysninger og informationer og politiske debatter om krigsdeltagelsen i eksempelvis Udenrigspolitisk Nævn er hemmelige og bliver mørkelagt i det øjeblik Danmark går i krig.

- Det betyder, at regeringen har langt større mulighed for at hemmeligholde oplysninger for offentligheden af hensyn til rigets sikkerhed. Og det lægger selvfølgelig også en dæmper på debatten, at vi ikke kan få de fulde konsekvenser af krigsindsatsen frem i lyset, siger Kristian Søby Kristensen.