Flygtninge med posttraumatisk stress (PTSD) skal også have mulighed for at få dansk statsborgerskab. De skal have dispensation fra de skrappe krav om omfattende danskkundskaber.

Det mener Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der inden længe tager til forhandlinger med regeringspartierne om at lempe adgangen til dansk statsborgerskab.

- Den gældende praksis er diskriminerende overfor mennesker med PTSD. Derfor går vi til forhandlingerne med krav om, at mennesker med PTSD bliver sidestillet med borgere med andre typer af funktionsnedsættelse, så de kan blive undtaget fra kravet om at deltage i og bestå danskprøven, siger Enhedslistens flygtninge- og udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen til Arbejderen.

Vi kan simpelthen ikke leve med en lovgivning, der er på kant med FN's handicapkonvention.
Johanne Schmidt-Nielsen

Hvis en flygtning vil have dansk statsborgerskab, skal hun kunne tage Danskprøve 3 - en prøve, der forudsætter flere års intensiv skolegang. For at bestå prøven skal ansøgeren blandt andet kunne skrive, tale og læse dansk på forholdsvist højt niveau. Hun skal også kunne føre en samtale og kunne argumentere, nuancere og diskutere på dansk.

Ansøgere med eksempelvis skizofreni og andre psykiske sygdomme kan få dispensation fra dansksprogkravet. Flygtninge med PTSD er ikke omfattet af dispensationen, selvom sygdommen skader hukommelsen og gør det nærmest umuligt at lære et nyt sprog. PTSD rammer især torturofre og mennesker med krigstraumer.

Den 8. december 2005 blev den daværende regering og Dansk Folkeparti enige om at indsætte en lille note i det cirkulære, der bestemmer, hvem der kan søge og eventuelt få dispensation. I noten står der, at Justitsministeriet "forudsættes at meddele afslag til ansøgere, der lider af PTSD - også selvom tilstanden er kronisk."

Johanne Schmidt-Nielsen kalder det "dybt problematisk", at der er gået så lang tid siden regeringen kom til, uden at der er sket noget.

- Derfor ser jeg frem til, at vi kan få afskaffet dette levn fra den tidligere regering. Vi kan simpelthen ikke leve med en lovgivning, der er på kant med FN's handicapkonvention, siger hun.