"Stop multinationale selskabers brug af skattely" var budskabet, da et par hundrede mennesker i dag samledes på Christiansborg Slotsplads og gik til Blaagaards Plads på Nørrebro.
Skattely er udtryk for manglende solidaritet landene imellem og skaber ulighed.
Dennis Kristensen, FOA
Demonstrationen var kulminationen på Mellemfolkeligt Samvirkes kampage DK mod Skattely. Kampagnen er sat i værk efter at mulitnationale selskaber som Google, Skype, Coca-Cola og Ikea er blevet afsløret i at spekulere i skattely, hvor de gennem hullet lovgivning og hemmelige skatteaftaler placerer profit steder, hvor de kan undgå at betale skat. Det udhuler vores velfærd og fremmer ekstrem ulighed i verdens udviklingslande, mener Mellemfolkeligt Samvirke.
Dagens manifestation blev bakket op af en række organisationer, partier og fagforeninger. Blandt andet talte FOA's formand, Dennis Kristensen.
- Skattely er udtryk for manglende solidaritet landene imellem og skaber ulighed. Når virksomheder slipper for at betale skat, resulterer det enten i ringere offentlig service eller i at regningen sendes videre til deres medarbejdere, siger han.
Se kampagnefilm fra Mellemfolkeligt Samvirke her:
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278