Offentligt ansatte skal turde fortælle om ulovlige eller kritisable forhold i offentlighedens tjeneste – uden at frygte forfølgelser og repressalier.

Så langt rakte enigheden, da Folketingets retsudvalg onsdag havde inviteret til høring om forholdene for whistleblowere i Danmark. Men hvordan gør man så det? Det var der ikke fuld enighed om.

Magt fører til fare for misbrug af magt. At regulere er en måde at sikre sig, at misbrug kan afsløres, uden at det får urimeligt store konsekvenser for både de mistænkte og de mistænkende.
Natascha Linn Felix, Transperency

Det mest radikale forslag kom fra tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, som åbnede høringen med et krav om en uafhængig whistleblower-undersøgelsesinstans under ombudsmanden.

- Det er nødvendigt for demokratiets skyld, sagde han.

Kærgaard har selv oplevet de alvorlige konsekvenser, det kan have at stå frem, da han afslørede, at militæret talte usandt om eksistensen af en video, der viste danske soldater begå overgreb mod civile i Irak, men endte med selv at blive den eneste dømte i sagen.

- Det er ikke fejltagelserne, der skader borgernes tillid til myndighederne – det er de uværdige og helt unødvendige forsøg på at skjule og misinformere offentligheden omkring disse fejltagelser, der er ødelæggende. Det må høre op – det må være tid til at afslutte alle disse pinlige sager som svækker demokratiet og borgernes tillid. Vores folkestyre fortjener mere – det fortjener vores respekt og det fortjener at I som politikere hele tiden søger at opfylde de demokratiske idealer, sagde Kærgaard.

Den uafhængige instans skal have pligt til at rejse sigtelser og til at sikre, at at dansk og international ret bliver overholdt. Instansen skal beskytte en whistleblowers identitet - men ikke fritage for strafansvar.

Indtil politikerne opretter sådan en instans har Kærgaard sammen med whistleblowerne Frank Grevil og Dorte Jensen stiftet en organisation for whistleblowere. Organisationen Veron skal hjælpe whistleblowere, der fortæller oplysninger af væsentlig betydning for demokratiet, så de oplever at stå alene mod statsmagten på samme måde som de tre oplevede det.

Anonymitet og rådgivning

Rettighedsorganisationen Transparency International er en af de ngo'er, der har beskæftiget sig mest indgående med åbenhed og whistlebloweres retssikkerhed. Her mener næstformand Natascha Linn Felix også, at det skal være muligt at afsløre magtmisbrug, uden at det skal føre til uoverskuelige konsekvenser.

- Magt fører til fare for misbrug af magt. At regulere på whistleblower-området er en måde at sikre sig, at misbrug kan afsløres uden at det får urimeligt store konsekvenser for både de mistænkte og de mistænkende, sagde hun på høringen.

Transparency International i Danmark har sendt en række konkrete forslag til Folketingets retsudvalg og til Whistleblower-kommissionen: Whistlebloweren skal have rådgivning og have mulighed at være anonym.

Inspiration fra Sverige

I Sverige er der en stærk beskyttelse af whistleblowere i den offentlige sektor for sikre deres anonymitet, og for at sikre at de ikke bliver udsat for repressalier, fortalte lektor på Lunds Universitet, Henrik Wenander:

- Det er muligt at aflevere oplysninger – herunder hemmeligtstemplede dokumenter – til massemedierne uden at blive straffet. Hvis en journalist afslører sin kilde, risikerer journalisten at blive straffet. Og hvis chefen for en offentlig myndighed afslører kilde, kan chefen også straffes.

- Det er også forbudt for offentlige myndigheder at iværsætte repressalier mod en whistleblower, forklarede Henrik Wenander.

Særligt problem i militær og politi

I konferencens program var der særligt fokus på kommunale whistleblowerordninger, men et centralt spørgsmål har været, om en kommende whistleblowerordning for den offentlige sektor også vil omfatte politet og militæret, hvor de alvorligste sager om krænkelser og lovovertrædelser har fundet sted.

Her blev en særligt interessant undersøgelse fra hovedforbundet FTF fremlagt, som viser, at især de statsansatte - det vil sige ansatte inden for politiet og militæret - frygter at bruge deres ytringsfrihed.

Undersøgelsen viser samtidig, at næsten hver anden offentligt ansatte FTF'er er positive overfor whistleblowing.

- 60 procent af de statsansatte frygter for at bruge deres ytringsfrihed, fordi de er bange for repressalier. Det betyder, at blandt andet ansatte indenfor politiet, Forsvaret og Skat ikke kommer ud med kritisable forhold på deres arbejdsvilkår. Når offentligt ansatte tilbageholder viden, går samfundet glip af værdifuld information. En whistleblower-ordning er en god mulighed for at få afdækket grove forhold og ulovligheder, fortalte Helle Hjorth Bentz. Hun er advokat og repræsenterer fagforbundet FTF i justitsministerens whistleblower-kommission.

Løftet om Retsudvalgets høring blev givet på en konference i november sidste år, hvor Arbejderen, Amnesty og Transparancy International havde indkaldt whistleblowere, retsordførere og rettighedsorganisationer til at debattere behovet for at beskytte whistleblowere.

>> LÆS ARTIKEL: I kan ikke overhøre whistleblowernes stemme

På konferencen lovede de fremmødte retsordførere at arrangere en høring, så whistleblowernes og rettighedsorganisationernes viden og erfaringer kan blive brugt i den whistleblower-kommisson, som justitsministeren har nedsat.

Deres betænkning ventes at være færdig til februar eller marts næste år.