I 361 dage om året ånder alt fred og idyl. Her høres kun fuglefløjt og vindens rislen i bøgekronerne. Men fra onsdag til søndag i sidste uge var den stille bøgeskov omdannet til Danmarks skønneste festival.
Jeg har taget fri fra arbejde i en måned. Jeg synes det er sjovt at være med til. Det her er min måde at koble af på.
Jens Ravn Sørensen
50.000 tog i år imod invitationen. Det betød at der - traditionen tro - var udsolgt.
Om aftenen har solens stråler svært ved at trænge igennem kronerne i de tætte bøgetræer. Men publikum skal ikke fryse. I en bod står Chili-Klaus og lokker forbipasserende ungersvende til en mandomsprøve: Spis en chilli med op til vindstyrke 15.
Foran boden står tre unge mænd og sveder om kap. De har fugtige pander. De skuler hen på den mere rutinerede Chili-Klaus, der ligner en der har spist en almindelig rød peber.
Og det er præcis dét, Skanderborg Festival kan - det en masse små happenings og en masse små fester i den store festival.
I udkanten af skoven ligger en stor sø. Det er lige meget om du har husket badetøjet eller ej. Flere kaster sig i bølgen blå i Adams/Eva-kostume. Her er oppustelige palmer og strandsand. Hvis ikke det var for de mange træer, skulle man tro, at du var i Calella med Ung Rejs.
Opbygges af frivillige
I juni mødes hundredevis af frivillige for at omdanne bøgeskoven omkring Skanderborg til en kæmpe festival med lys og lyd.
Den næste halvanden måned knokler de løs i døgndrift for at gøre skoven klar.
- I alt 3000 frivillige er med til at bygge skoven op til en festival - trække strøm og lave lyd, fortæller 32-årige Jens Ravn Sørensen.
Han har hverken kone eller børn. Festivalen er hans måde at holde sommerferie på. Det er tiende år, at han arbejder på festivalen.
- Jeg har taget fri fra arbejde i en måned. Jeg synes det er sjovt at være med til. Det er fedt at blive udfordret og skulle håndtere mange bolde i luften på en gang. Det her er min måde at koble af på. I stedet for at koble af på et eller andet badehotel sydpå, vil jeg meget hellere koble af her. Jeg har været med i ti år. Det lyder måske af meget. Men der er mange, der har været med i 25 år. Folk kommer igen år efter år. Det skyldes især vores gode sammenhold på holdet, fortæller Jens Ravn Sørensen.
Genbrug er vigtigt
Festivalen ejer 340 skibscontainere, som de bruger som kontorer under festivalen og til opbevaring. Netop opbevaring er vigtigt. Festivalen gør nemligt meget ud at genbruge materialer.
På dette års festival har de frivillige opbygget Kafe Rust af genbrugsmaterialer.
Og allerede i næste måned starter det hele forfra. Så går Jens Ravn Sørensen og de andre frivillige og ansatte i gang med at finde på gode ideer til, hvordan næste års festival kan se ud.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278