Da Spike Lee skrev manuskriptet til sin nye Netflix-film med titlen "Da 5 Bloods", havde han nok nødigt forestillet sig, at filmen ville blive udgivet midt i de største amerikanske raceuroligheder siden 1992.

Ingen af de menneskelige fremstillinger, Spike Lees film opbygger, får lov til at stå isoleret fra de virkelige begivenheder.

Men at det blev tilfældet, at den tematisk skulle skrive sig direkte ind i tidsåndens modstand, understreger blot aktualiteten af at undersøge de vilkår, sorte mennesker oplever. En undersøgelse der går igen i de fleste af hans film.

Hvor protesterne på gaderne i dag skyldes systematisk og kynisk politivold på sorte mennesker, tager Spike Lees seneste film udgangspunkt et andet sted i den amerikanske voldsfabrik – nemlig i dens internationale krigsførelse.

I "Da 5 Bloods" vender fire afroamerikanske mænd tilbage til den vietnamesiske jungle, hvor de kæmpede side om side under Vietnamkrigen sammen med deres delingsfører, som døde i kamp. Det er hans kropslige rester, de er kommet for at hente tilbage til USA. Sammen med en bunke guldbarrer hvis eksistens kun de kender til.

På kompromis med troværdigheden

Et kompliceret net af gamle og nye relationer gør de gamle soldaters mission mere udfordrende, end deres afslappede ferieoutfits giver udtryk for, at de havde forventet.

Først ledsages de fire venner af en af ekssoldaternes søn, som er fløjet til Vietnam for at genoprette kontakten til sin omsorgssvigtende PTSD-ramte far. Man får indtrykket af, at faren aldrig helt har rystet krigen af sig og etableret sig følelsesmæssigt tilbage i hverdagslivet.

Filmen præsenterer med stor tyngde seeren for de racemæssige uligheder, de amerikanske krige tager udgangspunkt i.

Dernæst opsøger en anden af soldaterne sin gamle kærlighed i landet, en vietnamesisk kvinde, der var tvunget til at arbejde som sexarbejder for amerikanske mænd under krigen. Hun skal hjælpe dem med at sælge det guld, de håber på at finde i junglen, til en skummel fransk forretningsmand. Denne er spillet af en ganske velcastet Jean Reno. Som viser sig at være allieret med en gruppe af vietnamesiske krigere, der ikke har tilgivet amerikanerne for Den Amerikanske Krig.

Denne stemning fastholdes igennem hele filmen, og ethvert forsøg på at finde fodfæste i venskaber og fjendskaber virker mere udfordrende end i nogen anden af Spike Lees film.

Det virker til, at han her har prioriteret behovet for et actionspækket plot over forsøget på at konstruere troværdighed i adfærd og kausalitet.

Tematisk kompensation

Hvad filmen mangler i narrativ kunnen, kompenserer den for ved en skarp og følelsesbetonet tematisk opbygning, hvor den med stor tyngde præsenterer seeren for de racemæssige uligheder, de amerikanske krige tager udgangspunkt i og danner basis for.

Ethvert forsøg på at finde fodfæste i venskaber og fjendskaber virker mere udfordrende end i nogen anden af Spike Lees film.

Spike Lee bruger her, ligesom i andre af hans film, dokumentariske klip af virkelige hændelser og personer (i "Da 5 Bloods" blandt andet Martin Luther King og Muhammad Ali) til at koble de fiktive værker direkte sammen med deres samfundsmæssige kontekst.

Ingen af de menneskelige fremstillinger, hans film opbygger, får lov til at stå isoleret fra de virkelige begivenheder, der udgør grundlaget for dem – netop fordi de altid vedrører stof, der er aktuelt og nødvendigt at forholde sig til. I nogle tilfælde behøver temaer i film ikke at være op til tilskueren at fortolke.

Denne insisteren på et fast samfundskritisk tema fungerer sindssygt godt – hvilket desværre er en af de få ting, som virker vellykket i denne seneste film fra en ellers enormt anerkendelsesværdig instruktør. Med "Da 5 Bloods" viser Spike Lee, at han stadig har en stærk fornemmelse for en af tidsåndens vigtigste kampe for en værdigere livsform for sorte amerikanere.

David Lee/Netflix