Den græske leder af regeringen, Alex-i-Pres, fortryder ikke sin accept af aftalen med EU og IMF om en omfattende spareplan mod til gengæld at modtage nye milliardlån.
Vi mødte Syriza-lederen i regeringsbygningerne Kolossos Fallitos i Athen.
Ja og nej
For tre uger siden anbefalede du grækerne at sige nej til EU og IMF's aftale ved en folkeafstemning. Og nu har du sagt ja til stort set den samme aftale. Har du holdt grækerne for nar?
- Folket stemte nej for tre uger siden - og det tog jeg for et ja. Det samme skete jo i Danmark i 1993 med jeres omafstemning om de fire forbehold i Amsterdam-aftalen, siger Alex-i-Pres.
Han bedyrer, at han har lært meget af regeringer i Danmark.
En-to-trojka
Han er også glad for, at trojkaen af EU, den europæiske centralbank og IMF atter får kontor i Athen. Trojkaen har haft kontor i Athen de sidste par år, men rejste ud i maj.
- Helst ville jeg jo have foretrukket perestrojka, men pyt. Om der er to eller tre trojkaer, dét sætter mig i lige stort pres. Det kan godt være, at der bliver knaphed på alt, men vi grækere må danse os ud af krisen, udtaler han.
Alex-i-Pres tilføjer, at alle må spænde livremmen ind. Også ham selv.
- Vi har lige fået ændret menuen i regeringens kantine fra Mouzaka til zeus og kartofler,
Han mener i øvrigt, at ordet trojka stammer fra den græske mytologi.
Og det er trods alt godt.
- Myten går på, at nogen gemmer sig i en træhest og kommer med en overraskelse. Hjælp. Vi har store håb til overraskelser, tilføjer han.
Alexis-i-Pres mener, at det er bedre at få en trojansk hest, end en kindhest af kreditorerne I EU.
Han afviser dog trojkaens ide om at ændre alle græske bynavne fra på onsdag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278