12 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Anerkendt forsker giver Arbejderen 100.000 kroner

"Ytringsfriheden er jo truet"

Anerkendt forsker giver Arbejderen 100.000 kroner

Da den anerkendte danske filolog Minna Skafte Jensen fik Gad Rausing Prisen for sin banebrydende forskning i oldtidens Homer, var hun ikke i tvivl: 100.000 af priskronerne skulle gå til Arbejderen.

Der er brug for Arbejderen, når vi skal kæmpe for forandring, mener den international anerkendte forsker Minna Skafte Jensen, som har foræret avisen 100.000 kroner.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

For nylig lå der en mail i Arbejderens indbakke med teksten: "Jeg har fået en fin svensk pris 'for enestående humanistisk forskergerning'. Fordi jeg synes ytringsfriheden er vigtig, forærer jeg Arbejderen 100.000 kroner, som jeg sætter ind på jeres konto."

Det var en besked, som vakte begejstring på redaktionen og i Arbejderens økonomiafdeling, hvor den faldende mediestøtte ellers give dybe panderynker.

Ytringsfriheden er et centralt demokratisk gode, som er truet af mediernes ensretning.

Giveren af den flotte gave er en af avisens mangeårige abonnenter, Minna Skafte Jensen, der er en af verdens førende forskere i den græske oldtidsdigter Homer. 

Homer var en tidlig græsk digter, som blandt andet skrev de to kendte epos Iliaden og Odysseen, som er fast pensum i enhver gymnasieklasse.

Minna Skafte Jensen får den anerkendte Gad Rausings Pris, dels på grund af sin Homer-forskning, dels på grund af forskning i nylatinske værker. Det vil sige bøger, der er skrevet på latin efter reformationen i starten af 1500-tallet.

>> LÆS OM MINNAS FORSKNING HER: Homer var ikke hofdigter

Fagligt skulderklap

- Det er utrolig dejligt, at jeg får den pris. Det er et gigantisk fagligt skulderklap for den indsats, jeg har lavet de sidste mange år. For mig er det afgørende ikke beløbets størrelse men den anseelse, prisen giver, siger Minna Skafte Jensen og tilføjer med en latter, at sådan som vores samfund er indrettet, hænger beløbets størrelse og anseelsen desværre tæt sammen.

Prisen er på en million svenske kroner. Når der er betalt skat af beløbet, er der omkring 450.000 danske kroner tilbage. 100.000 kroner af dem har Arbejderen fået, mens Minna Skafte Jensen har gjort nogle af sine nærmeste glade ved at dele resten af pengene med dem. 

Minna Skafte Jensen sad og spillede kort med et af sine seks børnebørn, da hun blev ringet op af det svenske Kungliga Vitterhetsakademien, som uddeler Gad Rausing Prisen.

- Jeg lød vist ret uvenlig, jeg var irriteret over at blive forstyrret. Så var der en venlig svensk stemme, som sagde: "Vi har tænkt os at gi' dig en million." Det kom helt bag på mig. 

Der er tale om en ret ny pris, som hvert år uddeles til humanistiske forskere i Norden. Gad Rausing var forretningsmand og tjente mange penge på at lave mælkekartoner, men i fritiden var han ivrig amatørarkæolog og har også skrevet en bog om ærkæologi. Hans børn har indstiftet prisen til minde om deres far. 

Uundværlig avis

Den flotte donation til Arbejderen skyldes, at Minna Skafte Jensen ser avisen som uundværlig. 

- Arbejderen er utrolig vigtig som en modpol til alle de andre mainstream medier, der stort set siger det samme, især i forhold til udenrigspolitikken. Man skal være meget aktivt opsøgende på nettet for at høre andet end EU's og USA's synspunkter, siger Minna Skafte Jensen.

- Jeg synes, at ytringsfriheden er meget vigtig, det er et centralt demokratisk gode, som er truet af mediernes ensretning, tilføjer hun.

VIL DU OGSÅ STØTTE ARBEJDEREN? DET ER NEMT: KLIK HER!

Minna Skafte Jensen har abonneret på Arbejderen, lige så længe den har eksisteret. Hun er godt tilfreds med den udvikling, avisen har gennemgået.

- Især er jeg glad for debatpanelerne i avisen, hvor der er givet plads til, at mange forskellige stemmer på venstrefløjen og i bevægelserne kan komme til orde. Det er meget givende og udfylder et stort tomrum. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. jun. 2014 - 12:17   07. jun. 2014 - 09:32

Arbejderen

ur@arbejderen.dk
Rød bog: Minna Skafte Jensen
  • Født 19. maj 1937 i Ryde.
  • Cand. mag. i klassisk filologi (oldgræsk og latin) i 1963. 
  • Lektor i klassisk filologi ved Københavns Universitet i 1969.
  • Var i 1974 statsstipendiat ved Videnskabernes Akademi i Albaniens hovedstad Tirana.
  • Blev i 1993 som den første kvinde i Danmark professor i klassisk filologi ved Odense Universitet, senere Syddansk Universitet.
  • Har skrevet et utal af artikler og en række bøger blandt andet "Homer og hans tilhørere" (1992) og "Writing Homer" (2004).
  • Har modtaget adskillige priser, senest Gad Rausings Pris for enestående forskning.
  • Bor i København og har tre børn og seks børnebørn.
  • Er socialist og aktiv fredsvagt.