Den talentfulde kunstner Annika Aakjær startede koncerten lige på og hårdt:

– Kender I det, at man som kunstner ikke må spille i et halvt år?

Annika Aakjær har sans for at levere det uventede, selv når vi tror at have luret hende.

Anerkendende klap og latter fulgte som respons fra publikum, der uden tvivl har savnet Annika og mange andre kunstnere siden lockdown i marts, men ikke var forberedt på hendes næste træk:

– Har I prøvet ikke at kunne onanere i et halvt år? spurgte Annika og så sig søgende rundt i salen:

– Men når man først har fundet ud af, at man kan, så vil man ikke stoppe igen!

Ligesådan har Annika det med musikken, forsikrede hun, mens publikum skreg af grin. Inklusiv min datter på 27 år, der kun kender til Annika fra menstruationssangen på Zulu Comedy 2019. Datterens kommentar i øvrigt til koncerten med Annika lød:

– Jeg vil altså helst høre hendes historier!

Så er det, man tænker lidt over sangenes indhold og overvejer, om de måske kun er for det lidt ældre Annika-publikum?

Tæt afstand

Annika gav den fuld gas i den alt for korte koncert på fem kvarter, men tre timer senere skulle hun fyre en ny koncert af fra samme scene. Musikhuset Aarhus og spillestedet Train havde indgået aftale om at fordele publikum på to siddende koncerter i Musikhuset fremfor at aflyse en stående koncert på Train på grund af krav om afstand under corona.

Afstanden mellem sanger og publikum var tæt allerede under den første sang med titlen "Gå selv". Klavermusikken fik mine tanker til at glide hen i "When I find myself in times of trouble", gammel Beatles-sang. Let og med tyngde på samme tid.

For der er nederlag
Man ikk' ka' medicinere sig ud af
Der er en kuld'
Men kun ka' kende, når man har været helt herud'
Så prøv at elsk' dét, du har
Og dét, der er dit
Og vil du herfra
Så gå ikke for vidt

Tyngdepunktet i denne sang har ikke nogen alder. Som kunstner kan man heller ikke putte Annika i en bestemt kasse. Der kan måske stå "Annika" på den, og på siden kan der stå: sanger, singersongwriter, komponist, entertainer, standupper, kvindelig komiker – og skuespiller på både lærred og skrå brædder. Noget glemt?

Et mange-facetteret talent. Med sans for at levere det uventede, selv når vi tror at have luret hende.

Knokler som en kvinde

Hun giver fanden i jantelov, synger til drengene, men kæmper for at være en kvindelig sanger og musiker, der ikke bare synger om kærlighed og ønsket om at blive gift og få børn.

Et hint til kultur-ministeren om at hun ikke ved så meget om kultur, men giver alle coronastøttepengene til sport.

Skønt at høre aalborgdialekt fra en kunstner, der er blandt de store navne i Danmark nu. Noget hun absolut ikke er kommet sovende til, men har måttet arbejde for som en kvinde! Kvinder slider i musikbranchen.

Fedt at komme til koncert med en, der tør give os et godt grin midt i en coronatid. Og hvis der er to ord, Annika glæder sig til at kunne høre igen om aftenen efter kl.22, er det: "Jeg gi’r".

Gå ikke glip af historierne

Hun gav en koncert, der bar præg af et bevidst arbejde med at udvikle stemmen, musikken og fodarbejdet; hun laver ligefrem spring på scenen. Det giver en fysisk frihed at have et band, i øvrigt tre velspillende gutter, med på scenen. Men Annika står også stærkt solo med guitar, og sangstemmen har fået meget mere plads og spekter.

Bassen brummede og summede i mellemgulvet. Fedt, men også noget voldsomt sammen med et kraftigt lysshow, der bevægede sig udover publikum i salen. Indimellem var det svært at høre, hvad Annika sang og sagde. Det ville jo være super ærgerligt at gå glip af begge dele.

Ikke mindst Annikas hilsen til kulturministeren, Joy Mogensen, under de afsluttende klapsalver:

"Også en hånd til dem, der ikke kan ses på scenen, som kulturministeren ikke tror findes". En slutreplik, et hint til kulturministeren om, at hun ikke ved så meget om kultur, men giver coronastøttepengene til sport.

Annika Aakjær. Koncert set mandag 12. oktober, arrangeret af Train og Aarhus Musikhus.