16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejdersang gør comeback

Dansktoppen

Arbejdersang gør comeback

Kejser Larsen Band har skrevet en sang til og om de arbejdsløse i Nordjylland. Sangen har ligget som nummer et på Dansktoppen i flere uger, men om den kan blive der, afhænger af stemmerne nu på lørdag den 23.april.

Christoffer Kejser Larsen er forsanger og guitarist i bandet.
FOTO: Pressefoto
Kejser Larsen Band består af tre til fire gutter fra det Nordjyske, og man kan høre dem rundt på værthuse og spillesteder med både kopinumre og egne sange.
FOTO: Pressefoto

Velkommen i de lediges kø,

de arbejdsløses endeløse rækker

Udkantsdanmark lukkes ned

Og stolte mænd de knækker

"Velkommen i de arbejdsløses endeløse rækker" hedder sangen, der har kunnet få lytterne til sms'en og holde Kejser Larsen Bands sang i luften, elleve uger i træk.

Sangen er skrevet af Christoffer Kejser Larsen og er dybt inspireret af de mange fabrikslukninger.

Først lå sangen stabilt i ni uger på Dansktoppen, så røg den ned på andenpladsen, og så strøg den op på førstepladsen igen.

Sangen er skrevet af Christoffer Kejser Larsen og er dybt inspireret af de mange fabrikslukninger, der gør Nordjylland til et udkantsområde med stor arbejdsløshed. Noget der rammer mange arbejderfamilier hårdt.

Der er rift om førstepladsen på Dansktoppen og efter at have ligget som nummer et i otte uger, måtte Kejser Larsen Band vige pladsen for Maud & Mænd. I lørdags blev Kejser Larsen Band så pludselig nummer et igen, takket være lytternes sms-stemmer og Dansktoppens fagjury.

Men kan de blive der? Og hvem er Kejser Larsen Band?

Bandet består af tre-fire gutter fra Nordjylland, der er så heldige at have job ved siden af musikken. Christoffer Kejser Larsen, der skriver teksterne og musikken, både synger, spiller guitar og mundharpe i bandet. Mikael Zakariasen er med på lead-guitar, slide og kor, samt Jens Ettrup på trommer.

Man kan også høre Kejser Larsen Band som partyband med kopisange rundt omkring på de nordjyske værthuse og spillesteder.

Kejser Larsen Band beskriver deres sange og musik som: en solid blanding af rock og folk-musik blandet med lyrik, glæde, vemod og eftertanke fra Udkants Danmark. Teksterne er skrevet på dansk: ... og tager udgangspunkt i hverdagens små og store fortællinger fra Nordjylland.

"Velkommen i de arbejdsløses endeløse rækker" er fra albummet Barmhjertige søster (2015). Vil du lytte og måske stemme på sangen nu på lørdag, kan du gå ind på Dansktoppens link: www.dr.dk/p5/dansktoppen/

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. apr. 2016 - 20:30   22. apr. 2016 - 10:08

Dansktop

kb@arbejderen.dk
Kejser Larsen Band
  • Barmhjertige søster (Album 2015) med sangen Velkommen i de arbejdsløses endeløse rækker.
  • Facebook.com (Kejser Larsen)
  • www.christofferlarsen.dk
  • Booking: mail@christofferlarsen.dk