Kunstnere og andre kreative sjæle har længe lidt under, at de "ikke er som de andre", når det gælder tilknytning til arbejdsmarkedet. Men de er langt fra alene.

Færre modtager arbejdsmarkeds-pension, færre har et ansættelsesbrev, færre får tilbudt kurser og efteruddannelse – og færre er dækket af en kollektiv overenskomst.
LO-formand Harald Børsting

Mange andre faggrupper lider under det forlængst hedengangne industrisamfunds definition på en "rigtig" arbejder. Det er typisk en person med fuldtids beskæftigelse, der som regel arbejder hverdage fra ni til 16.

Det kom tydeligt frem, da fagforeninger og a-kasser mødtes til konferencen "Fremtidens a-kasse understøtter vækst" i slutningen af maj på Nationalmuseet i København. Konferencen var arrangeret af de udøvende kunstneres organisationer samt Journalistforbundet, Magisterforeningen, Kommunikation & Sprog, FOA og Forbundet Arkitekter og Designere. Til stede var også a-kasserne FTF-A og AJKS.

Konferencens brede arrangørkreds repræsenterede i sig selv bredden i problemerne omkring "det atypiske arbejdsmarked". De rammer ikke blot kulturarbejdere som musikere, billedkunstnere, skuespillere, artister, forfattere, designere, arkitekter og andre kreative . Det går også ud over journalister, oversættere, fotografer, kontor- og køkkenvikarer, løs- og sæsonarbejdere og andre "frie fugle" med deltidsarbejde, selvstændig virksomhed, freelance arbejde og alle kombinationer deraf.

Ringe vilkår for atypisk ansatte

Landsorganisation LO udgav i 2011 rapporten "Atypisk ansatte på det danske arbejdsmarked". Blandt undersøgelsens mest opsigtvækkende resultater er, at denne gruppe af ikke-fuldtidsansatte nu udgør 28 procent af arbejdsmarkedet. Det svarer til 500.000 lønmodtagere, og deres antal og andel er vokset stærkt de sidste 30 år.

Rapporten afslører også, at de typisk ansatte er væsentligt dårligere stillede, når det gælder goder og vilkår under ansættelsen i sammenligning med fastansatte lønmodtagere. I sit forord konstaterer LO's formand Harald Børsting, at "færre modtager arbejdsmarkedspension, færre har et ansættelsesbrev, færre får tilbudt kurser og efteruddannelse – og færre er dækket af en kollektiv overenskomst."

Han konstaterer desuden, at vilkårene for de atypisk ansatte er blevet forringet over de senere år, og fortsætter:

"Rapporten viser, at lovgivningen og overenskomsterne tager udgangspunkt i de typiske ansættelsesformer, og det betyder, at de atypisk ansatte ikke har samme beskyttelse og ikke omfattes af den regulering, som det egentlig var meningen".

Venter på Dagpengekommissionen

Også iværksættere og selvstændige rammes af arbejdsmarkedets forældede definitioner. En af de store knaster er her, at adgang til dagpenge er betinget af, at man "er til rådighed for arbejdsmarkedet".

En af de store knaster er her, at adgang til dagpenge er betinget af, at man "er til rådighed for arbejdsmarkedet". 

Desuden tæller kun direkte lønarbejde med i kravet til at genoptjene retten til dagpenge. Det første rammer blandt andet musikere, der mister dagpengeretten, hvis de spiller et "løst" job. Det andet rammer freelancere med selvstændig bibeskæftigelse. Her tæller kun lønarbejdet med til at optjene dagpengeret.

På trods af det store antal mennesker, der falder uden for arbejdsmarkedets forældede opfattelse af arbejde og selvstændig virksomhed, er "de atypisk ansatte" ikke et tema i valgkampen. Det skyldes ifølge Dansk Musikerforbunds formand Anders Laursen, der var medarrangør af konferencen, at problemstillingen er på Dagpengekommissionens dagsorden.

– De atypisk beskæftigede er på Dagpengekommissionens dagsorden, men i hvilken form ved vi ikke endnu, sagde Anders Laursen, der fortalte, at der var kontakt mellem de atypiske beskæftigedes organisationer og kommissionen. Han lovede, at DMF og andre fagforeninger vil fastholde polikernes fokus på dagpenge og rettigheder på arbejdsmarkedet.

Organisationerne bag konferencen planlægger en åben høring om emnet på Christiansborg i begyndelsen af september.