"Ballade i Fredens Tjeneste" var titlen på dét, der løb hen over scenen denne sidste sensommeraften i Amager Bio i præcis midten af denne måned. "Tiden er inde til nytænkning! Det begynder med dig - sangen, musikken og kunsten".

Totalt forskelligartet, sjovt og medrivende i tråd med den mangfoldighed, som var ét af hele balladeaftenens kodeord.

Det var headlines på indbydelsen, da vel en snes kunst- og musikgrupper og entainere insisterede på, at venstrefløjen også er andet end møder, diskussioner, demonstrationer, afmagtsfølelser, og bannere: Nemlig glæde og fællesskabsfølelse i en kultursfære, der rækker ud over et værthusbesøg eller en sofa foran X-factor.

Meget skal man høre - og se! Men en Annemarie Helger, der rapper sønderlemmende sarkastisk imod rigmænd og regering, mens en hula-hop ring danser om hendes ungpige-hofter - det var lige ved at tage prisen.

Mange højdepunkter:  En forrygende Anne Eltard, som på scenen digital-indspillede sit eget backing-band, mens hendes violin nåede stratosfæriske højder. En Følsom Front af klassebevidste feminister, der spillede og sang slagkraftigt, melodiøst og flerstemmigt mod social ulighed og diskrimination. Funk the System, som tordenrappede med samme skydeskiver: kapitalister, krigsmagere og de virkelige sociale bedragere i skattely.

Der var Arne Würgler, som igen fik folk til at skråle med på Røde Wilfred - med et par nye sløjfer i fletværket. Og Paulski og Den Ny Verdensorden, der blæste de små blå mænd og den jord, vi stadig har i hovedet, et stykke. Lone Selmers smukke røst bag et keyboard og foran et helt kor, der fik Peter A.G´s prosa til at lyde som lyrisk agitpop. Verdensstjernerne på harmonika, cykelpumpe, trommekasse, esperanto,  kindklap og gok-i-nødden. Miguel Baez og Christian Sievert i spidsen for De Sociale Tømmermænd (La Resaca Social), NU-bandet med poprock... og meget mere.

Ballade og alvor

Totalt forskelligartet, sjovt og medrivende i tråd med den mangfoldighed, som var ét af hele balladeaftenens kodeord. Og lige så både underholdende, skægt og seriøst blev løjerne bundet sammen af en Helger i ætsende satirisk storform og - skrud, med husbond Jeppe Helweg på klarinet. Og af Katrine Swets og Emma Holten med eftertænksomme opsange om solidaritet og socialt sammenhold.

Karina Willumsen og hendes rockband lagde for med "Luk det ned - sæt os fri - udenpå og inden  - byg det op!" Og alle de vel omkring 150 mennesker, som fyldte salen omkring bordene, sang med. Tilsvarende stille var de/vi, da en liberiansk repræsentant for en gruppe afrikanske homoseksuelle og bi- og transpersoner talte om forfølgelse i hjemlandet og uvisheden her.

Masser af ballade, men også tid til alvor. Indtil det forlængst havde sortnet for øjnene. Men det opdagede vi først, da vi trådte ud under storbyens nattehimmel.