Når Helene Gerup synger, er vi under åben himmel fra København til Besser Rev. Hun er forsanger i bandet Dialekt, der har sendt et album med 12 sange på gaden. Fine poetiske tekster klædt i toner og rytmer af folk og pop-rock. Mens Danmark er på vej gennem åbningsfaserne, rammer Dialekt fint med sine sange, der minder os om, at noget vil overleve coronakrisen, nemlig kærligheden, ghettolisten, at være cykelbud, at savne legevenner, at være hjemløs og at finde livslyset i universet.

Sangen "Det er løgn" får mig helt frem på kanten af taget i en boligblok, måske i Mjølnerparken.

"Øen i hjertet" er titlen på albummet med 12 dansksprogede sange. Helene Gerup og Niels B. Møller, der også spiller akustisk guitar i bandet, har skrevet alle tekster og melodier. Musikken er lydlækker, og musikerne hamrende dygtige. Enkelt og uden en masse elektronisk. Bare trommer, sang, to guitarer og en bas.

Poetisk protest og mild musik

Lydmæssigt er jeg virkelig tilbage i 70'erne. Fornemmer stranden og vandet, kan ikke lade være med at tænke på C.V. Jørgensen, når jeg hører mundharpen på titelsangen "Øen i hjertet". Poetisk protest med mild musik.

Uhh - hvorfor skal jeg lege alene?
her på den smukkeste sandstrand?

For hvem er det, der bestemmer
at det her hus skal stå tomt
og at jorden slet ikke skal dyrkes

Sangen "Det er løgn" får mig helt frem på kanten af taget i en boligblok, måske i Mjølnerparken. Her er en tekst, der vil noget, vil af med "ghettolistelegen", vil ikke have børnene sendt ud i krig. Fedt digt til tiden.

Mit hjem står i vejen
for et nedrivningsprojekt
En del af ghettolistelegen
Hvorfor skal det jævnes med jorden

Til livet og til lytterne

Dialekt synger ikke på dialekt, men ser det danske sprog som en lille dialekt blandt alverdens sprog. 

Teksterne er fulde af livslyst og spørgsmål til livet og til lytterne med undren over verden og livet – hvad styrer verden, hvad styrer os mennesker.

Selve sproget i digtene er spørgende som i sangen "Hus Forbi".

Vi går hus forbi
vi ser kun den lille top af et isbjerg
vi ser lys for enden af tunnelen
men vi ved ikke om det er fra et modkørende tog!

Coveret til Øen I Hjertet har et fotografi med huse spejlet i en vandpyt, taget af Eta Albihn. Det store favnet i det små. Bookletten er fyldt med fotografier, hvor teksterne er lagt foran med et let sløret look. Meget smukt, men ligesom musikken er det lækkert, næsten for lækkert. Der mangler noget råt, noget kontrast.

Kulturel sult og samvær

Selvom der er variation i tempo og indledning på hver sang på Øen I Hjertet, bliver det ensformigt efter de første tre til fire sange. Helene Gerup mestrer pauseringerne i den rytmiske musik flot, giver hele tiden ordene plads og betydning, men mere variation i rytmer og tempo, kunne også udfordre hendes sang.

Mens Danmark er på vej gennem åbningsfaserne, rammer Dialekt fint med sine sange.

Måske kommer Dialekts sange mere til deres ret spillet live fra en scene, hvor historierne og samværet følger med.

Her under åbningsfaserne i coronakrisen mærker vi virkelig vores kulturelle sult og vores trang til at være tæt sammen med andre mennesker i sang og musik. Vi må suge til os, mens vi som publikum venter på at kunne komme til koncerter igen. Vi må suge til os af det digitale, når kunstnere leverer til eftertanke.

Se videoen med titelsangen "Øen i Hjertet":