- At give et dybere og bredere indblik i, hvad krigens realiteter er. 

Det er i korthed, hvad Simone Aaberg Kærn håber at skabe debat om og give et billede af med udstillingen "Batalje" på Kunsthal Charlottenborg. Og et trefløjet syv meter langt billede er lige præcis, hvad vi tilskuere ved den velbesøgte fernisering den 5. oktober får stukket i hovedet.

Kærns værk inspirerer i sin skære, ordløse realisme til eftertænksomhed.

På de to yderfløje ses danske F-16 fly i luften og på basen i Italien. Den store, centrale midterfløj har også en naturalistisk figurtegning, men er opbygget i en collageagtig form med forskellige scenerier og hændelser på forskellige tidspunkter på landjorden i Libyen.

Nogle af scenerne og personerne er oplevet af Kærn selv direkte under sit besøg i slutningen af krigen i 2011. Man ser en ung mand med libyske rødder fra Nørrebro, der springer over en udbrændt bil. Eller en lille knægt, der stirrer beskueren ind i øjnene iklædt en T-shirt med påskriften: "I love Santa Claus!". Andetsteds ses kloak/vandrør svarende til det, som Muammar Gadaffi gemte sig i, inden han blev trukket ud og slagtet.

Det kaleidoskopiske landskab er dog i sin helhed præget af gru, død og lemlæstelse, og afbildningen af krigens sorg og fortvivlelse er vel at mærke ikke begrænset til oprørerne mod Gadaffi, men også til Gadaffis støtter. Det er krigens realiteter på landjorden, fjernt fra F-16 flyenes distancerede bombebidrag, der er i centrum.

Skitse afvist af militæret

- Ingen fly flyver alene, understreger Simone Aaberg Kærn i sin velkomst. Hermed mener hun, at "vi" er medvirkende ved at ønske, acceptere, lade stå til, når Folketinget beslutter at følge USA i krig. Eller at vi undgår at se konsekvenserne i øjnene.

Hun gør en del ud af at betone, at de danske piloter "gjorde alt for ikke at ramme civile", og at sige "undskyld til flyvevåbnet, men der ER følger af bombardementerne". 

Vel en slags balanceakt overfor nogle af de mennesker, som hun har portrætteret, snakket med og boet hos. Men det skitse-forlæg, hun præsenterede for Det Nationalhistoriske Museum, der havde bestilt maleriet, blev afvist af museet. Ikke med kunstfaglige argumenter. Museet henviste til en udtalelse fra generalmajor Per Ludvigsen fra Personalestaben/Forsvarsstaben under Hærens Operative Kommando. 

Han fandt, at skitsen ikke var en repræsentativ skildring af de danske styrkers indsats i konflikten Libyen, fordi beskueren kunne få det indtryk, at skaderne "kan være eller faktisk er forvoldt af danske fly", og at den ikke bidrog til "den egentlig ret lykkelige historie om krigen". 

Kærn ønskede ikke at imødekomme forslåede ændringer til skitsen, og samarbejdet blev afbrudt. Men, som hun ironisk tilføjede under sin takkerunde til de mange involverede parter under ferniseringen: - Jeg skylder også stor tak til Nationalhistorisk Museum og Forsvarskommandoen for et uvurderligt bidrag til pressedækningen af "Bataljen".

Det usagte...

Simone Aaberg Kærns præsentation af sine oplevelser i arbejdet med værket, først med besøg hos det danske flyvevåben på Sigonella-basen i Italien, og siden da hun på egen hånd tog til fronterne i Libyen, blev meget levende gestaltet af hende selv med ironiske bemærkninger, mimik og fagter rundt på gulvet i udstillingens foyer.

Man glemte næsten, at det handlede om krige og gru...

"Batalje" rummer ingen direkte udsagn om Libyen-eventyrets politiske historie, hverken billedmæssigt eller i introduktionen til værket. Intet om USAs og Vestens mulige interesse i at vælte Gadaffi: kontrol af oliereesourcer, regional kontrol, beslaglæggelse af milliarder af dollars tilhørende den libyske stat, afbrydelse af Gadaffis forsøg på, som formand for Den Afrikanske Union, at opbygge et panafrikansk bank-, investerings- og kreditsystem for at bryde afhængigheden af Vesten og dens profitable betingelser. 

Og heller ikke ét ord om vestlige lederes kovendinger: Storbritanniens Tony Blair, som havde besøgt Libyen, eller Spaniens fhv. ministerpræsident, José Maria Aznar, der til det sidste udtalte, at Gadaffi var "en ven af Vesten". Intet om de stridende libyske fraktioner, som fortsat eksisterer, eller deres våbenleverandører.

...i vores hoveder

Men tag ikke fejl: Kærns værk inspirerer i sin skære, ordløse realisme til eftertænksomhed. (Borger)krigens realiteter på landjorden. Overfor de i bogstavelig forstand distancerede og fra krigsskuepladsen fysisk adskilte iscenesættere. Ansigtsløse medspillere, som uden særlig risiko og fra 30.000 fods højde spreder død ved tryk på en knap i en dræbermaskine, som højere magter har bestilt. Og udsendt fra en base i det Italien, hvor ministerpræsident Silvio Berlusconi få år før omfavnede Gadaffi.

Denne tanke kunne man få af Kærns værk: Krigene og de menneskelige lidelser ER virkelige og ikke digitale. Og demokratiets misbrugte navn, handler måske også om retten til at være i live og SELV kunne kæmpe for lighed og retfærdighed.  Og Simone Aaberg Kærn til publikum:

- Uden jer værker værket ikke!