Benny Holst voksede op hos sin mormor, der med sin røst sang alt fra gamle middelalderballader, skillings- og revyviser til sørgelige som "I en sal på hospitalet". Hun var syerske og hans "jukeboks".
Som 16-årig begyndte han at spille traditionel jazz og mødte her kornettisten Povl Dissing.
Han kom hurtigt ud af skolen og i lære som dybtryksretouchør. Som 16-årig begyndte han at spille traditionel jazz og mødte her kornettisten Povl Dissing. Begge elskede gamle danske sange, blues og folkemusik. Så 2. januar 1968 blev han professionel musiker. Dissing og han indspillede blandt andet "Sølvstænk i dit hår" og "Lille sommerfugl".
I 1969 skrev Holst et par numre til den måske bedste bluesrock-lp i Danmark, "Nøgne øjne" med Dissing og Beefeaters. Så gik Holst til scenen og medvirkede blandt andet på Fiol Teaterets debatstykke "Knald i låget" om økologi.
Tiden med Agitpop
Holst blev stadig mere politisk og i 1971 kom hans debutalbum "Den første maj" på Demos med tekster af Jesper Jensen. Samarbejdet udviklede sig til det socialistiske kunsternerkollektiv Agitpop, hvor også Arne Würgler deltog. Det kastede en del fantastiske albums som "Husker du vor skoletid?", "Europasange", "Lærlingesange", "Hvor længe endnu" og "Den sidste olie" af sig.
Makkerparret deltog desuden sammen med folkesangerinden Trille og musikere som Hugo Rasmussen, Ole Fick og Anders Koppel i en række kabaretforestillinger. Sammen med blandt andet Trille deltog Holst og Wurgler i verdensungdomsfestivallen i Cuba 1978.
I slutningen af 1980’erne blev samarbejdet udvidet til gruppen "Sømanden og stjernerne", lige som han turnerede med violinisten Martin Andersen og Jan Toftlund.
Men inden da havde Holst skrevet og indspillet en række fremragende soloalbum. "Sange af Benny Holst" (1972), ’Rejsende i musik" (1974), "Historien om Jenny" (1978), "Sten i min mur" (1981), Martin Andersen Nexø digtsamlingen "Alene" (1988) og det smukke "Himlen må vente" (2004), hvor både trioen og Povl Dissing medvirker. Det blev fortjent kåret som årets danske album og årets danske visealbum.
Fra 1985 og mange år frem turnerede han med forestillingen "Så længe mit hjerte slår", et musikteaterstykke om John Mogensens liv. En kæmpesucces han senere med Lasse Helner gentog i forestillingen "Friheden tur/retur" (2000) om vennen Jan Toftlund. Samme år dannede Holst en trio med ham, violinisten Martin Andersen og Jacob Rathje. En trio der fortsat optræder med succes.
Oscar Hansen-prisen
I 1999 modtog Benny Holst som den første Oscar Hansen-prisen for sin indsats som arbejdersanger. I 2003 fik han Gelsted-Kirk-Scherfig-prisen for sit utrættelige og poetiske engagement.
I forbindelse med sit 40 års jubilæum, i 2008 udgav han albummet "Sepiadage" med ni genindspilninger og tre nye sange. I forbindelse med fødselsdagen har forlaget Politisk Revy udsendt en biografi om ham. Den anmeldes senere.
Herfra skal bare lyde et tillykke.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278