Siden midt i 1990′erne har DR arbejdet på at udvikle og udbygge den digitale radiostandard DAB. I 2002 begyndte DR at sende på 8 egentlige DAB-kanaler. Sideløbende er også den digitale internetradio udviklet.

I 2002 begyndte DR at sende på 8 egentlige DAB-kanaler. Sideløbende er også den digitale internetradio udviklet.

Det var baggrunden for, at den politiske medieaftale for 2012-2014 indeholdt en beslutning om at “speede” op for processen med at etablere DAB og endeligt at nedlægge det velkendte FM-bånd i 2019. Daværende kulturminister Uffe Elbæk udtalte dengang:

"Ved at fastsætte en dato får vi sendt et klart signal til både branchen og de danske lyttere om, at det er den vej, det går – og ved at sætte den så tilpas langt ud i fremtiden som udgangen af 2019 får vi givet danskerne god tid til at tage højde for FM-slukket, når de anskaffer nye radiomodtagere."

Beslutningen var dog ledsaget af en kattelem, der sagde, at FM-båndet kun ville blive slukket fra udgangen af 2019, hvis mindst 50% af al radiolytning i 2018 var digital. Ved al radiolytning menes al radiolytning, altså også fx bilradioer og mobiltelefoner. Ved digital radio menes både DAB og internetradio.

Speederen er ikke i bund

Siden den politiske beslutning om at sætte speederen i bund, er det ikke just gået stærkt. Ifølge DR Medieforsknings årlige rapport om medieudviklingen foregik 14 procent af radiolytningen i 2012 digitalt. I 2013 steg dette til 17 procent, og i 2014 er det steget yderligere til 21 procent.

Det er værd at bemærke, at internetradio står for en stadig større del af den digitale radiolytning. I 2012 stod internetradioer for 29 procent af den digitale radiolytning, i 2014 steg dette til 35 procent,

Den nuværende svage stigning i brugen af digitale radioer med 3-4% årligt, giver ikke just optimisme med hensyn til at nå op på de magiske 50% i 2018. Man kan naturligvis forestille sig, at den kommende lancering af P4 på DAB kan styrke vækstraten for digital radio.

Til den tid skal alle de, som var med til at træffe beslutning i 2012, både DR-ledelse og mediepolitikere, være glade for, at de enten er pensionerede eller i hvert fald langt væk fra begivenhederne.

Der skal dog nærmest mirakler til, for at ambitionerne kan indfries i 2018. Og det er såvel DR’s som mediepolitikernes held. De får en tiltrængt tænkepause.

Det værste scenarie

Den nemmeste løsning vil være blot at udsætte iværksættelsen af beslutningen fra 2012 til den dag, hvor man når lytterandelen på 50 procent.

Tænk, hvis den digitale radiolytning i 2020 udgør 51 procent af den totale radiolytning. Og altså at 49 procent af al radiolytning fortsat sker gennem FM-båndet.

De 49 procent med ubrugelige radioapparater vil næppe være blandt de gladeste vælgere i 2020. Det ville svare til, at man ved introduktionen af farvefjernsyn i 1969 havde sagt, at når halvdelen har farvefjernsyn, kan I ikke længere se sort/hvidt. Den proteststorm, DSB blev udsat for ved introduktionen af Rejsekortet og beslutning om udfasning af klippekortet, vil stå som en let brise i forhold til det tordenvejr, DR og mediepolitikerne vil komme ud for.

Er 49 procent af befolkningen virkelig så uvæsentlige? Licensen vil komme til debat igen. DR og politikere vil kaste skyts på hinanden. Det vil blive et uskønt forløb, hvor man udskyder beslutningen over flere omgange.

Ret beset burde overgangen ske ved 95 procent af radiolytningen.

Vi ved jo godt, at når det offentlige bygger, kommer der budgetoverskridelser. Hvorfor skal det partout være sådan, at når det offentlige indfører ny teknologi, skal det forceres i en sådan grad, at nye teknologiske løsninger lægges for had i store dele af befolkningen?