Danskere, som i 1942 og 1943 tilsluttede sig det nazistiske Frikorps Danmark, blev i første omgang sendt til "Waldlager", en SS-militærbase i Bobruisk i Hviderusland.

Bogens to forfattere undersøger grundigt spørgsmålet: Hvad foretog de 800-1000 danske frikorpsfolk sig egentlig i SS lejren i Bobruisk?

Her gennemførte danskerne deres rekruttid inden de blev sendt videre til fronten og den race- og udryddelseskrig nazisterne var i gang med. En del af frikorpset blev i tiden fremover en integreret del af SS og beherskede den samme brutalitet som disse.

Bogens to forfattere undersøger grundigt spørgsmålet: Hvad foretog de 800-1000 danske frikorpsfolk sig egentlig i SS lejren i Bobruisk?

Svarene viser sig at stemme dårligt overens med det officielle billede: at danskerne alene var frontsoldater og kun havde kendskab til ekstreme overgreb og bestialske massemord på civile, udført af andre nazistiske enheder.

Frikorpset brutalitet

Forfatterne dokumenterer det danske frikorps andel i de brutale forbrydelser, blant andet drev de en slavearbejdslejr, hvor over 1400 jøder blev myrdet. Partisanbevægelsen i Hviderusland var stor og effektiv. Derfor nedbrændte frikorpset jævnligt landsbyer og drev klapjagt og diverse straffeaktioner mod den, og især civilbefolkningen.

Det lykkes forfatterne på fornem vis at sætte frikorpsets aktiviteter ind i en større sammenhæng med krigen på Østfronten og den nazistiske voldskultur, der herskede. Millioner af sovjetborger blev myrdet, området plyndret og tusindvis af hviderussere blev sendt på tvangsarbejde i Tyskland.

Bogen er veldokumenteret, har masser af eksempler og hænger godt sammen. En af kilderne er jøden Wasserstein der overlevede Bobruisk lejren.

Hvidvasket af samarbejdsregeringen

Med til hele billedet hører at den danske samarbejdsregering havde godkendt frikorpset og dets afsendelse. Næsten ingen af disse mordere, hvis aktiviteter foregik i Sovjetunionen, blev senere retsforfulgt.

Reelt blev de under retsopgøret efter krigen fremstillet som "ofre" for samarbejdsregeringens "forræderi", da de var lovet særbehandling, og for tysk "svig". Straffen for tysk krigstjeneste lå i gennemsnit på to års fængsel

Bogen, som på alle måder er vigtigt læsning, skal især roses for at punktere myten om de østfrontsfrivillige som almindelige frontsoldater. Nu er det dokumenteret, at de drev slavelejr, deltog i massemyrderier og bidrog aktivt til holocaust.

Efter krigen blev der oprettet flere naziforeninger til støtte og rehabilitering af de overlevede østfrontfrivillige.

Forfatteren Dennis Larsen er museumsinspektør ved Nationalmuseet/Frøsløvlejrens museum. Therkel Stræde er lektor ved samtidshistorie ved Syddansk Universitet og forfatter til adskillige værker om 2. verdenskrig og anerkendt Holocaustekspert.