Hvis der er nogen, som for alvor tager humor og musik i brug for at nedbryde fordomme, er det orkestret De Splittergale fra Aarhus.

Bare det at være så forskellige, ikke at kunne hinandens sprog, måske knapt nok sit eget, blev overvundet gennem musikken og dansene.

Hvad enten det handler om psykisk sårbare, som de selv, eller sigøjnere, så er orkestret klar til at tage ud og bygge hjerterum op, om de så skal rejse helt til Ungarn.

Disse hjerterum kan man nu se og læse om i en lille billedbog med titlen "Gal med gøjnere", fotograferet og skrevet af Karl Bille, skuespiller, forfatter og musiker.

Karl er en god ven af De Splittergale og har været med på flere ture til Ungarn. Da romaerne selv kalder sig sigøjnere, gør Karl det også.

Tre gode grunde til at vælge Ungarn

"Gal med gøjnere" er en lille billedbog med et stort udsyn. Gennem bogen får man også indblik i hvilken politik, der fremmer fordomme.

Til daglig drager De Splittergale rundt i Danmark med musik, gøgl og sang, men turen til Ungarn sidste år havde tre gode grunde.

For det første har mange psykisk sårbare haft nogle gode og styrkende oplevelser ved at spille og rejse sammen i orkestret. De oplever, at når de rækker hånden frem med musik og sang, bliver usikkerheden over for dem blødt op.

Dernæst havde Jacob Hogrebe, der til daglig er leder af De Splittergale, hørt, at den ungarske regering ville til at registrere, hvor jøder og sigøjnere bor. Det mindede ham for meget om, hvad nazisterne gjorde under Anden Verdenskrig.

Nu var det tiden at bryde fordomme ned, inden de blev til mure. Jacob Hogrebe kontaktede straks Tibor Lakatos, leder af Romano Suno, den musikgruppe af ungarske sigøjnere, som De Splittergale har arbejdet sammen med i snart 16 år.

Tibor Lakatos er pensioneret socialrådgiver, og har brugt det meste af sit liv på at arbejde for sigøjnernes identitet og rettigheder.

Romano Suno har også spillet i Danmark, og gensidigheden mellem de to grupper har været med til at løsne op for en megen usikkerhed både i Ungarn og herhjemme i Danmark over for sigøjnere og psykisk syge. Eller som Anders fra De Splittergale udtrykker det:

- Det her har et godt formål. Når vi spiller og bakker op om deres kultur, som ellers bliver set ned på, bliver de igen stolte af den og tør bruge den igen.

Musik og gøgl over grænserne 

Jacob Hogrebe og Tibor Lakatos planlagde en lille turné på fem dage, og de store anstrengelser med at skaffe penge begyndte. Her kom Karl Bille ind i billedet bogstavelig talt. Som fotograf og fortæller skulle han lave en billedbog om turen. Salget af bogen skal skaffe penge til nye projekter.

I Ungarn er situationen meget anspændt efter at Victor Orban fra partiet Fidesz er kommet til magten. Hjemløse må ikke sove udendørs, det kan give fængselsstraf og bøde. Det rammer ofte sigøjnere, hvoraf mange er arbejdsløse. Det sætter skub i forestillingerne om, at de er dovne og kriminelle.

Det mærkede både De Splittergale og Romano Suno på deres fælles turne rundt på tre skoler i Ungarn. En skoleleder udtalte, at han var glad for en ny lov i Ungarn, der fratager sigøjnerne deres understøttelse, hvis ikke børnene går i skole.

Den udtalelse satte sindet i kog hos Tibor Lakatos. Han ved, at EU giver penge for at få romaerne integreret, men pengene forsvinder i systemet. Romaerne udgør ti procent af Ungarns befolkning på 9,8 millioner. I 1980 var 85 procent af romaerne beskæftiget, og i dag er det helt nede på 0,01 procent.

Turen og de fælles forestillinger på tre forskellige skoler, samt optog i sigøjnernes egen landsby, blev en stor oplevelse for De Splittergale og Romano Suno.

Bare det at være så forskellige, ikke at kunne hinandens sprog, måske knapt nok sit eget, blev overvundet gennem musikken og dansene. Mange romaer kan kun synge men ikke tale roma-sproget. De er tvunget til at tale nyungarsk.

Fælleskabet overvinder

Romano Suno og De Splittergale øvede sig sammen og lavede tre forestillinger på tre forskellige skoler i løbet af fem dage. Modtagelsen var i begyndelsen skeptisk, selv om der var mange sigøjnere blandt eleverne på to af skolerne. Måske fordi de ikke kender deres egne rødder? Eller fordi presset mod dem er så stort, at de gemmer sig?

Romano Suno og De Splittergale ved, at de kan trække på hinandens venskab, når fordommene bliver støvet af og pustet op. I Danmark har truslen om at blive trukket i kontanthjælp, hvis ikke børnene møder op i skolen, også været fremme. Der skæres ned på hjælpen og på pladserne til de psykisk syge.

De Splittergale fortsætter med at bryde mure ned og bygge broer mellem mennesker. Allerede til august har gruppen og Jacob gang i en festival i Aarhus, hvor man også vil kunne møde Romano Suno og sigøjnermusikere fra andre lande.