Det begyndte med aben. Jeg elskede bare den der glade træabe, som min mor lod hænge de mest utrolige steder - i gardinet, i køkkenet, ved barnesengen, i lysekronen.
Det satte for alvor dansk design på verdenskortet på grund af sin funktionelle forening af form, materiale og form.
Dengang holdt ethvert dansk barn med respekt for sig selv abe. Nogle havde også elefanten og papegøjen, og hvis hjemmet var en smule militant, stod livgardisten strunk og farvestrålende i rødt og blåt. Så var der gravhunden og sangfuglen og en af naboens unger havde fået en Kay Bojesen-gyngehest til sin tre års føs'dag.
Manden bag alle disse fantastiske trædyr var sølvsmed Kay Bojesen (1886-1958). Han var en legende i dansk design, som han blandt andet arbejdede ihærdigt for at udbrede gennem "Den permanente Udstilling for dansk Kunsthåndværk og Kunstindustri", til daglig kendt som Den Permanente.
Nu har det smukke Sophienholm Slot samlet eksempler på hans uovertrufne legelyst og formsans til en udstilling, der åbnede i fredags. Her kan man blandt andet se hans klassiske sølvbestik fra 1938, som i rustfrit stål i 1951 vandt førsteprisen på Milanos berømte trienale for kunst, arkitektur og design. Det satte for alvor dansk design på verdenskortet på grund af sin funktionelle forening af form, materiale og form.
Kay Bojesen startede pudsigt nok som sølvsmedemester i 1913 med at arbejde i datidens svungne, ultra-romantiske jugendstil, som i Danmark hed "skønvirke". Det blev i 1920'ernes funktionalisme, at han fandt udløsning for sin skabertrang. I en enestående enkel og udtryksfuld form legede Kay Bojesen sig gennem livet med sine træklumper, sin fantasi og sit håndelag - til ære for sit og vort indre barn.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278