Da den serbiske nationalist Gavrilo Princip skød og dræbte arvingen til det østrig-ungarske monarki, ærkehertug Frans Ferdinand og hans hustru Sophie Chotek den 28. juni 1914 i Sarajevo, blev det samtidig starten på en krig, der i fire år omdannede Europa til en slagmark.
Hele generationer af unge mænd blev skudt, druknede, gasset eller lemlæstet i et orgie af maskulin futuristisk maskinvanvid, anvendt i en militæropfattelse med rod i det 16. århundrede.
Hele generationer af unge mænd blev skudt, druknede, gasset eller lemlæstet i et orgie af maskulin futuristisk maskinvanvid, anvendt i en militæropfattelse med rod i det 16. århundrede.
Resultatet blev en tragedie uden sidestykke i europæisk historie. Danmark forblev på papiret neutral og nøjedes med at tjente kassen på at sende dårlige fødevarer til fronterne, men Sønderjylland var tysk, og 5.000 sønderjyder forsvandt i tysk tjeneste.
Hovedstadsområdets festivalarrangør Golden Days markerer i år 100 året for udbruddet af Første Verdenskrig og hvad deraf fulgte. Det sker med festivalen "No. 1 KRIG", der begyndte i fredags. Den sætter frem til lørdag 27. september fokus på, hvike konsekvenser "Krigen der skulle ende alle krige" fik for det Europa, der blev dens skuesplads.
Usædvanlige danskere
"No. 1 KRIG" indeholder mere end 250 kultur- og vidensarrangementer, der belyser mange forskellige aspekter af krigen og dens konsekvenser.
Første Verdenskrig rystede alle kendte strukturer i deres grundvold. Hæderkronede institutioner smuldrede, selvfølgelige privilegier forsvandt fra det ene øjeblik til det andet. Professor Martin Zerlang fortæller om året for krigsudbruddet, 1914, i festivalens åbningsforedrag fredag 5. september på Københavns Hovedbibliotek.
Foredragsserien "Wake Up" indledes af litteraturkritiker Lars Bukdahl med et foredrag om futurismens maskinfetichistiske grundlægger Filippo Marinetti. Serien rummer også foredrag om blandt andre pacifisten Rosa Luxemburg, Bauhaus-arkitekten Walter Gropius og Sigismund Freud.
Med "Blomster fra bombekrateret" præsenterer Golden Days i samarbejde med Danmarks Radio seks live-events om seks højst usædvanlige danskere. I denne usædvanlig blanding af foredrag og teater præsenteres seks forskellige personligheder fra nøgenfotografen Mary Willumsen til verdens første transkvinde Lili Elbe, fra syndikalisten Andreas Fritzner til gullaschbaronen Harold Plum.
Et af festivalens højdepunkter kan opleves enten på tv eller som et 12-timers live maraton fra Festsalen på Københavns Universitet. Her forholder debatter, oplæg og interviews med eksperter og meningsdannere sig til, hvordan Første Verdenskrig forandrede samfundet og kulturen radikalt. Blandt deltagerne er den britiske historiker og feminist Joanna Bourke, der ofte har et klasseperspektiv med sin sin forskning.
Kvinder, kunst og krigsmodstand
Normalt er krigens første offer sandheden. For Første Verdenskrig var krigens første offer mandens ubestridte rolle som samfundets fysiske og mentale søjle. Den forestilling synker i grus, mens Europas mænd vælter sig rundt i skyttegravenes voldsorgier.
I deres sted begynder kvinderne at omdefinere det kvindelige rum og dets fremtidige placering i et samfund, der er styrtet i fysisk og mentalt grus. Den danske socialist og pacifist Marie Nielsen kan man møde på Det Kongelige iblioteks udstilling "Ned med våbnene", der er åben helt til 31. januar 2015. Kvindernes nye rolle behandles blandt andet på udstillingen "Kvinde kend din krop" på Politihistorisk Museum.
Den nationalistiske kunst bliver skyllet over bord af krigens rædsel, som slår Europas kunstnere med håbløshed og kulturel lammelse. Resultatet er en kunst, der gør radikalt op med illusionen om Gud, Konge og Fædreland og beskriver krigens vanvid i et helt nyt billedsprog. Den socialistiske kunstner Käthe Kollwitz' smukke og gribende mindesmærke "De sørgende forældre" griber i modsætning hertil tilbage til kunsten som et personligt budskab.
Også pacifismen tages under behandling Arbejdermuseet inviterer 11. september en række forskere indenfor til at give deres bud på, hvordan modstanden mod krig, også den "uundgåelige", har vist sig gennem tiden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278