Som varslet fløj jævndøgnsdragen på weekendens milde vinde over København og lagde sine æg i Ryesgade 3F, hvor Arbejderen har hjemme.
En rekordstor flok af børn, forældre og bedsteforældre lagde vejen forbi, og så dragen lægge æg i rederne. Da dragen var trukket videre, gik børnene løs på rederne og gravede æggene frem. Der blev også afholdt kaffebord, loppemarked og tøjbutik, og overskuddet på 989 kr. er blevet afleveret til Arbejderen.
Til næste år skal dragen finde ud af at lægge sine æg i Hillerødgade - men med dette års succes in mente vil den helt sikkert gøre sit bedste for at finde derud og fortsætte traditionen. Den glæder sig allerede til at blive puttet i hi derude, når efterårsjævndøgnet kommer. Vi ses om et halvt år!
Tak til alle, der kom!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278